Investeringstips - Bourgogne - 6. juli 2021

2019 Chablis: Dauvissat leverer premier cru med stort potentiale til attraktiv pris

Årgang 2019 er allerede legendarisk i Bourgogne og nu har du mulighed for at investere i netop denne årgang fra Dauvissat

Sommeren er over os, og mens der er få ting, der passer bedre til skaldyr i solen på terrassen end Chablis, så bliver Chablis også mere og mere interessant i et investeringsperspektiv – og her har du mulighed for at investere i stærk value for money fra Chablis absolutte elite.

Dauvissat: Snart 100 års stilstand

I den nordlige del af Bourgogne ligger Chablis. Her er man verdensberømte for at producere hvidvin på chardonnay, der er så stringente med flintagtig og mineralsk karakter, hvilket gør at netop disse vine er usammenlignelige med chardonnay-vine fra resten af verden.

I dette område regerer Domaine Raveneau som den ukronede konge, men han er på ingen måde alene i eliten i Chablis. En populær holdning er, at intet overgår Raveneau i Chablis, men lige herefter finder man Vincent Dauvissat – og her laver man Chablis i verdensklasse, der sammen med Raveneau har sat Chablis på verdenskortet.

Siden 1931 har Dauvissat produceret og solgt vin under ejet navn, og mens faklen er givet videre fra generation til generation, er der her sket forbavsende lidt i mellemtiden. Fremgangsmåden og arbejdet er fortsat helt klassisk, og ligner på alle fronter det man ser hos Raveneau – en opskrift på succes, der ikke har været det store behov for at ændre på i snart 100 år.

La Forest – Dauvissats gemte skat

Dauvissat er verdensberømt for deres eftertragtede grand cru-vine, Les Clos og Les Preuses – vine der både er dyre og svære at skaffe. Men kendere vil vide, at Dauvissat har en gemt skat blandt domænets vine: Premier cru-vinen La Forest, også omtalt som La Forêt.

På trods af en pris der generelt er det halve af de to grand cru-vine, anses La Forest af mange vinkendere alligevel som et næsten-jævnbyrdigt alternativ, hvor udtryk, dybde og kompleksitet nærmer sig niveauet som kendes fra de to storebrødre fra Les Clos og Les Preuses.

Kvaliteterne i La Forest kommer bl.a. fra en høj andel af gamle vinstokke (i gennemsnit 40 år gamle), en perfekt sydlig orientering og en klassisk jordbund med meget ler – egenskaber der deles med den enestående Les Clos og som gør, at netop La Forest giver både vinelskere- og investorer ekstremt meget top-Chablis for pengene – prisen på 2019 La Forest er nemlig særdeles attraktiv.

Dauvissat producerer i dag La Forest fra ca. 3,7 hektar og med klassificering som premier cru i Chablis må der her max produceres 45 hektoliter pr. hektar. Det betyder at Dauvissat kan producere op til ca. 22.000 flasker La Forest, hvilket med al sandsynlighed er mindre, da Dauvissat vægter kvalitet over volumen. Dette er en mængde der er forsvindende lille i relation til kvalitet, renommé og prisniveau og er en klar indikator for hvorfor disse vine er særdeles svære at opdrive.

Investering i 2019 Dauvissat La Forest La Forest – Dauvissats gemte skat

Mulighed for investering i den mægtige årgang 2019 fra Bourgogne

Årgang 2019 i Bourgogne er ganske enkelt noget helt særligt, og i sådan en grad at årgangen bliver omtalt som den bedste årgang siden 1865. Det er så sikkert som ammen i kirken, at vi her blandt de største og bedste vine vil se den ene rekord efter den anden for, hvad nye årgange kan koste og med sikkerhed også få flyttet grænsen op for, hvor meget en flaske vin faktisk kan koste.

Læs mere om årgang 2019 i Bourgogne her: Bourgogne årgang 2019 - ”Bedste årgang siden 1865”

Chablis er som bekendt en del af Bourgogne og mens forventningerne omkring årgang 2019 er funderet generelt omkring Bourgogne gælder disse ligeledes for Chablis.

Hos Dauvissat er årgang 2019 så ny, at det er meget sparsomt med scores fra de toneangivende kritikere. Men kigger man tilbage over de seneste knap 20 år, har kvaliteten i Dauvissats La Forest ikke haft mange udsving og står som garant for et stabilt, højt niveau. I dette perspektiv vil det være rimeligt at forvente, at årgang 2019 som minimum holder samme niveau, samtidig med at denne vin kan få medvind fra at være en årgang 2019, som i sig selv vil udvikle sig til et decideret bourgogne-brand.

Scores: Dauvissat La Forest 2015-2019

ÅrgangWABHVI
2019-91-9492-94
2018939393-95
2017959395
2016939292-94
2015939193+
WA: Wine Advocate BH: Burghound VI: Vinous

Chablis ifølge Liv-ex

Historisk set er det vinene fra den ”gamle verden” der har rangeret højest på listen over de mest handlede vine på den britiske vinbørs, Liv-ex. Men denne orden er der blevet vendt op og ned på i de senere år, hvor vine fra fx Italien og Rhone er begyndt at gøre væsen af sig. Blandt disse nye stjerner har vi ligeledes Chablis, der tidligere har været den glemte del af Bourgogne.

Liv-ex skrev, som en del af deres 2017 Power 100-liste i januar 2018, at Chablis har meldt sig ind på den store scene med Raveneau og Dauvissat. Der var i 2017 så meget handelsaktivitet på vinene fra disse to producenter, at de for første gang begge blev rangeret, hhv. som nummer 112 og 189. Power 100-listen baseres på fire forskellige kriterier, herunder år-til-år prisudvikling og handelsvolumen målt både på værdi og mængde – det er dermed selvsagt, at det ikke er hvilke som helst producenter, der her tages med i betragtningen, og endnu færre der finder vej helt ind på listen.

Dauvissat har her taget første skridt og går sammen med Raveneau som bannerførere for Chablis’ fremfærd på den internationale vinscene.

RareWine Invest mener

Tror du på opblomstringen i den ”nye verden” for topvine, er Chablis ikke et sted du må overse. Dauvissat har, i selskab med Raveneau, for alvor sat Chablis på verdenskortet og skabt karakteristiske hvidvine, der vinder mere og mere popularitet i hele verden.

Dauvissat har i snart 100 år præsenteret fantastiske vine under eget navn og er særdeles berømt for sine to grand cru-vine. Men det er i skyggen af disse, i Dauvissats gemte skat, premier cru-vinen La Forest, at der skal findes et uudnyttet potentiale. Her får du nemlig en vin, der af mange vinkendere sammenlignes med de to grand cru-vine.

Chablis-fans verden over har for vane at støvsuge Dauvissats vine fra markedet, hvilket udbuddet på wine-searcher.com ligeledes vidner om. Alligevel har vi skaffet et parti fra den allerede berømte årgang 2019, der nu sælges til investering til langt under markedspris – faktisk sparer du lige nu 25 % sammenlignet med billigste pris på netop wine-searcher.com.

Det er nu, hvis man vil være sikker på at sikre sig Chablis, inden rampelyset for alvor rammer de karakteristiske hvidvine.

Invester i 2019 Dauvissat La Forest

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2019Dauvissat La Forest750OC12€ 100
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.