Investeringstips - Champagne - 17. januar 2020

Notorisk sjælden champagne: Kenderne kappes om Selosse

Vi har høje forventninger til champagne og tror du også på de sjældne af slagsen bør du kigge efter Jacques Selosse – prisen er samtidig overraskende lav!

Paradigmeskifte i Champagne skaber investeringspotentiale

Ved siden af de største navne som Krug, Moët & Chandon og Louis Roederer er champagnehuset Jacques Selosse nærmest et ukendt fænomen, men selvom menigmand måske ikke kender til Selosse, så gør champagne-verden absolut!

Champagnehuset Selosse blev grudlagt af Jacques Selosse, der sammen med sin hustru skabte husets første vin i 1964. Ti år senere overtog sønnen Anselme nøglerne til domænet. Anselme færdiggjorde sine studier i oenologi i Bourgogne og påbegyndte i 1980’erne en revolutionerende omlægning af sine forældres domæne. Han betragtes af mange i branchen som både evolutionær og visionær, og var en forgangsmand hvad angår biodynamisk drift i Champagne. Anselme Selosse er desuden stor fortaler for Solera-systemet, et lagringssystem der ellers af mange primært kendes fra rom-produktion.

Modsat andre vinregioner opkøber de store champagnehuse store dele af druerne til deres produktion fra mindre producenter hvor pris i høj grad er bestemt af kvantitet og geografiske grænser. Incitamentet for at øge kvaliteten på bekostning af kvantitet og indføre tunge, manuelle arbejdsgange for at fremme det biodynamiske er derfor begrænset. Anselme Selosse gik mod strømmen, indførte begge principper og nyder allerede i dag status som kultproducent – en status der gør at sommelierer, vinkendere og champagneelskere taler om Selosse med en endnu større hengivenhed, end de gør med de øvrige topproducenter.

Jacques Selosse Champagne til investering Alseme Selosse inspicerer pertentligt sin champagne

Stigende efterspørgsel får non vintage-priser til at eksplodere

Anselme Selosse har, lidt utraditionelt, specialiseret sig i non vintage (NV) champagner og producerer en bred palet af NV blends, der hver især fortæller en unik historie fra de parceller de oprindeligt stammer fra.

Jungletrommerne løber forud for Selosse og sammen med en attraktiv pris har champagnekenderne verden over fundet ud af at der her fås en champagneoplevelse, der måske kun findes i mere kostbare vintage champagner. Denne interesse har samtidig medført store prisstigninger på 30-40 % på NV-vinene inden for de seneste 12-24 måneder. En tendens der indtil videre kun har vist sig blandt husets NV-champagner.

Selvom NV-champagnen ”Substance” betragtes som husets flagskib, er det stadig mod husets eneste årgangschampagne, Selosse Grand Cru Millesime, blikket skal rettes hvis, der ønskes den ultimative Selosse-oplevelse. Kvaliteten på denne gør ligeledes at gemmepotentialet er i top, hvilket sikrer muligheden for i fremtiden at kunne præsentere perfekt modnet Selosse – en champagneoplevelse, der i dag stort set ikke kan købes for penge.

Investering i sjæden Selosse Samling af Selosses champagner, herunder flagskibs non vintage champagnen: Substance

Notorisk sjælden

Som en konsekvens af Anselmes filosofi og tilgang til dyrkning af vindruer er den samlede produktion uhyre begrænset. Flere vinmedier anslår at den samlede produktion næppe overgår 50.000 flasker om året, mens der kun produceres i omegnen af 4.000 flasker årgangschampagne – og dette naturligvis kun i de absolut bedste årgange som det kendes ved Dom Pérignon, Cristal og Salon.

En produktion på bare 4.000 flasker gør Selosse notorisk sjælden og gør dem uhyre vanskelige at opdrive. Skal det lykkes er det et kapløb med en stærk fanskare der tørster efter kultproducentens perlende dråber.

2007 Selosse: Attraktivt forhold mellem pris og kvalitet

Årgang 2007 synes lige nu at have et attraktivt forhold mellem pris og kvalitet. Sammenlignes der med de seneste tre frigivne årgange øges investeringspotentialet i årgang 2007 af Selosses Grand Cru champagne:

ÅrgangWAVIRJPris
2002979796 € 800-850*
2005959696 € 600-625*
2006-9895 € 700-750*
2007-97-€ 445
*Anslået pris uden told, moms og afgifter i hele kasser og perfekt stand. Vurderet af Rare Wine Invest d. 17/1-19
2007 Jacques Selosse Grand Cru Millesime

Rare Wine Invest mener

Champagne Selosse er den ultimative champagne for de hårdeste kendere og engagerede champagne-nørder. Anselme Selosses tilgang til champagneproduktion er både visionær og delvist revolutionerende, og har på relativt kort tid skabt en stærk fanskare, af blandt andet de mest vidende champagneelskere.

Selosses stigende popularitet kan bl.a. spores i de stigende priser på NV champagnerne, mens Selosses årgangschampagne endnu er en uopdaget skat for de fleste. Samtidig øges fokusset på sund og bæredygtig kultivering i Champagne hvor Selosse er en af de store pionerer – noget der med garanti kan avle yderligere interesse for den lille producent.

Modsat kvaliteten, der er i top, er de producerede mængder helt i bund og de omkring 4.000 frigivne flasker pr. årgang forsvinder hurtigt fra markedet og er uden de rette forbindelser så godt som umulige at opkøbe i hele kasser.

Hertil kommer det, at Selosse endnu ikke har frigivet deres årgang 2008. Ligesom vi har set blandt andre champagner, kan der ligge en stor upside i at købe op forud for den store 2008-frigivelse. Kvaliteten og hypen i netop årgang 2008 har ved flere lejligheder gjort at prisen på en given champagne fra denne årgang har været hidtil uset høj, hvilket har medvirket til at trække prisen på omkringliggende årgange yderligere op.

Vores forventninger til Selosse er høje og med den stigende interesse i de uhyre begrænsede mængder fra denne kultproducent er dette champagne der i fremtiden formentligt kun vil blive endnu sværere at skaffe. En investering i Selosse er en investering i muligheden for i fremtiden at kunne tilbyde Selosses fanskare moden Selosse – champagne der i dag er fuldstændig umuligt at skaffe og kan blive særligt kostbart i fremtiden.

Invester i årgang 2007 fra kultproducenten Jacques Selosse

ÅRGANGVINVOLPAKNINGANTALPRIS*
2007Selosse Grand Cru Millesime750OC660€ 445
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Vil du vide mere?

Læs mere om hvorfor investering i vin er den perfekte investering og blive klogere på hvilke mekanismer der investering i vin særligt attraktivt lige her: Hvorfor investere i vin

Er du endnu ikke vininvestor kan du desuden med fordel læse mere om hvordan du investerer lige her: Sådan investerer du i vin

Vi står desuden altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Kontakt os via formularen herunder.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.