Nyheder - Øvrige - 2. juni 2020
258 år gammel Cognac sætter rekord på auktion
Det er ikke så tit vi skriver om cognac, men denne her flaske er noget ganske særligt. Gautier Cognac fra 1762 er anerkendt som en af de ældste cognac man kender til.
Det er ikke så tit vi skriver om cognac, men denne her flaske er noget ganske særligt. Vidt og bredt er Gautier Cognac fra 1762 kendt som en af de ældste cognac man kender til, måske den ældste. Flasken er tilmed den største af kun tre tilbageværende flasker fra Maison Gautiers produktion i 1762 og nu er det altså også den ældste og dyreste cognac, der nogensinde er solgt på auktion. Hammerslaget gik til svimlende €130.000 og flasken sendes nu til sin nye ejer - en samler i Asien.
Hvad får man så for pengene?
Gautier Cognac 1762 er fra tiden før den franske revolution, og det er intet mindre end et stykke cognac-historie, fra en anden tid som man investerer i. Det er smagen af en anden verden og en mundfuld som kun er de færreste forundt.
For lige at sætte tingene lidt i perspektiv, så var 1762 året hvor englænderne blev inddraget i 7 års krigen, Catherine II blev Russisk kejserinde og 1762 var tilmed året hvor den første Skt. Patricks parade blev afhold i New York.
RareWines egen spiritus specialist, Miran Buric, vurderer at alkoholniveauet i flasken er forholdsvist højt hvilket medvirker til konservering af flaskens indhold. Således der rent faktisk en chance for at flaskens indhold stadig har bevaret sin karakter.
Solgt på online auktion
Auktionshuset bag det opsigtsvækkende salg er velrenommerede Sotheby’s. Auktionen strakte sig over flere dage og foregik online. Især i de sidste timer tog det fart med buddene og det stod hurtigt klart at rekorden for den ældste og dyreste cognac solgt på auktion var i hus.
Flasken er som nævnt den største og kun én ud af tre tilbageværende flasker fra 1762 fra det berømmede Maison Gautier destilleri. Som den største er flasken i cognackredse kendt som ”Grand Frère”, der betyder storebror. Lillesøster ”Petite Soeur” kan opleves på Gautier museet mens lillebror ”Petite Frère” blev solgt på auktion i New York i 2014.
Hvorvidt flaskens indhold skal nydes, udstilles eller gemmes væk med salg for øje, melder historien ikke noget om, men sikkert er det at interessen for sjælden vin og spiritus er stigende.
Whisky slår cognac som investering
Der er slet ingen tvivl om at interessen for at investere i fysiske aktiver som ikke kan gå konkurs, er blusset op grundet Corona-krisen. Skulle man have fået blod på tanden, så er cognac dog ikke det oplagte valg. Eksemplet med Gautier Cognac 1762 er nærmere en enlig svale, og dem er der ikke ret mange af vurderer RareWines spiritus ekspert Miran Buric.
De helt store afkast skal findes i Whisky mener Miran Buric, og referer til 2019 hvor en flaske af whiskyens hellig gral Macallan 1926 blev solgt på Sothebys auktion for intet mindre end €1,7 millioner. Mindre kan dog også gøre det. Således har RareWine selv handlet den ikoniske Macallan Lalique 72 års til intet mindre en €105.000.
Interessen for whisky overstiger interessen for cognac med flere længder, og det samme gør konsumet. Derfor er det uden tvivl i whisky at de store gevinster er at finde. Det samme gør sig gældende for vin og champagne, hvor man finder stabile afkast og endda til en væsentlig mindre risiko.