Investeringstips - Champagne - 5. september 2019
Bedste Grande Année nogensinde: Bollinger leverer solidt champagnepotentiale
Sensationelle pointgivninger har gjort netop denne champagne til en af de helt store 2008-overraskelser.
Sensationel 2008’er fra Bollinger
Årgang 2008 er den bedste Bollinger Grande Année nogensinde og hører desuden til blandt de bedste champagner Bollinger nogensinde har frigivet. Sensationelle pointgivninger har gjort netop denne champagne til en af de helt store 2008-overraskelser. Prisen er dog en helt anden end hvad man kunne forvente og kigges der på priserne på ældre sammenlignelige årgange og Bollinger-brandets store potentiale ses der en stærk champagneinvestering.
James Bond-champagnen fra det stolte familiehus
Bollinger hører uden tvivl til blandt de førende champagnehuse, og på trods af en historie der har rødder helt tilbage til 1585, har Bollinger-navnet været associeret med champagnehuset siden 1829 og ejes og drives i dag fortsat af efterkommere fra Bollinger-slægten.
Bollinger har altid været synonym med kvalitetschampagne og modtog i 1884 en Royal Warrant (hofleverandør til det britiske kongehus) fra Queen Victoria.
Selvom høj kvalitet i dag fortsat er uadskilleligt fra Bollinger-navnet kender de fleste også Bollinger som værende den foretrukne champagne for verdens nok mest kendte spion, James Bond.
En effektiv marketingstrategi har siden 1973 med jævne mellemrum sat Bollinger i forbindelse med den dødbringende spion, da Dom Pérignon blev vippet af pinden som yndlingschampagnen. Fra Roger Moore bestiller en ”slightly chilled” Bollinger i ”Live and Let Die” til Daniel Craig hele tre gange drikker 2002 Bollinger R.D. i ”Spectre” fra 2015 er Bollinger den foretrukne champagne. En snedig strategi der i mere end 46 år har placeret Bollinger sammen med nok verdens mest berømte spion.
Blandt de bedste Bollinger-champagner nogensinde
Årgang 2008 er allerede gået over i historien som en intet mindre end monumental champagneårgang og de fleste 2008’ere fra de største champagnehuse er allerede frigivet til et ekstatisk champagne-marked man aldrig tidligere har set lignende.
Bollinger producerer fire forskellige champagner: Husets non-vintage champagne, Bollinger Special Cuvée, der formentlig udgør halvdelen af husets ca. 2,5 millioner flasker om året, Bollinger Grande Année denne artikel drejer sig om, Bollinger R.D. der er nøjagtig samme vin som Grande Année, blot senere degorgeret og til sidst Bollinger Vieille Vignes Françaises, der er en enkeltmarkschampagne, der med en årlig produktion på under 5.000 flasker bedst tåler sammenligning med eksempelvis Krug Clos du Mesnil og derfor ses bort fra i resten af denne anbefaling.
Læs mere om Krug Clos du Mesnil her: Champagnes Romanée-Conti?
Grande Année blev som den første årgang 2008 fra Bollingers frigivet i marts i år og er blevet præmieret med de højeste scores en Bollinger Grande Année nogensinde har opnået. Kigges der på alle Grande Année de seneste 20 år er det tydeligt at årgang 2008 kan noget helt særligt. Herunder ses en sammenligning mellem årgang 2008 og 2002 der er de to bedste årgange af Grande Année de seneste 20 år:
Årgang | WA | RJ | VI | Gennemsnit* |
---|---|---|---|---|
2002 | 94 | 96 | 94 | 94,7 |
2008 | 97 | 98 | 97 | 97,3 |
2008 Grande Années styrke er også klar, selv når der kigges på den dyrere og mere prestigefyldte Bollinger R.D.. 2008 Grande Années gennemsnit på 97,3 point vidner nemlig om en hidtil uset høj kvalitet der placerer denne blandt Bollingers bedste – også selvom de sent degorgerede Bollinger R.D. tages med i betragtningen, hvilket er helt uhørt.Med andre ord kan lige nu købes champagne af en kvalitet der kan måle sig med Bollingers absolutte topchampagner, men til en langt billigere pris.
Her synes overnormalt afkast som en selvfølge
Kigges der på forholdet mellem pris og kvalitet og samtidig sammenligner dette med de seks seneste årgange af Bollinger Grande Année, er det tydeligt at årgang 2008 har et stort uforløst investeringspotentiale.
De gamle årgange (1999 og 2000) performer godt, hvilket formentligt kan tilskrives at der ikke er nogen nævneværdig gemmetradition på disse champagner hvilket leder til et lavt udbud.
Hvis der også for årgang 2008 vil opstå et lavt udbud og denne champagne formentlig samtidig opnå langt højere efterspørgsel, årgangens væsentligt højere kvalitet og verdenens voksende champagneinteresse i betragtning, synes høje afkast på 2008 Bollinger Grande Année som en selvfølge.
Stort potentiale i Bollinger-brandet
Rent kommercielt hører Bollinger til blandt de største, men rent prestigemæssigt har Bollinger fortsat mulighed for at vokse. Bollinger nyder enorm popularitet blandt masserne, men prestigemæssigt har Bollinger et stykke vej til at blive sat i det fine selskab med Cristal, Dom Pérignon, Salon og Krug Vintage, som kendernes foretrukne champagner. Hvis 2008 Bollinger Grande Années hidtil uset høje pointniveau er et udtryk for hvilken vej Bollinger er på vej i, og champagnehuset effektivt formår at lave denne transformation kan dette bidrage til at hæve priserne på alle Bollingers champagner, til gavn for vininvestoren.
På vinverdenens rygtebørs forlyder det at Bollinger har store planer for fremtiden, hvilke skal bidrage til denne udvikling. Om det er et fortsat James Bond-samarbejde, udvidelse af produktporteføljen, eller noget helt andet er uvist. Én ting er dog sikkert – investeringer i brandet kan få kæmpe indflydelse på prisudviklingen og vi følger spændt Bollinger-brandets udvikling.
Forventelig upside når 2008 R.D. frigives
En investering i 2008 Bollinger Grande Année gemmer, udover alt overstående, en stor potentiel upside på den korte bane set i vininvesteringens perspektiv. Når Bollinger frigiver deres 2008 R.D., er dette den bedste kandidat til at opnå de magiske 100 point nogensinde. Én ting er sikkert; kvaliteten af denne bliver højere end hvad man nogensinde tidligere har set fra Bollinger og prisen vil formentlig også afspejle dette. Hvis det er tilfældet, vil en tårnhøj frigivelsespris formentligt trække priserne op på alle Bollingers sammenlignelige champagner, herunder 2008 Bollinger Grande Année.
Det er endnu uvist hvornår 2008 Bollinger R.D. frigives, men vi forventer det vil ske i løbet af 2021.
Rare Wine Invest mener
Bollinger leverer fantastiske champagner og lige nu også et ualmindeligt stort investeringspotentiale med deres imponerende 2008 Bollinger Grande Année.
2008 Grande Année er den bedste Grande Année Bollinger nogensinde har produceret og kan rent kvalitetsmæssigt snige sig ind blandt de bedste af Bollingers champagner nogensinde – noget der absolut ikke afspejles i prisen. Endnu i hvert fald.
Når der kigges på pris og kvalitet i 2008 Grande Année, synes forholdet uholdbart, særligt hvis der sammenlignes med nogle af de ældre sammenlignelige årgange. Hvis man samtidig holder 2008-årgangens kvalitet og fremtidige højtagtede status i tankerne, er det svært ikke at forestille sig at der ligger store prisstigninger og venter i fremtiden.
Den fremtidige frigivelse af Bollinger 2008 R.D. og Bollingers muligheder for styrkelse af Bollinger-brandet er blot ekstra elementer der kan sætte yderligere fart på udviklingen.
Nu, er muligheden for at investere i 2008 Bollinger Grande Année, da den endnu er til at skaffe. 2008 Bollinger Grande Année har blot været på markedet i seks måneder, hvilket betyder at der kan købes op i mængder, til en pris der gør 2008 Bollinger Grande Année til en rigtig interessant investering.
Invester i 2008 Bollinger Grande Année
ÅRGANG | VIN | VOL. | PAKNING | ANTAL | PRIS* |
---|---|---|---|---|---|
2008 | Bollinger Grande Année | 0,75 | OC6 | 1.200 | € 90 |