Investeringstips - Italien - 4. august 2020

2016 Masseto: Rekordårgang med 2 x 100p for første gang i historien!

Begrænset produktion, særdeles efterspurgt og en årgang der vil gå over i historien – byd velkommen til 2016 Masseto – en af de største supertoscanere

Fra Ornellaia til Masseto

For den kyndige i de største italienske vine er Masseto langt fra et nyt bekendtskab, da Masseto først og fremmest er en af de største af supertoscanerne, men samtidig også er den mest eksklusive hvis der lægges vægt på tilgængelighed og pris.

Men Masseto blev rent faktisk skabt som en udspringer fra en anden supertoscaner. Sassicaia, det italienske superbrand nr. 1, var også tilbage i 80’erne i populær vin og Lodovico Antinori etablerede Ornellaia som et modsvar til denne popularitet – en Bordeaux-inspireret vin med en smule variation til kæledæggen Sassicaia. Fra Ornellaia udsprang senere Masseto som en separat vin fordi den ikke passede ind i Ornellaias koncept, og et lerholdigt lod tæt ved Bolgheri, der var oplagt til Merlot, blev fundamentet for hvad der senere skulle blive den mest eksklusive supertoscaner.

Sassicaia har uden tvivl været den helt store driver for supertoscanernes fremmarch og har dermed bidraget til at sætte Toscana og dermed Masseto på verdenskortet, men Masseto har i den grad vist at den er i en klasse for sig selv og berettiget til den uofficielle titel som en af de største supertoscanere og en særdeles attraktiv investeringsvin.

Masseto: Det bedste fra to verdener

Forholdet mellem hvor begrænset en vinproduktion er og hvor stort et løbende konsum den givne vin er udsat for, er essentielt for en vins investeringspotentiale. Gælder det store årgangschampagner som fx Dom Pérignon og Cristal tælles den årlige produktion af flasker i flere hundredetusinde og sågar millioner. Men da det løbene konsum ligeledes er ekstremt højt, er der her et særdeles interessant investeringspotentiale. Gælder det eksempelvis de største bourgognevine er det ikke ualmindeligt at der blot bliver produceret få tusinde flasker på et år. Her måles prisen dog let i tusindevis af euro pr. flaske, hvilket også resultere i et lidt mere begrænset løbende konsum, sammenlignet med champagnerne.

Ved supertoscanerne er scenariet lidt en mellemting mellem de to overstående eksempler – her bliver der let produceret mere end 100.000 flasker af en given supertoscaner, men det løbende konsum er samtidig enormt – dels fordi supertoscanerne er yderst populære og dels fordi en supertoscaner kan erhverves fra blot € 100 – et prisleje hvor rigtig mange af verdens vindrikkere kan og vil være med.

Masseto peger lidt i begge retninger, på en særdeles spændende måde, vel at mærke. Masseto produceres nemlig i særdeles begrænset antal, sammenlignet med de øvrige supertoscanere. De 6,6 hektarer Masseto-mark leverer nemlig kun i omegnen af 30.000 flasker Masseto om året, hvilket er forsvindende lidt i et marked der tilsyneladende kun i stadig højere grad efterspørger de bedste italienske vine.

Prisen på en 2016 Masseto hos RareWine Invest er i øjeblikket € 585, og ligger generelt på et niveau der gør Masseto til den mest kostbare supertoscaner på markedet. Dette gør at den både appellerer til det publikum der efterspørger det dyreste og mest prestigefyldte, men er fortsat i et prisleje hvor publikummet og dermed handelsaktiviteten er enorm.  

I kombination med Massetos store brand gør ovenstående Masseto til den mest eksklusive supertoscaner på markedet og det er der potentiale i!

Invester i 2016 Masseto Invester i den enestående supertoscaner Masseto

Historisk årgang med rekordhøje scores

År 2015 og 2016 har været særdeles bemærkelsesværdige årgange i vinverden hvor vi både har set ekstraordinært store årgange i Bourgogne og Bordeaux. Her har flere af de største høstet de magiske 100 point fra Robert Parkers Wine Advocate – herunder både både Romanée-Conti og Petrus i både årgang 2015 og 2016. Begge årgange var ligeledes bemærkelsesværdige i Toscana. 2015 Sassicaia blev af Wine Spectator kåret som Wine of the Year og 2016 Sassicaia fik 100 point for første gang siden årgang 1985.

Hos Masseto er historien ingenlunde anderledes: Årgang 2015 blev med 100 Parker-point den største årgang i 10 år, mens 2016 Masseto er blevet den første Masseto nogensinde til at blive tildelt to perfekte 100 point-scores, henholdsvis fra Wine Advocate og James Suckling.

Dette gør i sagens natur at disse to årgange går over i historien som nogle af de bedste og mest bemærkelsesværdige årgange i Massetos historie og vil til enhver tid i fremtiden blive et attraktivt valgt for vinelskeren med hang det det toscanske.

Rampelyset rettes mod Masseto og supertoscanerne

Vi har ved flere lejligheder prædiket at de italienske topvine er på fremmarch, hvilket i særdeleshed gælder supertoscanerne. Dette kommer blandt andet til udtryk i søgehistorikken på Wine-Searcher. Her bliver der dagligt lavet mere end en million søgninger og ud af mere end 400.000 vine er alle fem supertoscanere* i top-100 over mest søgte vine. Ret beset er alle fem endda i top-54. Masseto ligger på plads nr. 35.

Man kan med dette roligt sige at de italienske topvine har verdens opmærksomhed og Masseto er en del af det absolut bedste selskab!

*Masseto, Sassicaia, Solaia, Ornellaia og Tignanello

RareWine Invest mener

Vores begejstring for de italienske topvine er fortsat stigende og vi anbefaler i udgangspunktet, og under de rette forudstninger, alle fem supertoscanere til investering.

Masseto er en særligt spændende case da du som investor her, både får en vin fra en relativt begrænset produktion, fra et stærkt brand og med en pris der både gør den til den mest kostbare og prestigefyldte supertoscaner, men samtidig får en vin i et prisleje hvor enormt mange kan og vil lege med.

Årgang 2016 kommer til at gå over i historien og bliver en årgang de kræsne vinelskere vil vende tilbage til igen og igen samtidig med den bliver et referencepunkt for fremtidige vine.

Dette er din mulighed for at sikre dig investering i 2016 Masseto, mens den fortsat er relativt ung og tilgængeligheden gør, at prisen endnu er relativt stabil – noget der under normale omstændigheder ikke er tilfældet når tiden går og tilgængeligheden forsvinder.

Invester i dag og tilføj den mest eksklusive supertoscaner fra en historisk årgang i porteføljen.

OBS: Prisen på € 585 er i øjeblikket blandt de absolut laveste på 2016 Masseto i hele kasser på Wine-Searcher.

Invester i 2016 Masseto

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOL.PAKNINGANTALPRIS*
2016Masseto750OWC345€ 585
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.