Investeringstips - Bourgogne - 15. maj 2018

2016 Faiveley Clos des Cortons

Læs mere om Domaine Faiveley, deres monopolmark Clos des Cortons og investeringspotentialet for årgang 2016 herunder:

”En helt enestående vin, og klart den bedste røde Corton, som jeg har smagt”

Sådan lød det fra Steen Öhman (Winehog), da han i oktober 2017 smagte Faiveleys årgang 2016 Clos de Cortons fra fad, og gav den 96-97 point, som i hans bog står for ”Ekstraordinært”.

2016 Faiveley Clos des Cortons er en kombination af en enestående terroir, et fantastisk år i Bourgogne og kulminationen på en 10 år lang stilmæssig revolution hos Domaine Faiveley.

2016 Faiveley Clos des Cortons 2016 Faiveley Clos des Cortons er en kombination af en enestående terroir, et fantastisk år i Bourgogne og kulminationen på en 10 år lang stilmæssig revolution hos Domaine Faiveley.

Domaine Faiveley: Bourgognes største producent

Med ca. 120 hektar vinmarker er Domaine Faiveley Bourgognes største jordbesidder, og med en årlig produktion på 400.000 flasker, er Faiveley også Bourgognes største vinproducent.

Faiveley producerer alt fra bedre kommunevine til et par hundrede kroner til store grand cru vine til flere tusinde kroner, og domænet er bredt anderkendt som en af Bourgognes store producenter.

Faiveley er særligt kendt for deres Musigny (30.000+ kroner per flaske), som frem til årgang 2014 var kendt som Bourgognes mindste cuvée med en produktion på ca. 170 flasker årligt. Fra årgang 2015 produceres ca. 500 flasker årligt, da domænet har opkøbt en større del af marken.

Foruden Musigny er Faiveley kendt for deres Clos de Beze, som hører til blandt de bedste.

Domænet producerer mere end 60 forskellige vine, heraf 10 grand cru vine og 20 premier cru vine. Syv af vinene er desuden monopol vine – dvs. domænet er eneproducent på marken.

Følgende vine fra Faiveley anbefales til investering:

 – Musigny

 – Clos de Beze

 – Clos des Cortons

Syvende generation med store ambitioner

Siden grundlæggelsen i 1825 har Domaine Faiveley været ejet og drevet af familien Faiveley, og ledes i dag af Erwan Faiveley – syvende generation i lige linje siden grundlæggeren Pierre Faiveley.

Erwan overtog domænet efter sin far i 2005, og har siden arbejdet med at løfte kvaliteten yderligere og styrke Faiveley som navn og domæne. En ny ledelse er bragt til og en ny stil lagt, ligesom han igangsatte en totalrenovering af produktionsfaciliteterne, som netop er afsluttet.

Erwan Faiveley lægger stilen om

Årgang 2007 var Erwans opgør med Faderens gammel-klassiske Bourgognestil, og markerede starten på en ny æra for Faiveley. Erwan Faiveley vil producere mere tilgængelige, lettere og elegante vine, som nu i højere gradtillader, ikke påkræver, årtier i kælderen, førend de kan drikkes.

Erwan betegner selv årgang 2010, 2015 og 2016 som sine bedste årgang. Her er tingene er gået op i en højere enhed, og det er lykkedes at producere vine af særdeles høj kvalitet med stort gemmepotentiale.

I 2016 igangsatte Erwan Faiveley en total renovering og modernisering af hele produktionsapparatet, og mens dele af de nye faciliteter allerde er taget i brug, må vi vente til årgang 2018 før vi ser de endelige resultater af de mange anstrengelser.

Forventningen er, at kvaliteten får endnu et løft, og potentielt bringer Faiveleys bedste vine på niveau med Bourgognes absolutte topproducenter.

Den bedste mark i Corton

Der findes få seriøse vinanmeldere udover Allan Meadows (Burghound), som beskæftiger sig primært med Bourgogne. Dansk-Finske Steen Öhman er en af de få, og han har siden 2011 drevet bloggen Winehog.org, hvor han går i dybden med både marker, producenter og vinene i Bourgogne.

I sin gennemgang af årgang 2016 fra Domaine Faiveley fremhæver Steen Öhman netop monpolmarken Clos de Cortons, som noget helt særligt – kort og godt den bedste mark i Corton.

Dette siger en hel del, når man tager i betragtning, at selve Domaine de la Romanée Conti også producerer Corton Grand Cru, som han altså dermed underkender ift. Faiveleys Clos des Corton (!)

2016 Faiveley Clos de Cortons har fået følgende ratings:

Allan Meadows (Burghound):92-95
Steen Öhman (Winehog):96-97
Antoni Galloni (Vinous):95-98

2016 Faiveley Clos de Cortons som investering

Domaine Faiveley har været på en spændende rejse de seneste 10 år, og udsigten til at kvaliteten stiger yderligere fra og med årgang 2018, retfærdiggør en forventning om generelt stigende priser, som konsekvens af stigende kvalitet og anerkendelse.

Når man kombinerer en forventning til generelt stigende priser på Faiveleys vine med en af de bedste årgange i Bourgogne og højtratede vin fra den potentielt bedste mark i Corton, har man at gøre med en potentielt god investering. Årgang 2009 og 2010 er beviset herpå – begge er på to år steget med ca. 35-40 %.

Prisen på € 140 pr. flaske for den potentielt største Corton produceret i 2016, gør netop denne vin til en spændende case!

Rare Wine Invest kan tilbyde nedenstående vine til investering:

ÅrVinEnhed Pris / fl. Antal
2016Faiveley Clos de CortonsOWC12€140144

*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske.
Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)

Lad os høre fra dig, hvis du ønsker at investere i 2016 Faiveley Clos des Cortons eller andre vine fra Domaine Faiveley:

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.