Barolo Wars: Traditionalisterne vs. Modernisterne

Tradition og fornyelse i Barolo

The war is over, and the winner is you!

Barolo Wars er et term, der bruges om krigen mellem traditionalister og modernister i Barolo, startende i 1980’erne. ”Krigen” er forsat aktuel, og spørgsmålet er, om den nogensinde slutter? Det eneste vi kan konstatere er, at der flere steder langs fronten er indgået våbenhvile, og at Barolo i dag smager bedre end nogensinde før. Hvad der har skabt ”krigen”, kan du blive klogere på i de efterfølgende afsnit, og de mest iøjnefaldende aktørerne findes til slut.

Historien om Barolo Wars

Historisk set så er Barolo-vine faktisk ikke særlig ”venskabelige”. Det skyldes først og fremmest druen nebbiolo. Det er en drue, som fra naturens side har et højt niveau af både frugtsyre og tannin. Det er to strukturelementer, som river godt rundt i mundhulen, når man smager på vinene. Syren giver friskhed og føles som om den skærer os på siden af tungen. Tannin er udtørrende og får munden til at snøre sig sammen. I en voldsom kombination af disse to, er det svært for frugten at komme til sin ret.

Det er også her, at det for alvor trækker op til konfrontation. På den ene side har vi de konservative traditionalister, og på den anden side de reaktionære modernister.

Traditionalisterne i Barolo

De lokale vinbønder i Barolo og omegn har altid vidst at tålmodighed belønnes. Med tid i kælderen balanceres syre og tannin ud, og vinen ender i en balance, der smager fortræffelig, mens frugten over tid vinder indpas. Af samme grund hører man ofte om gamle traditionelle Baroloer, der smager fremragende efter mange år, hvor balancen langt om længe er på plads.

Traditionelt set så sker fremstilling af Barolo med en lang maceration^*, hvor der trækkes store mængder tannin ud i vinen. Ofte vil en traditionel maceration foregå i op til 30 dage. Derefter lagres vinen traditionelt på store gamle fade - ofte af slavonsk egetræ i størrelsen 5.000 – 10.000 liter. Det giver så godt som ingen fadsmag, men en langsom iltning af vinen. Resultatet er en vin, der er tårnhøj på tannin og med en stor smagsintensitet. I de bedste tilfælde kommer der fantastisk balancerede vine ud af denne produktion, hvor tannin og syre er afrundet af den lange lagring på fadet og frugten er vokset dertil, hvor den skaber balancen.

“I'm making Barolo the way I always did, the way my father (Giovanni Conterno) did, and the way my grandfather (Giacomo Conterno, the founder) did!”
Roberto Conterno, proprietor-winemaker of the iconic Giacomo Conterno Winery, long the bastion of traditional Barolos

Disse klassikere kan leve på noter af rosenblade og sure kirsebær, samt noter fra lang tid på fad som går i retning af tørret frugt og svampe. Og i værste fald er udfaldet en tyndbenet skarp rødvin med udtørrende effekt og med kun et svagt strejf af frugt.

*Maceration eller ’udblødning’ er den første gæringsproces hvor de phenoliske materialer af drue-tanniner, farvestoffer og smagsstoffer-udvaskes fra drue skind, frø og stængler i mosten.

Modernisterne i Barolo

I den anden lejr står modernisterne, der tilstræber at fremstille vine, som er drikkeklare på et tidligere tidspunkt. Det kan gøres på flere måder. I det ekstreme tilfælde pre-macereres mosten for at udtrække smag og farve. Selve den alkoholiske gæring gøres kortere og med bedre styring af temperaturen. Det gør, at tanninen trækkes hurtigere ud af skallerne og i mindre mængde. Det ender med en vin der er mindre udtørrende og dermed hurtigere drikkeklar.

Vinen lagres herefter på små egetræsfade, ofte franske barriques på 225 liter som vi kender fra Bordeaux og flere andre steder. Det er også med til at give tanniner til vinen, men i den grad også smag. Her kommer mere sødme og noter af vanilje samt tobak. På mange måder bliver det en vin, der er mere moderne og har en smag der går mere i retning af andre store vine. Det er også vine, der er på toppen efter 5 – 7 år og ikke holder i 50 år som mange af de gamle Baroloer.

”I’m not interested in making great Barolo. I simply want to make great wine. And all the world’s great red wines are matured in barriques.”
Elio Altare, a pioneer among the modernists

Aktørerne i Barolo Wars

De gamle traditionalister med Mascarello og Giovanni Conterno har haft styr på deres arbejde i kælderen. Én af metoderne til at opnå succes med traditionel Barolo har været at plukke meget modne druer for herved kun at have moden tannin trukket ud fra stilke og kerner til vinen. Af andre traditionalister kan nævnes Rinaldi, Cavallotto, Giacomo Conterno og Bruno Giacosa. Producenter der har været med til at skabe et navn for Barolo gennem årtier.

På den anden side er det ikke svært at forstå de modernister, der har haft en lyst til at fremstille vine som var drikkeklare uden 50 års ventetid. Den første til at bringe små fade til området var Angelo Gaja, og Renato Ratti var den første til at forkorte gæringstiden.

I starten af 1980’erne tog tingene fart for modernisterne, da en gruppe af unge producenter dannede en front. Det var blandt andet producenter som Elio Altare, Luciano Sandrone, Domenico Clerico og Scavino. De fik gæringstiden ned på under en uge og indførte permanent små fade i kælderen. Mange af disse vine var flotte de første år, men holdt ikke i distancen på samme måde som de traditionelle Baroloer.

Barolo Wars - Krigens vindere

I dag nyder vi godt af ”krigen”. En producent som Domenico Clerico har vendt rundt og ladet pendulet svinge baglæns. Et efterhånden typisk eksempel på en producent, der har taget store gamle fade ind i kælderen igen og ved siden af de små fade. Gæringen er forlænget en smule, men ikke til 30 dage.

Det generelle billede som man møder i mange kældre i Barolo-området i dag, er en kombination. Der er ikke længere mange producenter, der står nagelfast i den ene eller anden lejr. Dog får man nok aldrig flyttet de mest traditionelle, og gud ske tak og lov for det.

Mascarello laver stadig en af områdets bedste vine uden at have ændret noget som helst. I midten har vi producenter som Vietti, Ceretto, Aldo Conterno og i dag også Renato Ratti. Og blandt nutidens modernister kommer man ikke udenom Roberto Voerzio og Gaja, som laver nogle af områdets dyreste og mest eftertragtede vine.

Det bliver svært at udnævne en decideret vinder fra én af de to fronter. Derfor udnævner vi alverdens vinelskere som krigens egentlige vinder. Man har i dag muligheden for at udforske de forskellige stilarter og få et bredere og bedre udvalg af Barolo, end nogensinde før. Tillykke med sejren…