Investeringstips - Champagne - 17. december 2019

Comtes de Champagne: Cristal-basker til særlig attraktiv pris

Taittinger er det største champagnehus på familiehænder, men trods stolt tradition er prestigecuvéen formentligt den mest undervurderede i Champagne – og det giver potentiale!

Opdatering d. 24/9-20: Bedre timing for investering end nogensinde

Hvad er der sket siden sidst?

Det helt korte svar er ”nærmest ingenting” – og netop dét gør casen mere interessant end nogensinde før. Prisen har nemlig stort set ikke flyttet sig siden sidst vi udsendte investeringstip på denne champagne.

Er du blandt de mange der investerede i 2007 Comtes de Champagne sidst belønnes din tålmodighed nu endelige med en ny årgang der står lige for døren, og samtidig har du muligheden for at supplere din første investering uden nævneværdig merpris.

Ofte ser vi, at prisen på en given champagne begynder at stige i takt med at de tilgængelige mængder i markedet falder, hvilket normalt falder sammen med at champagnehuset nærmer sig frigivelsen af sin næste årgang og dermed i grove træk har solgt ud af den forgående årgang. Det betyder, at det kan være vanskeligt at ramme det perfekte tidspunkt for investering, men det handler dybest set om is i maven, og hvor længe man tør vente med at investere. I dette tilfælde har det været muligt at vente ualmindeligt længe, hvilket betyder at du nu kan investere i 2007 Comtes de Champagne til næsten samme pris som sidste år, selv om årgang 2008 står lige for døren – en ualmindelig attraktiv situation!

Legendarisk topårgang banker på!

Taittinger er et af de ganske få huse, der endnu ikke har frigivet deres prestigecuvée fra årgang 2008, men vi er tættere på end nogensinde. Den officielle frigivelse vil nemlig finde sted i løbet af oktober. Alligevel handles 2008 Comtes de Champagne allerede på de professionelle markeder til ca. € 135/fl.. Det betyder at årgang 2008 i øjeblikket handles til næsten det dobbelte af årgang 2007, hvilket trods kvalitetsforskellen er helt uholdbart. Enten er den ene for dyr eller også er den anden alt for billig – og da champagner af dette format sjældent har det med at falde så meget i pris, som der skal til for at rette denne skævhed, synes årgang 2007 nærmere at være for billig.

Hvad den snarlige frigivelse af årgang 2008 ellers kommer til at gøre for årgang 2007 og Taittinger, og Comtes de Champagne generelt, kan vi kun gisne om, men en ting er sikkert: Timingen for investering i 2007 Comtes de Champagne er ganske enkelt perfekt!

2007 Comtes de Champagne kan lige nu erhverves til € 73*. Kontakt os via formularen til sidst i artiklen hvis du ønsker at investere eller høre mere om denne case.

Champagnehuset på familiehænder

Historien om champagnehuset Taittinger er på den ene side en fantastisk historie som alle de andre i Champagne, og samtidig lige så enestående.

Jaques Fourneaux grundlagde huset i 1734, hvilket gør Taittinger til et af de absolut ældste champagnehuse i dag. Den tidlige grundlæggelse gør at Benediktiner-munkene var en vigtig samarbejdspartner for Fourneaux da netop de ejede de absolut fineste vinmarker i regionen på den tid.

Revolutioner og krige rasede, kirkens magt blev marginaliseret og samfundet, generelt set, ændrede sig totalt - men Taittinger bestod, selvom netop dette navn først kom til i 1932. Her købte Pierre Taittinger nemlig huset og stod selv i spidsen for driften indtil sønnen Francois Taittinger overtog i 1945.

2005 blev et skæbnesvangert år for Champagne Taittinger, da familien her takkede ja til et tilbud fra en privat amerikansk investeringsfond og solgte champagnehuset i sin helhed. Hele champagnebranchen var i chok og man frygtede at en sådan aktør, uden nogen tilknytning til kulturen i Champagne, ville underminere markedet med et skævt fokus hvad angår profit og kvalitet. Som konsekvens heraf købte Pierre-Emmanuel Taittinger i samarbejde med den franske bank, Crédit Agricole, Taittinger tilbage under et år efter i maj 2006. Det sikrede familien Taittinger kontrol over huset og har gjort Taittinger til et af de få champagnehuse der i dag fortsat er familieejet.

Storpotentiale: Comtes giver topchampagner baghjul

Taittingers prestigecuvée, Comtes de Champagne, er formentlig den mest undervurderede prestigecuvée i Champagne og det ligger der en stor upside i. Argumentet for at den er undervurderet skal findes i forholdet mellem pris og kvalitet. I nedenstående diagram er kvaliteten på tværs af alle årgange fra 1990-2006 sammenlignet på tværs af Dom Pérignon, Cristal, Comtes de Champagne og Krug Vintage:

Comtes de Champagne slår Cristal og Dom Pérignon

Diagrammet viser tydeligt at Comtes de Champagne i alle årgange og i de bedre årgange er både Dom Pérignon og Cristal overlegende samtidig med, at den kan være med når det gælder de absolutte topårgange.

Richard Juhlin, der er blandt de absolut største vinkritikere i verden, med et speciale udi champagne, har uheldigvis ikke afgivet point til netop årgang 2007, som dette investeringstip drejer sig om. For sammenligningens skyld kan det siges at Antonio Galloni fra Vionus har givet 2007 Comtes de Champagne 96 point hvilket er 0,8 point højere end gennemsnittet for Juhlins point på tværs af alle årgangene.

At Comtes de Champagne scorer så høje point, særligt i sammenligning med Dom Pérignon og Cristal, vil måske komme som en overraskelse for mange, men det er i virkeligheden prisen, der er det særligt interessante her: Med en pris på bare € 70 pr. flaske for en champagne der så overbevisende slår både Cristal og Dom Pérignon på tværs af alle årgange siden 1990, ligner Comtes de Champagne en særlig attraktiv mulighed.

Investering i 2007 Comtes de Champagne

Solid, tålmodig investering

Comtes de Champagne har historisk set leveret gode afkast til investorer. Se afkastene på tværs af samtlige årgange af Taittingers prestivecuvée fra 1990-2006:

Periode2 år*5 år**
Gennemsnitligt afkast36,00%82,93%
Gennemsnitligt årligt afkast i perioden16,62%12,84%
Baseret på handelsdata på årgang 1990-2006 af Taittinger Comtes de Champagne fra Liv-ex. *årgange der har været på markedet i minimum to år (1990-2006) **årgange der har været på markedet i minimum fem år (1990-2005)

Afkastene er ikke til at tage fejl af, men noget der er særlig vigtigt at bide mærke i her, er at det primært er de ældre årgange der har leveret det største afkast, hvilket biddrager til at trække gennemsnittet op. Hvad der til gengæld ligner en stensikker tendens, er at de modne årgange ser flotte prisstigninger. Med andre ord er der altså her tale om en tålmodig, langsigtet investering, men med et bundsolidt potentiale.

Køb, drik og glem – næste årgang...

Det er i høj grad den tankegang der gælder når det handler om champagne. Flasker bliver købt og drukket, og med tanke på hvor stor mængde, der ofte er af de store cuvéer, er det ikke noget der bliver lagt flere tanker i. Før man ser sig om, er den næste årgang tilgængelig og samme process gentages. Det mange glemmer, er at gemme til fremtiden, så man også der kan nyde perfekte og modne champagner fra de store huse.

Det være sig gældende for eksempelvis Dom Pérignon og Cristal, men måske i endnu højere grad for Taittingers Comtes de Champagne, for hvorfor gemme en ”billig” champagne? Konsekvensen af dette ses ofte i form af prisstigninger på de ældre modne årgange, da udbuddet af disse kan være svært begrænset grundet køb, drik og glem-mentaliteten.

Selvom de unge årgange af Comtes de Champagne ikke er videre vanskelige at opdrive er vores erfaring at de modne årgange er særdeles attraktive, hvilket ovenstående afsnit om historiske afkast ligeledes støtter op om.

Kan årgang 2008 trække prisen op?

Taittinger har som et af de få store champagnehuse fortsat til gode at frigive deres prestigecuvée fra årgang 2008. At dette endnu ikke er sket, øger investeringspotentialet i årgang 2007 af Comtes de Champagne. Forventningerne til Taittingers årgang 2008 af Comtes de Champagne er høje, ligesom de har været til alle øvrige frigivelser fra den legendariske årgang. Det samme er forventningerne til prisen, og skal den følge eksemplerne fra de øvrige 2008-frigivelser bliver også denne rekordhøj.

Hvis Taittinger frigiver 2008 Comtes de Champagne til en rekordhøj pris, kan dette meget vel få positive konsekvenser for prisen på de omkringliggende årgange, herunder årgang 2007. Et godt eksempel på denne mekanisme var da Louis Roederer frigav deres 2008 Cristal. Frigivelsen skete i april 2018, men allerede i oktober, blot et halvt år senere, var prisen på Cristal fra årgang 2006, 2007 og 2009 alle steget med mere end 30 % som umiddelbar konsekvens af frigivelsen på årgang 2008.

Såfremt at årgang 2008 Comtes de Champagne frigives til en rekordhøj pris ligger der ligeledes en upside i de omkringliggende årgange. Det forventes at Taittinger frigiver 2008 Comtes de Champagne i løbet af 2020.

Champagneinvestering: 2007 Comtes de Champagnes

Bedste pris i markedet

Investerer du igennem RareWine Invest kan du lige nu investere i 2007 Comtes de Champagne til blot € 70 pr. flaske, hvilket er den bedste pris i markedet. Faktisk ligger denne pris ca. 10 % under den vejledende pris, hvilket tilfører yderligere potentiale. Samtidig er dette muligheden for at investere i stor volumen, trods årgangen nærmer sig sidste kapitel før historien om årgang 2007 bliver til 2008.

RareWine Invest mener

Comtes de Champagne er en ganske simpel investeringscase: Invester i en prestigecuvée fra et af de store huse, i tårnhøj kvalitet, men til en ekstremt attraktiv pris.

Comtes de Champagnes forhold mellem pris og kvalitet er kernen i sagen: Sammenlignes kvaliteten på hhv. Dom Pérignon, Cristal og Comtes de Champagne er det tydeligt at Taittinger leverer et særdeles højt niveau, der klart overgår de to øvrige på tværs af årgangene siden 1990.

Læg hertil at der i grove træk kun skal betales det halve for en 2007 Comtes de Champagne, sammenlignet med en Cristal.

Selvom Cristal og Dom Pérignon må betegnes som værende stærkere brands end Comtes de Champagne, skal man ikke undervurdere Taittinger. Taittinger er i dag det største champagnehus, der fortsat er på familiehænder, og med et stærkt fokus på kvalitet og Champagnes kultur.

Ovenstående sammenholdt med en forretning, der producerer i omegnen af 20 millioner flasker champagne om året, så er der ingen tvivl om at Taittinger, og ikke mindst Comtes de Champagne hører til blandt de største.

Udnyt muligheden for en tålmodig, solid investering, til markedets absolut laveste pris, på et tidspunkt hvor årgang 2007 går ind i sit afsluttende kapitel, og få samtidig en potentiel upside i at Taittinger endnu har til gode at frigive Comtes de Champagne i årgang 2008.

…og glem ikke værdien i at nogen husker at gemme nutidens topchampagne til fremtidens champagnedrikkere. Gemmer du, kan der meget vel blive anledning til at fejre i fremtiden.

Invester i 2007 Taittinger Comtes de Champagne

ÅRGANGVINVOLPAKNINGANTALPRIS*
2007Comtes de Champagne750OC6600€ 70
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.