Investeringstips - Champagne - 18. oktober 2019

Enestående Salon med monumental frigivelse: Kun 8.000 flasker årgang 2008

Der hersker ingen tvivl om at årgang 2008 i Champagne er noget af det mest sensationelle vi har set og Salon topper det muligvis med deres enestående 2008 Salon Cuvée ”S”

Velkommen til 2008 Salon – mere sjælden end nogensinde

Champagnefesten vil ingen ende tage når det kommer til den allerede legendariske årgang 2008. Men selvom bølgerne allerede går højt, er den seneste 2008-frigivelse fra et af de mest prominente huse måske også en af de mest ekstraordinære og eftertragtede.

Salon er synonym med den absolut højeste kvalitet og til champagneelskernes store ærgrelse produceres Salon Cuvée ”S” kun i de absolut bedste årgange og i ekstremt begrænset antal. Faktisk er der i perioden 1990-2009 kun produceret Salon i otte ud af 20 mulige årgange med en produktion i omegnen af 60.000 flasker pr. årgang, mens eksempelvis Dom Pérignon i samme periode har produceret 15 årgange – og millioner af flasker pr. årgang.

Men for at dette ikke skulle være nok for den Salon-hungrende verden tog Salon-præsident Didier Depond en dramatisk beslutning angående husets længe ventede 2008 Cuvée ”S”; Champagnen skulle udelukkende komme på magnumflaske og produktionen blev i øvrigt begrænset til kun 8.000 stk. total!

De 8.000 flasker 2008 Salon Cuvée ”S” på magnum blev frigivet d. 19. september i år og sælges udelukkende i en Collector’s Case, kaldet 2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case, indeholdende én magnumflaske 2008 Salon Cuvee ”S” og to almindelige flasker af hver årgang 2004, 2006 og 2007 af samme vin.

Der er med andre ord lagt op til en ultimativ Salon-oplevelse for de få der ender med at få fingrene i disse yderst sjældne Salon Oenotheque-kasser.

Læs også: Guldægget i Champagne: Salon stiger +17 % på tre måneder

Enestående champagneinvestering 2008 Salon leveres i en eksklusiv samlerkasse

Den perfekte champagne?

2008 Salon er stadig så ny på markedet at end ikke de største vinkritikere endnu har smagt, eller i hvert fald, publiceret deres kritik. Dog har Antonio Galloni fra Vinous, som den eneste af de største, smagt champagnen og har kvitteret med de perfekte 100 point.

 

“…the 2008 is simply extraordinary. Soft and silky, with breathtaking finesse…”

Antonio Galloni om 2008 Salon Cuvée “S”.

 

Af gode grunde er det ikke til at vide hvordan de øvrige toneangivende kritikere vil bedømme vinen, men begejstring er bestemt at forvente. En ting er dog sikkert: Med Salons vanlige, ekstremt høje niveau og den allerede legendariske kvalitet i Champagnes årgang 2008, er det ikke urealistisk at 2008 Salon Cuvée ”S” vil kunne betragtes som den perfekte champagne og fremtidens benchmark.

2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case 2008 Salon i Limited Edition Oenotheque Case

Baseball-kort, sportsbiler og 2008 Salon Cuvée ”S”

I enhver samling er der altid ét eksemplar samleren har ekstra kært. Det der ekstra smukke, sjældne eller kostbare samleobjekt, der enten har ekstremt høj værdi grundet affektion, den fysiske værdi, eller utilgængeligheden. Om det er Babe Ruth-baseballkort, en klassisk Ferrari eller noget tredje, er underordnet, men fælles for disse eksempler er at de enten er skabt uhyre sjældne, eller er blevet det over tid grundet at kun få eksemplarer er blevet passet godt på og overlevet til den dag i dag.

2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case har alt hvad der skal til for at blive en kronjuvel i enhver vinsamling eller portefølje. Det er desuden uundgåeligt, med kun 8.000 eksemplarer tilgængelige på verdensplan, at 2008 Salon kun bliver endnu mere sjælden, for hver eneste flaske der bliver drukket eller går tabt – og det løbende konsum er allerede i gang.

Læs mere om Salon her: Perfekt timing for investering i Salon

Invester i 2008 Salon

Rare Wine Invest mener

Dette er muligheden for at sikre dig den vel nok mest eksklusive Salon der nogensinde er frigivet.

Salon leverer en enorm kvalitet og er særligt eftertragtet blandt verdens champagnedrikkere, der kun bliver flere, mens produktionen fortsat er ekstremt begrænset.

Salon er desuden særligt interessant i øjeblikket da frigivelsen af 2008 Cuvée ”S” også er startskuddet på den længste Salon-tørke verden har set siden årgang 1995 afløste årgang 1990. Ifølge Decanter har Salon nemlig udtalt der ikke vil blive frigivet Salon i årgang 2009, 2010, 2011 og 2012 og muligvis heller ikke i årgang 2013. Så hvis ikke årgang 2008 i den særlige og ekstra begrænsede udgave ikke skulle blive eftertragtet i sig selv, vil en årelang Salon-tørke formentlig biddrage yderligere til dette.

Investering i 2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case er en investering i et stykke champagne-historie med formatet til at blive et særdeles eftertragtet samleobjekt foruden at være ønskværdig at smage for alle med bare den mindste smule kendskab til champagne. Dog vil det langt fra være alle der får drømmen indfriet om at tilføje en af de kun 8.000 flasker til samlingen.

Den famøse 2008 Salon Cuvée ”S” på magnum er lige nu tilgængelig til investering, men må forventes at blive et sjældent syn på verdens vinmarkeder når der først er udsolgt – derfor er dette den perfekte mulighed for at sikre sig investering i Salons seneste og mest eksklusive frigivelse til dato: 2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case.

2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case

1 x 2008 Salon Cuvée "S" magnum

2 x 2007 Salon Cuvée "S"

2 x 2006 Salon Cuvée "S"

2 x 2004 Salon Cuvée "S"

Pakket i særlig samlerkasse

Pris* pr. kasse:

€ 7.800

 

 

*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Forudsætter en samlet investering på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Vil du vide mere?

Læs mere om hvorfor investering i vin er den perfekte investering og blive klogere på hvilke mekanismer der investering i vin særligt attraktivt lige her: Hvorfor investere i vin

Er du endnu ikke vininvestor kan du desuden med fordel læse mere om hvordan du investerer lige her: Sådan investerer du i vin

Vi står desuden altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Kontakt os via formularen herunder.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.