Investeringstips - Bourgogne - 27. juli 2020

Romanée-Conti fra DRC – uhyre sjælden mulighed for investering i hele kasser!

Verdens fornemmeste restauranter kæmper med næb og kløer for bare en chance for at få lov at købe en enkelt flaske Romanée-Conti. Du kan nu investere i Conti i kassevis

Romanée-Conti – så bliver det ikke større

Domaine de la Romanée-Conti og i særdeleshed domænets topvin af samme navn, Romanée-Conti, er formentligt det mest helliget navn blandt Bourgognes mastodonter. Og i virkeligheden nok også i hele den vinøse verden, hvor blot forkortelsen af producentens navn, DRC, tiltrækker opmærksomhed, respekt og en smule ærefrygt. Grunden til dette er ganske simpel: DRC har nemlig, måske kun i reel konkurrence med Domaine Leroy, manifesteret sig som fast residerende i verdens ultra-elite af vinproducenter. Produktporteføljen er et samsurium af vin fra nogle af verdens bedste og mest berømte Grand Cru-marker. Herunder La Tâche, Richebourg, Romanée-Saint-Vivant, Montrachet m.fl. Men kronjuvelen er og bliver vinen fra Romanée-Conti – vinen der i mere end to årtier var verdens absolut dyreste vin og først i 2018 blev udfordret af Domaine Leroys Musigny, der siden da har været rivalen til den kostbare titel.

Romanée-Conti er en konge blandt konger, tilhører det bedste af det bedste og er noget af det absolut mest kostbare vin i almindelig produktion, som overhovedet kan opdrives, hvis det altså KAN opdrives!

Kostbar, sjælden, eftertragtet og særdeles vanskelig at skaffe

Så kort kan Romanée-Conti fra DRC faktisk beskrives. Og trods præcisionen i denne overskrift kræver det alligevel, at tingene bliver sat i perspektiv for at forstå denne vins sande format.

At Romanée-Conti er så kostbar, som den er, hænger både sammen med sublim kvalitet og simpel udbud- og efterspørgselsteori. Der bliver nemlig kun i gennemsnit produceret 5.000 flasker Romanée-Conti om året, og eftersom marken ikke kan udvides og direktiver foreskriver et maximalt høstudbytte, kan udbuddet ikke øges.

En så begrænset produktion gør i sagens natur Romanée-Conti særdeles sjælden allerede ved frigivelsen, og når noget er notorisk kendt for at være godt, og samtidig kommer med store mængder prestige - ja, så er det normalt også eftertragtet.

Men for at det ikke skal være nok sælges Romanée-Conti desuden på allokationsbasis, hvilket betyder, at ofte gamle distributionsaftaler foreskriver hvilke distributører, der får tildelt sparsomme mængder, så de enkelte landes absolutte toprestauranter aller nådigst kan få lov til at købe enkelte flasker, hvis de vel at mærket er heldige.

Som et resultat af RareWines internationale handelsnetværk har du nu muligheden for at overhale indenom og investere i hele kasser af Domaine de la Romanée-Contis Romanée-Conti, der nu helt eksklusivt sælges til investering – en sjælden og unik mulighed.

Invester i Domaine de la Romanée-Conti Invester i Romanée-Conti - lige nu sælges fire helkasser af årgang 2014 og 2017 eksklusivt til investering

Billigste Conti i markedet

Med årgang 2014 og 2017 får du lige nu muligheden for at investere i Romanée-Conti til markedets bedste priser. Med andre ord er disse to årgange de absolut billigste årgange af Romanée-Conti i markedet. Det betyder, at der lige nu kan tilføjes en enestående kronjuvel til din investeringsportefølje til en særdeles attraktiv pris.

Kan prisen stige på så kostbare vine?

Det helt korte svar er ja. Lige så vel som det kan virke bindegalt at én enkelt flaske vin kan koste tusindevis af Euro, ligeså vel findes der et væld af rige og superrige mennesker verden over, for hvem denne type vin langt fra blot er en kostbar investering, men nærmere en selvfølge til festlige lejligheder. Faktisk har vi set adskillige eksempler på at det dyreste og mest eksklusive kun er blevet endnu mere dyrt og eksklusivt og at priserne tilsyneladende ikke kan ramme et loft.

Dette så vi et fantastisk eksempel på i 2018 da en flaske 2015 Musigny fra Domaine Leroy blev indkøbt af en investor til € 18.500 og blot ni måneder senere kunne sælge samme flaske til hele € 35.000 – dette gav investoren et afkast på hele € 16.500 svarende til 89,2 % på bare ni måneder.

Ligeledes var 2018 et godt år for DRC der med en gennemsnitlig prisstigning på tværs af alle vinene steg ca. 25 %, mens Romanée-Conti isoleret set steg med hele 18 %. Derfor: Der er intet der tyder på at prisen på denne type vin ikke også i fremtiden vil stige.

RareWine Invest mener

Historisk set har vi ofte set, at det er på de største, dyreste og mest eftertragtede flasker, at prisen flytter sig mest. Vinene fra Domaine de la Romanée-Conti, og i særdeleshed kanonslaget Romanée-Conti hører til i denne kategori.

Med enkelte undtagelser der måske kommer op på sidelinjen af Romanée-Conti, hvad angår pris, prestige og efterspørgsel er dette toppen af toppen, og det bliver ganske enkelt ikke større.

Derfor er dette en enestående chance for at tilføje en helkasse af noget af verdens mest eksklusive vin til din portefølje – noget der på tværs af vinverden er nærmest uhørt, og noget de mest prestigefyldte restauranter for alvor skal gøre sig fortjent til at få tilbudt.

Kun fire kasser er tilgængelige til investering og sælges efter først til mølle-princippet. Vi ved ikke, hvornår eller om vi igen får mulighed for at tilbyde hele kasser af Romanée-Conti til investering.

Invester i Romanée-Conti

Enkelte løsflasker er desuden tilgængelige – disse kan sendes ved interesse. Brug kontaktformularen herunder for at høre mere om dine muligheder og for at sikre dig en af de blot fire tilgængelige kasser.

ÅRGANGVINVOLWAPAKNINGAntalPRIS/FL.*
2014Romanée-Conti (US back label)75094-96OWC33€ 14.000
2017Romanée-Conti (US back label)75098OWC39€ 13.550
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.