Stå stærkt, hvis krisen rammer
Finanskrisen er det perfekte eksempel på den modstandsdygtighed, vininvestering har overfor kriser og dårlige tider. Fra november 2007 til april 2009 blev værdien af aktiemarkedet næsten halveret1,
mens prisen på vin opførte sig helt anderledes. Her stagnerede prisen nemlig blot efter en periode med stigning. Faktisk gik det aldrig værre end, at Champagne kun faldt med 3,6 %, da det gik værst for sig efter Lehmann Brothers-krakket, og Bourgogne blot faldt med kun 0,9 %.
Til sammenligning skulle der gå fire år fra finanskrisens lavpunkt, til aktiemarkedet igen var i samme niveau som før krisen2.
Corona-pandemien er ligeledes et godt eksempel på, at vin er et stærkt aktiv, når krisen rammer. Også aktiemarkedet klarede sig godt igennem Corona-krisen, hvilket dog i høj grad er ansporet af global, lempelig pengepolitik, og at nationalbanker, foranlediget af politisk indgriben, har holdt hånden under såvel erhvervslivet som markedet generelt. Noget, der langt fra kan forventes igen, når næste ”black swan” rammer.
Vin som investering giver dermed både et højere afkast end aktier i det lange løb, og er særdeles modstandsdygtig overfor kriser.
Historisk set har vin leveret høje afkast i gode tider og været kapitalbevarende i dårlige tider. På trods af lav risiko har vin leveret bedre afkast end aktier de seneste 18 år.
Vin kan med fordel indgå som et lavrisiko-element i en investeringsportefølje på linje med obligationer og andre kapitalbevarende aktiver, og kan bidrage til at sprede risiko og øge afkast.