Investeringstips - Bourgogne - 24. juni 2021

Bonnefond Ruchottes-Chambertin giver Roumier-investering til spotpris

En såkaldt metayage-aftale giver dig nu mulighed for at investere i vin produceret af en af Bourgognes mest prestigefyldte producenter – men til spotpris

Grand cru-vinen Ruchottes Chambertin fra Domaine Bonnefond giver et attraktivt investeringspotentiale, men for at forstå det, skal der kigges mod en af Bourgognes helt store stjerner, Domaine Georges Roumier. Roumier er nemlig producenten bag både Roumiers og Bonnefonds Ruchottes-Chambertin, men prisen på Bonnefonds er en HELT anden.

Søges der på verdensmarkedet, er vinen ekstremt svær at opdrive i hele kasser – alligevel sælges syv hele kasser nu her til investering.

Georges Roumier – en elitær bourgogne-producent

Tales der om de største, mest kostbare og eksklusive bourgognevine er der intet der overgår vinene fra legendariske Domaine de la Romanée-Conti og mægtige Domaine Leroy. Men lige herefter finder vi Domaine Armand Rousseau og Domaine Georges Roumier. Roumier er blevet en superstjerne i Bourgogne og prestigen i domænets vine er funderet i excellent kvalitet og ekstremt begrænset produktion – faktisk så lidt som 4.000 kasser, svarende til under 50.000 flasker pr. årgang – vel og mærket sammenlagt på tværs af alle Roumiers vine. Eksempelvis er Roumier berømt for deres Musigny, der kun produceres i omegnen af 600 flasker og koster i godt € 16.000 pr. flaske i en almindelig årgang.

Dette illustrerer meget godt, at knapheden af de bedste Roumier-vine er ekstrem til verdens vinelskere, men dette kan imidlertid imødekommes af et lille trick, der går ud på i stedet at kigge i retning af Domaine Bonnefond – et smart trick, vinverden så småt begynder at få øjnene op for. Men du kan stadig nå at få et forspring.

Ruchottes-Chambertin grand cru og metayage-systemet

Ruchottes-Chambertin er en grand cru-mark i Gevrey-Chambertin-kommunen. Her fremstiller Christophe Roumier, der er søn af Georges Roumier og wine maker ved Domaine Georges Roumier, en eftertragtet vin af samme navn. Vinen stammer fra en lille parcel på bare 0,54 hektar som er ejet af en forretningsmand og vinelsker ved navn Michel Bonnefond.

Bonnefond købte parcellen i 1977 og siden da har Roumier varetaget produktionen herfra på en såkaldt metayage-aftale.

Metayage er et gammelt princip hvor en jordbesidder kan ”leje” et givent stykke jord ud til en vinbonde/producent, mod en del af høstudbyttet eller den færdige vin som betaling. I dette tilfælde tilfalder to tredjedele af det færdige produkt Roumier selv, mens den sidste del tilfalder Bonnefond. Det betyder i sagens natur, at det på alle måder er samme vin, blot med to forskellige etiketter på flasken. I alt fremstiller Roumier ca. 2000 flasker Ruchottes-Chambertin om året, som tappes med de to forskellige etiketter under henholdsvis Roumier og Domaine Bonnefond.

En flaske 2018 Ruchottes-Chambertin fra Bonnefond koster i dag € 625, mens nøjagtig samme vin med Roumier på etiketten nemt vil koste € +1.000 – såfremt den overhovedet kan skaffes. Det giver selvsagt et stærkt potentiale i ”Bonnefonds” udgave, der er produceret af Roumier, og dermed har et ekstremt stærkt forhold mellem pris og kvalitet.

Invester i 2018 Bonnefond Ruchottes-Chambertin En sjælden, moden flaske Bonnefond Ruchottes-Chambertin fra privat kælder. Credit: CellarTracker

Med Roumier er tilgængelighed er en by i Rusland

Som sagt producerer Roumier i omegnen af 2.000 flasker Ruchottes-Chambertin, som fordeles således at 1/3 af flaskerne får Bonnefond på etiketten, mens 2/3 får Roumier – selvom det er eksakt samme vin, skabt af nøjagtig samme hænder. Det giver knap 1.400 flasker med Roumier på etiketten og knap 700 flasker med Bonnefond.

Trods det faktum at vi har med en purung årgang at gøre, og samtidig den nyeste fysiske årgang på markedet, er Roumiers udgave så godt som umulig at opdrive. Ifølge wine-searcher.com er der kun enkelte forhandlere, der har den listet online, men graver man lidt dybere, har de enten kun én enkelt flaske tilgængelig, hvis de overhovedet har nogle – noget der afsløres hvis man forsøger at gennemføre et køb.

Laver man samme øvelse med udgaven med Bonnefond på etiketten, er der i øjeblikket ingen årgang 2018 at finde, mens udbuddet generelt set, på tværs af alle årgange, er ganske begrænset. Til gengæld er det værd at bemærke, at de få modne årgange af denne vin, der her er tilgængelige, har en skyhøj prissætning. Eksempelvis koster en årgang 2005 i øjeblikket knap € 1.300 – en vin, der ved frigivelsen langt fra kostede hvad en ung årgang koster i dag.

Der er med andre ord tale om vin, der med Roumiers navn på er så godt som uopdrivelig, mens tilgængeligheden på flaskerne med Bonnefonds navn ligeledes er en by i Rusland – noget der understøtter potentialet i Bonnefond Ruchottes-Chambertin, hvis man tror på det sjældne og det eksklusive.

Stærk årgang af den eksklusive Bonnefond/Roumier Ruchottes-Chambertin

Årgang 2018 er seneste fysiske årgang af Bonnefond/Roumiers Ruchottes-Chambertin, der at dømme på baggrund af de mest væsentlige kritikeres vurdering, er en eminent Ruchottes-Chambertin.

Årgangene fra før årgang 2010 vurderes at være af mere svingende karakter, og dette til den negative side, men fra 2010 og fremad, har der været et gennemgående højt niveau, der endda synes at have været en smule stigende. Således står årgang 2018 blandt de stærkeste i denne periode, kun overgået af den særdeles stærke årgang 2015 og årgang 2019, der dog udelukkende har fået foreløbige scores fra alle tre kritikere (Bourghound, Wine Advocate og Vinous) indtil videre.

Og selvom årgang 2018 i dag står stærk med 94 point fra Burghound, der med rette kan betragtes som den strengeste bourgogne-kritiker, så har denne årgang potentiale til at stråle endnu mere igennem, hvis Vinous og Wine Advocate skulle vise sig at fuldbyrde deres foreløbige kritik med flotte scores.

Selvom perspektivet i at kunne investere i en af de stærkeste Bonnefond Ruchottes-Chambertins er attraktivt, skal der stadig huskes på, at dette er vin af begrænset og sjælden karakter. Det betyder at det nærmere er et spørgsmål om hvorvidt verdens vinelskere rent faktisk kan skaffe den – og er det tilmed en stærk årgang, er dette bare ekstra krymmel på kagen.

ÅrgangBHWAVIAVG
201992-9494-9696-9895,0
20189494-9694-9694,7
20179393-9593-9593,7
20169492-949694,3
201594969795,7
201494949494,0
2013949193+92,7
2012949293+93,0
201193939393,0
20109393-9594+93,7
BH: Burghound WA: Wine Advocate VI: Vinous AVG: Gennemsnit

RareWine Invest mener

En investering i Bonnefond Ruchottes-Chambertin er i virkeligheden en investering i topvin fra Christophe Roumier / Domaine Georges Roumier, da det i virkeligheden er en og samme vin, men til en helt anden og langt mere attraktiv pris. Navnet ”Roumier” har naturligvis noget at sige, men når de begrænsede mængder Ruchottes-Chambertin fra Roumier er forsvundet, næsten inden det har ramt markedet, så er der kun de endnu mere sparsomme mængder tilbage fra Bonnefond. Og taget i betragtning af, at der her er tale om den eksakt samme vin, har vi at gøre med et særdeles stærkt forhold mellem pris og kvalitet.

Bonnefonds Ruchottes-Chambertin er i sagens natur et attraktivt alternativ til Roumiers, og de vinelskere, der ikke allerede kigger mod Bonnefond kommer til det i takt med at Roumiers enten bliver for kostbar og/eller ikke kan opdrives.

Der bliver i en normal årgang produceret i omegnen af 700 flasker Bonnefond Ruchottes-Chambertin. Med årgang 2018 får vininvestoren en stærk årgang, der med et stærkt gemme- og lagringspotentiale står som en attraktiv og eksklusiv investeringsvin, som kun de færreste kan få fat i – selv i en ung årgang med et langt liv som denne.

OBS: Kun syv kasser tilgængelig – sælges efter først til mølle-princippet.

Invester i 2018 Ruchottes-Chambertin fra Bonnefond og Roumier

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGANTALPRIS/FL.*
2018Ruchottes-Chambertin Grand Cru750OC1284€ 625
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.