Investeringstips - Champagne - 14. juni 2019
Derfor skal du investere i årgang 2008 Veuve Clicquot og Moët & Chandon
2008 var i Champagne en monumental årgang og du har nu mulighed for at investere i champagner fra to af de største huse, der allerede nu begynder at være vanskelige at skaffe.
2008 Veuve Clicquot og Moët & Chandon - din næste champagne investering
2008 var i Champagne en monumental årgang og du har nu mulighed for at investere i årgangens bedste value-for-money champagne fra de to store huse, Veuve Clicquot og Moët & Chandon. Det er allerede vanskeligt at skaffe disse champagner i store mængder og dette kan være sidste udkald før end priserne fortsætter opad.
Buy, drink, forget, repeat
Er du champagne-elsker, finder vi næsten med garanti både Krug, Dom Pérignon og Cristal i din kælder. Disse super-champagner er kendt for at ældes med ynde og levere fornuftige afkast til vin-investoren. I skyggen heraf står mere ”almindelige” vintage champagner fra de store huse, herunder Moët & Chandon og Veuve Clicquot, som i højere grad drikkes og glemmes for blot at blive afløst af en ny årgang, så historien kan gentages.
Selvom kvaliteten er høj, lagringspotentialet er stort og navnet er kendt, spekuleres der kun i meget begrænset omfang i disse sekundære vintagechampagner, som dog historisk set har givet ekstraordinært høje afkast, netop fordi prisen ved frigivelse hører til blandt de laveste.
I praksis betyder det, at selvom prisen på en 1996 Grand Vintage fra Moët er mere end tredoblet, koster en flaske stadig mindre end kr. 1.000 og det er der mange der gerne vil – men udbuddet er begrænset, for kun få har gemt disse flasker.
For foden af bjerget og klar til optur
Prisen er altid lavest ved frigivelse og man kan derfor skaffe vinene i relativt store mængder. Ulempen er dog, at priserne ligger stabilt indtil udbuddet begynder at falde, hvilket i praksis kan tage alt fra et par måneder til et par år.
Det er nu cirka 2,5 år siden at disse to 2008’ere blev frigivet, og de seneste 18 måneder er priserne begyndt at stige i takt med at udbuddet er blevet mindre, og vi står, i billedmæssig forstand, foran foden til bjerget, hvor forventningen er, at priserne herfra kun vil gå en vej i takt med at udbuddet løbende falder.
Dette har vi allerede set med årgang 2002, som i dag handles til cirka dobbelt pris (€ 50) ift. frigivelsen for 8 år siden (ca. € 25).
1.000 % i afkast
Investeringspotentialet i de ”almindelige” vintagechampagner fra de bedste huse og største årgange har man kendt til længe. Alligevel spekuleres der kun i meget begrænset grad i disse, og dette faktum er med til at gøre investeringspotentialet endnu større, da udbuddet dermed i fremtiden vil være meget begrænset, da kun få har gemt vinene.
Havde man i slut-halvfemserne købt Veuve Clicquot eller Moët & Chandon Grand Vintage i årgang 1988, ville man dengang have betalt ca. kr. 50.000 for en europapalle champagne. Markedsværdien på selvsamme palle ville i dag være et stykke over en halv million kroner. Det svarer til et afkast på mere end 1.000 %.
Årgang 2008 bliver af mange sammenlignet med årgang 1988, og potentialet i denne vurderes ligeså stort. Hertil skal det lægges at 2008 Veuve Clicquot og Moët & Chandon er de absolut billigste mærkevare vintage-champagner med investeringspotentiale, og potentialet for overnormalt afkast er i høj grad til stede.
Invester i årgang 2008 champagne i dag
Årgang | Vin | Pakning | Vol. | Antal | Pris* |
---|---|---|---|---|---|
2008 | Moët & Chandon Grand Vintage | GB/OC6 | 0,75 | 180 | € 36 |
2008 | Veuve Clicquot Vintage Brut | GB/OC6 | 0,75 | 180 | € 36 |
2008 | Veuve Clicquot Vintage Brut | OWC1 | 1,50 | 60 | € 85 |
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse pr. varelinje er €1.500. Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)