Investeringstips - Champagne - 5. juni 2019

Champagnes Romanée-Conti?

Prøv og tænk at have opdaget Romanée-Conti eller Leroy Musigny inden de stjal vinverdens rampelys og priserne blev sendt mod stjernerne...

Verdens bedste champagne fra verdens bedste champagnehus

Vi har tidligere sammenlignet Krug med sine nærmeste konkurrenter Dom Pérignon og Cristal (Læs: Krug gav +11% på 12 måneder), og vi kunne her slå fast, at Krug er noget af det absolut ypperste Champagne har at byde på og er i en klasse for sig selv, måske kun i konkurrence med Salon (Læs: Perfekt timing for investering i Salon). 

Uanset om der kigges på husets non-vintage ved navn Grande Cuvée, Krug Vintage eller de legendariske enkeltmarkschampagner, Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay, kommer ingen i nærheden af Krug.

2000 Krug Clos du Mesnil 2000 Krug Clos du Mesnil

Champagnes kronjuveler

De to enkeltmarkschampagner Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay er kronjuvelerne i Krugs sortiment og frigives udelukkende i de bedste årgange. I begge tilfælde kommer druerne fra en enkelt mark af samme navn, og mens Clos du Mesnil laves udelukkende på Chardonnay, bruges der udelukkende Pinot Noir i Clos d’Ambonnay. Modsat i Bourgogne, hvor enkeltmarksvin som laves på en enkelt druetype er normen, er denne disciplin mere sjælden i Champagne.

Ekstremt høje krav til alt fra terroir, klima og vinstokkene til selve årgangen, høsten og winemakerens arbejde gør jagten på det sublime ekstremt vanskelig, men hvis der er nogen der mestrer denne disciplin, er det Krug. Deres Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay er indbegrebet af enkeltmarkschampagne på én druesort, og er forbilledet som øvrige producenter bør benchmarke sig i mod. Her når ingen op på siden af Krug.

Bourgogne-vaner flytter til Champagne

I hjertet af landsbyerne Mesnil og Ambonnay ligger Krugs to muromkransede monopolmarker. Med en størrelse på hhv. 1,84 ha og 0,62 ha og en årlig produktion på ca. 12.000 flasker Clos du Mesnil og 5.000 flasker Clos d’Ambonnay, er der tale om vine, som selv i et bourgogne-perspektiv, må betegnes som uhyre sjældne.

Produktionen af Krug Clos du Mesnil og Krug Clos d’Ambonnay er så begrænset, at de seneste 40 års produktion ikke engang svarer til den mængde Krug Vintage, som frigives i en gennemsnitlig årgang.

Dette illustrerer i praksis hvor hyper-limiteret produktion af Krugs topchampagner i virkeligheden er, og netop sjældenheden er et væsentligt element i disse vines investeringspotentiale.

2000 Krug Clos du Mesnil

Champagnes Romanée-Conti

Potentialet for en god vininvestering kan ofte findes i kombinationen af et stort navn, tårnhøj kvalitet og en begrænset produktion – nøjagtig som det ses blandt de bedste vine fra de største huse i Bourgogne.

I Champagne er produktionerne typisk meget større, men det samme er efterspørgslen, og derfor kan der alligevel findes investeringspotentiale i f.eks. Dom Pérignon, som i en stor årgang producerer op mod 10 mio. flasker.

Enkeltmarksvine og produktioner på bare 5.000 – 10.000 flasker er et særsyn i Champagne, men hvis reglen om, at netop de dyreste og mest eksklusive vine, har det største investeringspotentiale også gælder udenfor Bourgogne, er det ikke forkert at kalde Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay for Champagnes svar på Romanée-Conti og Montrachet.

I jagten på det perfekte og det reneste i Champagne, støder man unægtelig på Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay, og stiger efterspørgslen på de allerbedste champagner, så stiger prisen på disse.

Branding-maskine sender priserne mod stjernerne

Hvis man tager marketing- og brandingbrillerne på, ligner Krug en sikker hest at spille på. Stærke kræfter står nemlig i ryggen af champagnehuset, klar til at sende brandet og priserne i vejret. Krug har siden 1999 været ejet af det franske luksuskonglomerat LVMH Group, der som navnet antyder ejer bl.a. Louis Vouitton, Moët & Chandon og Hennesy, samt mere end 50 andre luksusbrands indenfor mode, kosmetik, smykker, vin og spiritus.  LVMH har både viden og kapacitet til at positionere og løfte et luksusprodukt til nye højder.

Hjørnestenen i LVMHs strategi er, med verdens måske bedste marketingsmaskine, at opkøbe og løfte luksusbrands, og de er i fuld gang med at løfte Krug som brand og dermed også Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay. Når ikke produktionen af disse to enkeltmarkschampagner kan øges, er der kun en måde at tjene flere penge på, nemlig ved at øge efterspørgslen så priserne kan sættes op.

Kritikerne begejstres af Krugs topchampagner

Selvom det ikke er samtlige af de største vinkritikere der endnu har smagt og bedømt begge årgange af disse to champagner, er der ingen tvivl om at den høje kvalitet belønnes. 

At flere af kritikerne endnu ikke har smagt en eller begge champagner, leder blot tankerne i retning af hvor sjældne disse champagner i virkeligheden er. Om der er smagninger på tegnebrættet vides ikke, men hvis der er, er det svært at forestille sig andet, end at pointene vil ligge i samme høje skylag. 

Pointene fordeles sig således: 

VinRJJSVIWA
2000 Krug Clos du Mesnil97-9595
2002 Krug Clos d'Ambonnay---99

Burgundisk déjà vu

Årsagen til at en 1990 Romanée-Conti i dag koster 200 gange mere end da den blev frigivet for ca. 27 år siden, skal findes i at netop efterspørgslen efter det allerbedste kombineret med en begrænset produktion, kun har kunnet besvares med højere priser. Den præmis har vi for længst accepteret i både Bordeaux og senest i Bourgogne.

Hvis man tror på, at dette kan ske igen, og er man på udkig efter den næste raket, bør fokus rettes mod Champagne. Interessen for champagne er kraftigt stigende, men der er stadig et stort potentiale, for imens rødvin allerede er populært i Asien, har de dårligt nok fået smag for champagne – men det er ved at ændre sig. Læg dertil at den typiske champagnedrikker er noget yngre end den typiske vindrikker, og i takt med at denne bliver ældre øges købekræften.

Når fremtidens champagnedrikkere kommer til at efterspørge det bedste af det bedste, kommer svaret til at hedde Krug Clos du Mesnil og Krug Clos d’Ambonnay, og hvis champagne kommer til at opleve samme tilløb som vi har set i Bourgogne, vil priserne på netop disse to champagner blive sendt mod himlen.

2000 Krug Clos du Mesnil

RareWine Invest mener

Rare Wine Invest anbefaler investering i Krug Clos du Mesnil og Krug Clos d’Ambonnay da begge champagner kommer fra et stort navn, er af højeste kvalitet og kun produceres i ekstremt små mængder.

I vores perspektiv er disse to champagner sovende kæmper, hvor det ikke er et spørgsmål OM de vågner, men HVORNÅR. Vi har tidligere set udviklingen i Bourgogne, hvor de absolut bedste vine fra de største huse har vundet enorm popularitet, og uden mulighed for at udvide produktionen har der kun været prisstigninger til at besvare den stigende efterspørgsel. Her bliver de begrænsede mængder afgørende for, hvor meget priserne kommer til at stige.

Krug Clos du Mesnil og Krug Clos d’Ambonnay bærer samme egenskaber som topvinene fra de største huse fra eksempelvis Bourgogne, men bakkes desuden op af LVMH der driver branchens største og mest effektive marketingmaskine til at skubbe på denne udvikling.

Der er allerede nu meget begrænsede mængder Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay tilgængeligt til verdens champagneelskere og der går ofte flere år imellem frigivelsen af årgangene, da man jo kun producerer i gode år. LVMH har al interesse i at frigive næste årgang dyrere end den forrige, og det giver medvind til investeringen at have et interessefællesskab med verdens største luksuskonglomerat.

Casen er egentlig ganske simpel: Invester i Krug Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay hvis du tror på at vi i fremtiden kommer til at opleve endnu større efterspørgsel efter også de bedste champagner – ligesom vi har set det i Bordeaux og Bourgogne.

The sky is the limit.

Krug til investering

Rare Wine Invest har skaffet et mindre parti af de ekstremt eksklusive enkeltmarkschampagner fra Krug. På trods af den relativt begrænsede mængde i udbud her, er dette en sjælden chance for at købe op i Clos du Mesnil og Clos d'Ambonnay.

ÅrgangVinPakningAntalPris*
2002Krug Clos d'Ambonnay (US label)OWC120€2.150
2000Krug Clos du MesnilOWC133€850
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK). Priserne kan have ændret sig siden denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.