Investeringstips - Bourgogne - 4. september 2020

Les Amoureuses og Bonnes-Mares fra Bertheau: Dit næste røde bourgogneeventyr

Bertheaus topvine Les Amoureuses og Bonnes-Mares har allerede leveret solide afkast. Invester i årgang 2018 før vinverden for alvor får øje på potentialet

Charmerende Chambolle-Musigny

To legendariske marker, to imponerende og undervurderede vine. Det er, hvad du lige nu har mulighed for at tilføje til din investeringsportefølje – og dette er til en pris, der langt fra svarer til potentialet eller den generelle markedspris i øjeblikket.

Midt i Bourgognes Côte de Nuits ligger de bedste rødvinskommuner. Af disse rangeres Chambolle-Musigny af mange kendere som en af de absolut bedste sammen med Vosne-Romanée. I Chambolle-Musigny producerer mange legendariske producenter: G. Roumier, Mugnier, Comte Georges de Vogue og så naturligvis Francois Bertheau. Bertheau regnes af mange som en mester i at fortolke egnens jordbund med nogle særdeles elegante vine. Dette gør, i kombination med en særdeles begrænset produktion fra blot ca. tre ha vinmark, Bertheaus vine eftertragtede.

Les Amoureuses er en af de absolut mest eftertragtede premier cru-vinmarker, hvor efterspørgselen er i top og produktionen helt i bund. I dette investeringstip har du mulighed for ikke blot at investere i denne enestående premier cru men ligeledes Bertheaus topvin: Bonnes-Mares

Anmeldelser af Domaine Francois Bertheau

Vinene fra Francois Bertheau fremstilles i så små mængder, at mange anmeldere ikke har smagt dem i flere år. Wine Advocate har ikke vurderet årgangene fra 2008 til 2017 og endnu ikke smagt 2018, men var positiv angående årgang 2017. Burghound som er den førende og måske mest kritiske anmelder, når vi fokuserer på Bourgogne, har fulgt Bertheau gennem alle årene og er generelt meget positiv. Herudover er der en klar stigende tendens i pointene over årerne, hvor fx Les Amoureuses er steget fra 92 til 94 point i de seneste årgange.
Den eneste der har frigivet omtale af 2018-årgangen fra Bertheau er Winehog som udtaler:

”I have never seen the wines from Francois Bertheau shine as brightly as in this hot and variable vintage. The Bertheau 2018s are a hedonistic treat.”

Winehog drives af danske Steen Öhman som har smagt og bedømt de gode vine fra Bourgogne siden 1989. I dag anerkendes han af mange for sit meget dybe kendskab til området og producenterne.

En mester i Bourgogne: Francois Bertheau En mester i Bourgogne: Francois Bertheau. Credit: Winehog.org

Les Amoureuses premier cru

Måske kun i reel konkurrence med Cros Parantoux er Les Amoureuses den mest berømte og prestigefyldte premier cru-mark i Bourgogne. Marken ligger i direkte forlængelse af mytiske Musigny og krediteres af mange som at være lillebroderen til denne enestående grand cru. I kælderen hos de få producenter der producerer Les Amoureuses er det ofte denne vin, der overskygger alle andre inkl. grand cru-vine, ligesom det i mange tilfælde er det hos samlere og kendere. Bertheau ejer 0,32 hektar af Amoureuses og fremstiller kun 1.200-1.400 flasker om året. Denne lille mængde fra så anerkendt en vinmark gør dette til en perle at have i samlingen – og en af den slags vinverden ikke for alvor har fået øjnene op for – endnu.

Winehog: 93-95 - ”A splendid Amoureuses – bravo!”

Bonnes-Mares grand cru

Bonnes-Mares grand cru er den vin fra Bertheau, der er absolut sværest at tilvejebringe. Bertheau besidder blot 0,34 ha af Bonnes-Mares godt 16 ha, hvilket, ligesom med Amoureuses, svarer til en årlig produktion på ca. 1.200-1.400 flasker – en særdeles begrænset mængde til det globale marked. Både Wine Advocate og The Winehog udtrykker klar begejstring, og alt tyder på at Bertheau er på vej mod toppen af producenter i den bedste del af Bourgogne. Som grand cru-mark har Bonnes-Mares historisk set været en sikker investering. Af den samlede vinproduktion i Bourgogne er kun 2 % grand cru-vin, hvilket altid er på højeste niveau. Bonnes-Mares er i netop denne kategori og Bertheaus version er blandt de absolut mindste produktioner og samtidig sværeste at skaffe.

Winehog 95-96: ”This is a refined Bonnes-Mares, one of the best wines I have tasted from Francois Bertheau so far.”

Invester i Bertheau Bonnes-Mares Bonnes-Mares fra Domaine Francois Bertheau. Credit: Winehog.org

Bertheaus topvine valideres af solide afkast

Francois Bertheau udmærker sig ikke kun som en anerkendt vinproducent, men har ligeledes formatet til at producere vine, der trods manglende fokus fra de største kritikere har været omdrejningspunkt for solide prisstigninger – til stor begejstring for de investorer der allerede har investeret.

Herunder finder du afkast på hhv. Bertheau Bonnes-Mares og Les Amoureuses over en periode på to og fem år:

Bertheau Bonnes-Mares

Periode2 år*5 år**
Gennemsnitligt Afkast25,8%43,3%
Gennemsnitligt årligt afkast i perioden12,1%7,5%
Baseret på handelsdata på årgang 2002-2016 af Bertheau Bonnes-Mares fra Liv-ex. *På tværs af årgange der har været på markedet i minimum to år (2006-2016). **På tværs af årgange der har været på markedet i minimum fem år (2002-2013)

Bertheau Les Amoureuses

Periode2 år*5 år**
Gennemsnitligt Afkast33,8%82,1%
Gennemsnitligt årligt afkast i perioden15,7%12,7%
Baseret på handelsdata på årgang 2002-2016 af Bertheau Les Amoureuses fra Liv-ex. *På tværs af årgange der har været på markedet i minimum to år (2006-2016). **På tværs af årgange der har været på markedet i minimum fem år (2002-2013)

Særligt interessant er tendensen over de seneste to år, hvor disse to vine har præsteret flot trods et tumultarisk verdensmarked med alt fra international handelskrig og corona-krise. Med dette i bagagen ser fremtiden for disse to vine særdeles interessant ud set igennem vininvestorens briller.

2018: En vanskelig årgang

Årgang 2018, som dette investeringstip omhandler, er den seneste frigivne årgang fra Domaine Francois Bertheau. Denne årgang var grundet hård varme kompliceret i Bourgogne, hvor det var et spørgsmål om at plukke druerne på det rigtige tidspunkt. Der er bare ikke enighed blandt producenter eller anmeldere om, hvad der var det rigtige tidspunkt. Fakta er, at det var en varm sommer, hvor druerne hurtigt blev modne. Senere faldt der lidt regn, og der kom en køligere periode.
Dem der plukkede tidligt, inden modenheden blev for høj, har fået ranke vine i klassisk stil, hvilke kan sammenlignes med årgang 2014 og andre flotte årgange.
Dem der ventede fik vine med høj alkoholvolumen og endnu mere smagsintensitet. Det har givet vine som slet ikke er klar nu, men som på den lange bane kan udvikle sig fantastisk. Visse af disse producenter taler om en legendarisk årgang og sammenligner med årgang 1947.

Det har ikke været muligt at finde valid information angående Bertheaus høsttidspunkt. Hører den til i førstnævnte vil vinene høre til blandt de bedre sekundære årgange som årgang 2014. Hertil kommer en potentiel upside i det faktum, at vinene potentielt kan udvikle sig til noget af det bedste, som vi nogensinde har set fra Francois Bertheau.

RareWine Invest mener

Francois Bertheau er en klassisk bourgogneproducent, og historien om domænets Bonnes-Mares og Les Amoureuses er helt klassiske investeringscases fra Bourgogne – og så alligevel ikke helt.

Ganske rigtigt er der her tale om to vine fra prestigefyldte og særdeles anerkendte marker, der produceres i en ekstremt begrænset mængde på blot op imod 1.400 flasker af hver om året.

Det, der gør investering i Bertheaus Bonnes-Mares og Les Amoureuses endnu mere interessant er at både producent, og disse to vine er gået mere eller mindre under radaren blandt de største kritikere de seneste år, og dermed ikke har modtaget det rampelys, de ellers ville tilrane sig.

Francois Bertheaus styren mod toppen synes at være umulig at slå ud af kurs, og grundet overstående kan du som vininvestor nu investere i to vine fra enestående og særdeles eftertragtede marker til en meget attraktiv pris – både i forhold til prisen på verdensmarkedet, men endnu mere sammenlignet med vinenes potentiale.

Les Amoureuses er generelt en premier cru-case, som vi har store forventninger til, og sammenholdt med pris og kvalitet ser Bertheaus udgave attraktiv ud. I forlængelse af dette har du tilmed mulighed for at investere i Bertheaus topvin, Bonnes-Mares, hvilket gør det muligt i fremtiden at kunne præsentere verdens vinelskere for hele to forskellige bourgogneperler fra Bertheau.

Den eneste udfordring synes at være de svært begrænsede mængder.

Invester i Bonnes-Mares og Les Amoureuses fra Domaine Francois Bertheau før vinverden for alvor får øjnene op for potentialet.

Kontakt os via kontaktformularen herunder hvis du ønsker at investere eller høre nærmere om dine muligheder.

ÅRGANGVINVOL.PAKNINGANTALPRIS*
2018Bonnes-Mares750OWC12120€ 260
2018Les Amoureuses750OWC1296€ 245
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.