Nyheder - Bordeaux - 4. maj 2020

Legendariske Château Mouton-Rothschild 1945 med inskriptionen ”Année de la Victoire” – sejrens år

I aften mindes vi de, der faldt for Danmark under 2. verdenskrig med historien om en ganske særlig Bordeaux-vin fra 1945 med teksten ”Année de la Victoire" - sejrens år.

Få historien om Château Mouton-Rothschild 1945

I aften mindes vi de, der faldt for Danmark under 2. verdenskrig. Den 4. maj 1945 kl. 20.36 gjaldede frihedsbudskabet ud i æteren og markerede dermed afslutningen på 5 års besættelse.

På vores lager har vi en yderst sjælden Bordeaux-vin liggende fra netop 1945 med teksten ”Année de la Victoire” – sejrens år. Vinen stammer fra legendariske Château Mouton-Rothschild og har en ganske særlig etiket designet af den franske illustrator Philippe Jullian.
Château Mouton-Rothschild 1945 - ”Année de la Victoire” Château Mouton-Rothschild 1945 - ”Année de la Victoire”

Verdens måske bedste vin nogensinde...

1945 markerede som bekendt afslutningen på 2. verdenskrig og åbnede dermed også op for at slottets ejer, Baron Philippe de Rothschild, kunne vende tilbage til sit elskede Château. Baron Philippe var af jødisk afstamning og måtte flygte til England fra tysk fangeskab under krigen.

Bordeaux var noget utraditionelt blevet ramt af hård nattefrost den 2. maj 1945 og det resulterede i den mindste høst siden 1915. Den hjemvendte baron deltog selv i høsten det år og den varme sommer var medvirkende til at Mouton-Rothschild 1945 vidt og bredt er anderkendt som en af verdens bedste vine nogensinde - og måske en af de mest eftertragtede.
Nærbillede af Château Mouton-Rothschild etiket Nærbillede af Château Mouton-Rothschild etiket

Etiketter af Picasso, Warhol og sågar Per Kirkeby

Baronens tilbagevenden og afslutningen på 2. verdenskrig blev markeret med den helt særlige etiket og inskription. En markering man har bibeholdt lige siden 1945 og helt frem til i dag, hvor Château Mouton-Rothschild stadig er i familiens vold og drives af baronens efterkommere.

Af kendte kunstnere, der har forestået design af etiketten, kan i øvrigt nævnes ingen ringere end Pablo Picasso, Andy Warhol, Miró, Dali, Chagall, Prince Charles og sågar danske Per Kirkeby – i øvrigt i et andet historisk årstal i Danmarkshistorien nemlig 1992.
Château Mouton-Rothschild 1945 gennemgår det obligatoriske anti-fraud eftersyn Château Mouton-Rothschild 1945 gennemgår det obligatoriske anti-fraud eftersyn

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.