Investeringstips - Øvrige - 12. august 2021

2018 Domaine Jean-Louis Chave Hermitage

Mikroskopisk produktion af topvin fra Rhône, kultproducent og notorisk tårnhøje ratings.

Domaine Jean-Louis Chave: Stolte familietraditioner holdes i hævd

Jean-Louis Chave – alene navnet får mundvandet til at løbe hos elskere af de få flasker, der kommer fra denne mands hænder.  

I dag lægger Jean-Louis navn til Chave-domænet, men faktisk har familiehistorien om Rhône-mastodonten dybe vinrødder. Chave er en af de ældste navne i verden af vin, og siden 1481 har de produceret verdensberømte vine fra Rhône – generation efter generation.     

Det bedste fra det nordlige Rhône – eneboerens bjerg

Hermitage-højen har sit navn fra et kapel på toppen, som ifølge historien er bygget af Gaspard de Stérimberg i det 13. århundrede. Han kom såret hjem fra de store korstog og bosatte sig som eneboer (’ermit) her på højen.  

Hermitage i det nordlige Rhône er et magisk terroir, som har potentiale til at fremstille nogle af Frankrigs og verdens største vine. Det er her, Domaine Chave har en mikroskopisk produktion af en af husets topvine kun overgået af legendariske Cuvée Cathelin. Historisk set har vinene herfra været vurderet på højde med de bedste fra Bordeaux, Bourgogne og Italien.  

Det er helt klart i Hermitage, at Chave-familien har skabt sig et navn gennem de seneste mange generationer. De nyeste skud på stammen i højkvalitet fra Chave kommer fra appellationen på den anden side af floden Saint-Joseph. 

Invester i 2018 Domaine Jean-Louis Chave Hermitage

Potentiel topscorer fra Chave Hermitage

Årgang 2018 er en potentiel 100 point-vin fra Chave. The Wine Advocate er ude med en rating fra 97 – 100 point, som indikerer, at den endelige rating kan ende indenfor dette spekter. Ender ratingen fra Wine Advocate på de famøse 100 point, vil det betyde, at årgang 2018 ikke kun har investeringspotentiale på den lange bane, men bestemt også på den korte.  

“This is a legendary Chave Hermitage in the making.” Jeb Dunnuck 

Jeb Dunnuck er Rhônespecialist, og han tildeler årgang 2018 fra Chave 98-100 point. 

2018 årgangen var varm og vinstokkene blev presset til det yderste gennem vækstsæsonen. I modsætning til andre varme årgange, som eksempelvis kritikerroste årgang 2003, havde vinstokkene det bedre i 2018.   

Skal vi sammenligne årgang 2018 med noget, bliver det, som Jeb Dunnuck skriver, et hypotetisk blend af de to legendariske årgange 2009 og 2010 med scores på henholdsvis 98 og 98,2. Hermitage 2018 kommer formegentlig til at indtage sin plads i historiebøgerne som en af de største årgange i nyere tid. 

ÅrgangVIWAJDAVG
201897-9897-10098-10098,3
20179796-999897,5
20169796+9796,7
2015979910098,7
201495-9794-96-95,5
201396-9794-97-96,0
201294-95969695,5
201194-9596+96+95,5
201096-9710098+98,2
200996100-98,0
200891-93909391,8
200795-96959494,8
200695969695,7
200597+9795+96,3
200495-9694-94,8
20039810010099,3

Høje scores er ikke et enkelttilfælde

Vi skal helt tilbage til 00’erne for at finde en årgang, der er ratet lavere end 95 point hos Jean-Louis Chave Hermitage. Det vidner om en vinproducent med et meget højt bundniveau, hvor årgang 2018 trods hård konkurrence ser ud til at kravle mod et topniveau for Chave.  

Hos Domaine Jean-Louis Chave Hermitage bliver der produceret kvalitetsvin i begrænsede mængder. Der produceres i underkanten af 30.000 flasker årligt af de røde kvalitetsdråber fra Hermitage af Chave.  

Gode takter i Rhône

Ifølge Liv-ex, den britiske vinbørs, ser det godt ud i Rhône. Rhône 100 er nemlig det næstbedste Liv-ex 100-underindeks i de seneste 18 måneder, kun overgået af Champagne 50.  

I juli 2021 oplevede otte ud af 10 vine fra Rhône-indekset en positiv udvikling. Blandt de 8 ligger Domaine Jean-Louis Chave Hermitage. Rhône bevæger sig stødt stigende til tops.      

RareWine Invest mener

Med et veletableret navn i vintoppen underbygget af konsekvent høje scores er stien allerede brolagt med investeringspotentiale. Årgang 2018 Jean-Louis Chave Hermitage er en mikroskopisk produktion, og det betyder, at efterspørgslen kommer til at overstige udbuddet.  

Tilsæt her, at denne årgang potentielt kan opnå 100 point, hvilket vil få efterspørgslen og prisen til at stige endnu mere – selv på den korte bane. Vi mener, at denne årgang har et langsigtet investeringspotentiale. Både fordi, den allerede er højt ratet, men også fordi, Rhône investeringsmæssigt er et område, der bevæger sig opad.  

Årgang 2018 sammenlignes ydermere med de bedste årgange fra Jean-Louis Chave Hermitage, hvilket er et kvalitetsstempel i sig selv. Det langsigtede investeringspotentiale er uomtvisteligt tilstedeværende, og rates årgangen endeligt i den høje ende, vil det kortsigtede potentiale følge trop. Og så må vi heller ikke glemme, at brandet også kan have indflydelse på en vins popularitet, og her befinder vi os på det absolut øverste trin i rangordenen. Domaine Jean-Louis Chave er KONGEN af Rhône-dalen. 

 

Invester i 2018 Jean-Louis Chave Hermitage

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2018Jean-Louis Chave Hermitage750OC6€350
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.