Investeringstips - Champagne - 13. oktober 2018
2008 Philipponnat Clos Des Goisses – En længe ventet årgang
Top årgang fra Philipponnat
Udråbt af flere kritikere som den bedste årgang siden 1964, er 2008 en længe ventet champagne-årgang. Nu frigiver Philipponnat, som det første af de store champagnehuse, deres top-cuvée Clos Des Goisses. Med potentielt 98 point, er der ifølge Galloni tale om den bedste årgang fra Philipponnat siden 1964! Tidligere årgange er steget voldsomt i pris, og med en attraktiv release-pris er 2008 en oplagt investeringsmulighed.
2008 Philipponnat Clos Des Goisses highlights
- Prisen på ældre årgange er steget voldsomt
- Høj rating (Galloni 95-98)
- Enkeltmark – lille produktion (~30.000 fl.)
- Over 500 års historie
Lille produktion
Philipponnats top-cuvée, Clos Des Goisses, produceres på blot en enkelt mark i champagnebyen Mareuil-sur-Aÿ. Udbyttet fra den kun 5,5 hektar store mark, er blot 30.000 flasker årligt, og der er altså tale om en særdeles begrænset produktion – til sammenligning produceres der årligt mellem 5 og 10 millioner flasker Dom Perignon. Med en lille produktion er Clos Des Goisses allerede eftertragtet ved release, og øget efterspørgsel vil kunne aflæses direkte i prisen.
Historisk høje afkast
Store årgange af Clos de Goisses har historisk set været meget gode investeringer.
Årgang 2002 (Galloni: 96 point) blev i 2011 frigivet til €75, og koster i dag €205 – det svarer til et afkast på 173% på bare seks år.
Årgang 1996 (Galloni: 97 point) blev frigivet for 10 år siden til €55, men i dag koster €295.
Årgang 1964 (Galloni: 98 point) koster i dag €995, og er altså siden frigivelsen i 1973 mere end 50-doblet i pris.
Gode årgange af Clos Des Goisses har historisk set været særdeles gode investeringer. Årgang 2008 er potentielt den bedste årgang siden 1964, hvorfor vi anbefaler at investere i 2008 Philipponnat Clos Des Goisses.
Afkast
Årgang | Rating | Release pris | Markedspris | Afkast |
---|---|---|---|---|
1964 | 98 | €18 | €995 | >5000% |
1996 | 97 | €55 (2007) | €295 | 436% |
2002 | 96 | €75 (2011) | €205 | 173% |
2008 | 95-98 | €128 (2017) | €128 | - |
Priser årgang 2008
År | Vin | Vol. | Enhed | Pris / fl. |
---|---|---|---|---|
2008 | Philipponnat Clos Des Goisses | 0,75 | OC6 | €128 |
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske.
Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)