Investeringstips - Champagne - 20. oktober 2020

Kun 25.000 flasker Ambonnay siden 1995: Invester i sjælden champagne fra Krug

Q3 2020 er afsluttet og viser nok engang at champagne er et attraktivt sted at være investeret. Det samme er Krug og denne yderst sjældne enkeltmarkschampagne

Stort fokus på Champagne

Hos RareWine Invest har vi i længere tid været fortalere for Champagne som en af de primære kategorier når det kommer til investering. Dette afspejles ligeledes i vores anbefalede porteføljesammensætning hvor champagne i dag udgør hele 30 %.

 

Fra godt og vel 2015, mens størstedelen af vinverden kiggede mod Bordeaux, rettede vi fokus mod Bourgogne og de investorer, der fulgte disse anbefalinger har siden kunne glæde sig over bourgognepriser, der er steget med mere end 46 % de seneste fem år*.

Selvom Bourgogne i dag fortsat fylder 40 % af vores anbefalede porteføljesammensætning, har vi løbende tillagt Champagne mere fokus og mener, at vi her står overfor et enormt uforløst potentiale – i stil med hvad vi tidligere har set i Bourgogne. Et potentiale, som den forestående kvartalsrapport for Q3 2020 også peger i retning af.

Det korte af det lange er, at Champagne er et spændende sted at være investeret, og tror man ligesom os på det store potentiale, er der her en mulighed for investering i en af Champagnes mest eksklusive og sjældne perler, i en årgang, hvor pointene aldrig har været højere: Invester i 2002 Krug Clos d’Ambonnay

Kvartalsrapporten for Q3 2020 udsendes inden udgangen af denne måned.

*Liv-exs Burgundy 150-indeks

Investering i 2002 Krug Clos d'Ambonnay 2002 Krug Clos d'Ambonnay leveres i eksklusive trækasser á en - OWC1

Sjælden perle fra verdens måske bedste champagnehus

Handler det om champagne, er der enkelte vine der er med helt fremme i deres respektive kategorier, men kun én producent er med helt i top på tværs af hele produktporteføljen - og det er Krug. Krugs non vintage-champagne, Grande Cuvée, betragtes af mange som verdens bedste non vintage-champagne. Krugs årgangschampagne, Krug Vintage Brut, er af så høj kvalitet, at den overgår både Cristal og Dom Pérignon og reelt set kun er i konkurrence med Salon.

Læs mere om potentialet i Krug Vintage Brut her: 2002 Krug Vintage: Udnyt stort uforløst potentiale

Som det ikke var nok, står Krug også bag to af de største, bedste og mest sagnomspundne enkeltmarkschampagner i verden, nemlig Krug Clos du Mesnil og Krug Clos d’Ambonnay. Her har man i bedste burgundisk stil fremelsket helt sublime vine, i ekstremt begrænset produktion fra to af de ypperste marker i Champagne, nemlig henholdsvis Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay.

Begge champagner produceres udelukkende i de absolut bedste årgange, hvilket i kombination med en ekstremt begrænset produktion betyder, at disse champagner er yderst sjældne - allerede ved frigivelsen.

Krugs enestående enkeltmarkschampagner

Clos du Mesnil

Clos du Mesnils 1,84 ha giver bare i omegnen af 12.000 flasker champagne om året. Første årgang blev frigivet i 1979 og siden da er der kun blevet frigivet 20 årgang med årgang 2006 som den seneste. Det betyder at den totale produktion af Clos du Mesnil de seneste 40 år er mindre end en kvart million flasker. Til sammenligning producerer Moët & Chandon i omegnen af 30 millioner flasker om året.

Clos d’Ambonnay

Marken Clos d’Ambonnay måler blot 0,68 ha og produktionen er begrænset til blot i omegnen af 5.000 flasker pr. årgang. Der er kun frigivet fem årgange af Clos d’Ambonnay, med 1995 som den første og 2002 som den seneste. Det betyder at der kun er blevet frigivet i omegnen af 25.000 flasker Krug Clos d’Ambonnay  - nogensinde!

Sublim enkeltmarkskvalitet: 2002 Clos d’Ambonnay er blandt de bedste nogensinde

De store enkeltmarkschampagner, såsom Krugs Clos du Mesnil, Clos d’Ambonnay og Bollingers Vieilles Vignes Francaises (VVF), er alle kendetegnet ved et sublimt niveau og en tårnhøj kvalitet. Men selv i dette perspektiv udemærker 2002 Clos d’Ambonnay sig. Årgang 2002 er nemlig den bedste Clos d’Ambonnay, der nogensinde er frigivet, vurderet på scores på tværs af de største kritikere*. Årgang 2002 har fået 99 point af Wine Advocate og 98 point af Vinous, men har dog endnu ikke modtaget score fra Richard Juhlin. Dog kan Richard Juhlin give helt ned til 96 point, hvilket dog virker usandsynligt, og gennemsnitscoren på årgang 2002 vil endda være den højeste blandt alle Ambonnay’erne hvis det alligevel skulle være tilfældet. Sammenlignes 2002 Clos d’Ambonnay med Clos du Mesnil og Bollinger VVF hører den ligeledes til blandt de absolut største i de seneste 35 år, hvilket kun yderligere understreger formatet af denne champagne.

*Wine Advocate, Vinous og Richard Juhlin

Blandt verdens mest sjældne champagner Clos d'Ambonnay hører til blandt verdens mest sjældne og eksklusive champagner

2002 Clos d’Ambonnay: Sidste chance?

Med mere end fem år på bagen siden frigivelsen er 2002 Clos d’Ambonnay ved at være en gammel traver, hvilket de tilgængelige mængder på verdensmarkedet ligeledes vidner om. Det betyder samtidig at mulighederne for investering i denne champagne ligeledes kun bliver færre mens de ældre udgaver i dag er særdeles vanskelige at opdrive. Under normale champagne-omstændigheder kommer der altid en frigivelse af en ny årgang lige i kølvandet af den foregående, hvilket samtidig betyder at den foregående årgang er udsolgt. Med Clos d’Ambonnay er det fortsat usikkert både hvad den næste årgang bliver og hvornår den kommer. Meget tyder på at både årgang 2003, 2004 og 2005 er sprunget over, hvorfor 2006 kunne være den næste oplagte Ambonnay-årgang. Herfra lyder gættet dog, at Krug sparer krudtet og venter med at frigive en ny Clos d’Ambonnay til årgang 2008 er helt klar og kan blive sendt på markedet i et sandt festfyrværkeri.

Uanset hvad, er én ting i hvert fald sikkert: 2002 Clos d’Ambonnay synger på sidste vers, og fremtidige chancer for investering bliver kun mindre. Samtidig kan en lang udsigt til ny frigivelse give en omfattende Ambonnay-tørke, der kan gøre de eksisterende flasker endnu mere attraktive. Slutteligt vil den næste frigivelse af Clos d’Ambonnay med stor sandsynlighed blive frigivet til en rekordhøj pris, der ydermere kan bidrage til at trække priserne på de omkringliggende årgange yderligere op.

RareWine Invest mener

Vi har ved tidligere lejligheder omtalt Krugs Clos d’Ambonnay som Champagnes Romanée-Conti og dette med god grund. Dette er ganske enkelt noget af det mest eksklusive og sjældne champagne i verden – der findes dybest set ikke noget, der generelt set topper denne enkeltmarkschampagne.

Dette er din mulighed for at købe Clos d’Ambonnay fra årgang 2002, der både er den bedste Ambonnay til dato, og desuden hører til helt i front blandt de største enkeltmarkschampagner i de seneste 35 år.

Udsigten til fortsat Ambonnay-tørke gør desuden investering i denne champagne endnu mere interessant, mens en fremtidig større potentiel upside i rekorddyr ny frigivelse af Clos d’Ambonnay heller ikke bør ignoreres.

Champagne er desuden en kategori med et enormt potentiale, som vi har stort fokus på. Hertil skal man huskes, at Krug ejes af LVMH Group, som er verdens største luksus-virksomhed, der uden tvivl har en interesse i at gøre champagne både dyrere, mere udbredt og endnu mere eftertragtet i fremtiden. 

Tror du på prisstigninger blandt de bedste, mest eksklusive og mest sjældne champagner, som vi eksempelvis har set det med bourgognevine, så er de store enkeltmarkschampagner interessante for dig og her er Krugs Clos d’Ambonnay med helt fremme.

Invester i 2002 Krug Clos d’Ambonnay

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGANTALPRIS/FL.*
2002Clos d'Ambonnay750OWC120€ 2.300
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.300. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.