Nyheder - Whisky - 14. november 2018

Convalmore 32 års kåret til bedste whisky af Whisky Bible

Convalmore og resten af whiskyerne fra verdens største spiritusproducent Diageo, har de seneste år høstet stor international anerkendelse

Stort investeringspotentiale i Convalmore 32 års

– Solidt afkast i sigte for vinderen i kategorien 28-34 års single malt

Convalmore 32 års slutter sig til det fine selskab

Convalmore 32 års vandt i kategorien bedste 28-34 års single malt scotch, da The Whisky Bible i oktober kårede de bedste whiskyer i 2019. En prestigefyldt pris som to år tidligere blev vundet af mægtige Port Ellen 32 års (15th release).

Med Talisker 25 års (2017 release) som vinder i 22-27 års-kategorien har Diageo vundet 6 ud af 12 mulige sejre de seneste tre år og cementeret Diageos position som kongen af ældre single malt whisky.

Der frigives kun 3.972 flasker 1984 Convalmore 32 års, og forventningen er, at der hurtigt vil blive tale om en eftertragtet og sjælden flaske.

Læs mere og se priser herunder.

Convalmore 32 års

Convalmore 32 års kulminerer perlerække af prestigefyldte priser

Herunder finder man The Whisky Bibles seneste tre års vindere af titlen som bedste Single Malt Scotch.

Som det kan ses, har Diageo stået bag halvdelen af de seneste tre års vindere i kategorien ældre (22+ år) single malt multi-cask.

Bedste Single Malt Scotch

2017

KategoriVinderEjer
22-27 år1989 Dalwhinnie 25 årsDiageo
28-34 år1983 Port Ellen 32 årsDiageo
35-40 år1978 Brora 37 årsDiageo
41+ år1952 Gordon & MacPhail Glen GrantGordon & MacPhail

2018

KategoriVinderEjer
22-27 år1991 Glen Moray “Sansibar” 25 årsLa Martiniquaise
28-34 årGlen Castle 28 årsGlen Castle (?)
35-40 år1977 Brora 38 årsDiageo
41+ år1957 Gordon & MacPhail Glen GrantGordon & MacPhail

2019

KategoriVinderEjer
22-27 årTalisker 25 års (2017 release)Diageo
28-34 år1984 Convalmore 32 årsDiageo
35-40 år1977 Benromach 39 årsGordon & Macphail
41+ år1972 Tomatin Warehouse 6 CollectionTakara Shuzo
Diageo 2017 Special Releases

Et langt liv i skyggen

I 1997 fusionerede selskaberne Guinness og Grand Metropolitan og skabte Diageo, som i dag er verdens største spiritusproducent.

Med i handlen fulgte et stort antal whiskyfade fra en lang række destillerier, som lukkede i 1980’erne som følge af faldende efterspørgsel efter de gyldne dråber.

Ét af de lukkede destillerier var Convalmore, der i sine 92 aktive år leverede whisky til nogle af Speysides bedste producenter, men som frem til lukningen i 1985 aldrig havde frigivet en whisky i eget navn.

Genoplivet efter et langt liv i skyggen

Lukningen af Convalmore lignede mest af alt en bisættelse i de ukendtes grav og en fremtid i glemsel. Men i 2003, 18 år efter lukningen, frigav Diageo den første Convalmore whisky nogensinde – en 24 års Rare Malts selection destileret i 1978.

Siden 2003 har Diageo frigivet Convalmore yderligere tre gange – altid i meget begrænsede mængder. Således frigav Diageo 3.900 flasker Convalmore 28 års i 2005, 2.680 flasker Convalmore 36 års i 2013 og nyligst 3.972 flasker Convalmore 32 års i 2017.

 

Med frigivelsen af 1984 Convalmore 32 års har Diageo blot frigivet ca. 10.500 flasker Convalmore de sidste 15 år.

 

Tomt lager og pludselig interesse giver prisstigninger

Convalmore 32 års blev annonceret i november 2017, hvor den udkom som en del af Diageos Special Releases 2017. Det forventes, at Diageos lager af Convalmore 32 års snart er tømt, så de i stedet kan fokusere på salget af whiskyerne fra deres Special Releases 2018, som snart rammer markedet.

Udbuddet har indtil nu været større end efterspørgslen, men et tomt lager og en forventning om en stigning i efterspørgslen tegner et billede af en Whisky, som med al sandsynlighed kommer til at stige i pris, når efterspørgslen overstiger udbuddet.

Klare tegn på stigende efterspørgsel

For at finde indikationer på at efterspørgslen efter Convalmore er stigende, må vi rette fokus på den lidt ældre Convalmore 36 års (destileret i 1977), som blev frigivet i 2013.

Siden annonceringen af Convalmore 32 års i november 2017, er prisen på Convalmore 36 års steget ca. 20 %, mens udbuddet i samme periode er faldet tilsvarende ca. 20 %.

Ved frigivelsen af Convalmore 32 års i februar 2018 eksploderede antallet af søgninger efter Convalmore på Wine-searcher.com i takt med at alverdens whisky-anmeldere gav deres vurdering af produktets kvalitet.

Et ineffektivt marked giver gyldne muligheder

Modsat finansmarkederne, som i udgangspunktet er effektive, tager det lang tid for både forhandlere og forbrugere at tilpasse sig selv store nyheder, hvilket i bund og grund skyldes at førnævnte i denne kontekst blot er ”købmand” og ”kunde”, og ikke ernærer sig ved at spekulere i whiskypriser.

I praksis lader vinhandleren oftest sin indkøbspris diktere sin salgspris, og så længe producenten ikke hæver prisen, gør vinhandleren heller ikke. Dermed stiger priserne ofte først, når producenten løber tør og varerne skal købes på det sekundære marked eller hos andre vinhandlere.

1984 Convalmore 32 års

Perfekt timing

Med udsigt til, at Diageo snart løber tør samt en forventning om en øget efterspørgsel, ser timingen ud til at være perfekt. Priserne er endnu ikke begyndt at stige og Convalmore 32 års kan stadig købes i volumen.

Der er således stadig Convalmore 32 års til salg, men en formodning om, at Diageo snart løber tør, gør det til et spørgsmål om tid, før udbuddet falder og priserne stiger.

Hvis efterspørgslen efter Convalmore stiger og udbuddet falder, vil priserne stige.

Convalmore til 40 % under vejledende udsalgspris

Listeprisen er på ca. 1.150 EUR pr. flaske, og ser man bort fra en mindre spansk webshop, som annoncerer med 780 EUR pr. flaske, ligger laveste markedspris i Europa omkring 930 EUR (alle priser er ex. told, moms og afgift).

Rare Wine Invest anbefaler 1984 Convalmore 32 års single malt whisky til investering og kan tilbyde denne til 675 EUR pr. flaske – ca. 40% under vejledende udsalgspris og mindst 10% under laveste pris online.

Rare Wine Invest tilbyder til investering: 

Vi har skaffet 120 flasker (ca. 3% af produktionen), som sælges i hele kasser á 6 flasker efter først til mølle princippet – uden mængdebegrænsning.

1984 Convalmore 32 års (OC6) €675 pr. flaske

*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Flaskerne sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske.
Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.