Den ultimative guide til vinsmagning

Denne artikel er også tilgængelig som højtlæsning.
Klik herunder og lyt med, eller find RareWine Podcast i din foretrukne podcast app...

Vinsmagning er som udgangspunkt subjektiv, men der er visse faktorer i vinen, du som vinsmager kan tolke på. For at kunne smage godt på vinen, får du her en guide til, hvordan du griber vinsmagningen an. Bliver du rutineret i vinsmagningens kunst, vil vinens mageløse verden åbne sig for dig.  

Vinsmagning kræver passende vinglas

Før vi overhovedet begynder at tale om, hvordan du smager på vinen, skal vi sikre os, at udstyret er på plads. For at give vinen de allerbedste betingelser, bør du sørge for at have et glas, der passer til både vinen og lejligheden.

Faktisk kan det være en hel videnskab at vælge de rigtige glas. De forskellige producenter har nemlig næsten udviklet glas til hver enkelt druesort og område. Vi har gjort din søgen efter glas mere overskuelig. Find vores guide til det rette vinglas lige her.  

Temperaturen er afgørende for din oplevelse af vinen

Når vinen er hældt på det rette glas, står du overfor en anden, men meget vigtig opgave. Hold altid på stilken, så vinen beholder sin temperatur og sit smukke udseende. Alt for mange varmer ubevidst vinen med hænderne, og det har betydning for, hvordan din smagsoplevelse bliver.

Men hvad er den rette temperatur egentlig? Rødvin skal som udgangspunkt serveres ved 16-18 grader – hvidvin ved 8-10 grader. Husk desuden på, at vinen hurtigt bliver varm i glasset. Server den hellere lidt for kølig end for varm.

Ved vin er det også det ydre, der tæller

Nu har vi styr på vinglasset og den rette temperatur. Lad os tage et analytisk blik på vinens udseende. En vins udseende kan nemlig give en god indikation på vinens alder. Udseendet kan desuden afsløre, om der kan være fejl på vinen.

For at kigge på vinen, skal du vippe glasset op mod en hvid baggrund. Det er de yderste 5 millimeter af vinen, du skal kigge på og bedømme. Her kan du udforske nuancerne.

Først skal du bedømme, om vinen ser sund ud. Det gøres ved at se, om den er blank på overfladen. Dette gælder alle vine, men især ældre vine. Hvis vinen er blank på overfladen, er den formentlig også sund. En mat vin kan være fejlbehæftet på flere måder – enten med ”prop” eller ved, at vinen har været opbevaret for varmt eller for længe.

En fejlbehæftet vin skal kun ét sted hen, og det er i kloakken.

Farven, der viser noget om vinens alder, går generelt fra lys til mørk og igen til lys. Det vil sige, at en ung vin oftest er lys, ældes og bliver mørkere, og afslutter sin levetid lys igen. Skalaen er naturligvis forskellig fra hvidvin til rødvin. Dette kan desværre kun bruges som en generel rettesnor, da druer og fremstillingsmetoder også kan spille ind på vinens udseende.

Få styr på aromaer og adskillige noter

Når du har set på vinens ydre, kan du begynde at definere vinens dufte.

For at dufte til vinen, skal du slynge den rundt i glasset, så aromaerne frigives og samles igen. Prøv først at dufte til glasset uden at slynge rundt. Slyng vinen, og duft på ny. Du vil opleve en meget stor forskel på, hvor meget vinen dufter før og efter.

Når du løfter glasset op til næsen, skal du dufte stille og roligt efter de mindste nuancer på vejen. Alt er med til at vise helheden i vinen. Vi har individuelle præferencer for, om vi foretrækker det ene eller det andet næsebor – eller måske begge. Når næsen kommer helt ned i glasset, kommer alkoholen også i spil og bedøver langsomt, men sikkert, lugtesansen.

Kunsten er at fange så mange nuancer som muligt i de første par snif til vinen. Stol på, hvad du dufter første gang, og få det defineret.

Duften er guldet, når vi taler om vinsmagning. Vores lugtesans kan i teorien adskille flere hundrede nuancer, mens vi kun har fem smagssanser. Disse mange hundrede nuancer er vi blot ikke så trænede i at bruge. For at kunne anvende lugtesansen i vinsmagning, bør vi opdele nuancerne i kategorier og underkategorier.

Tungen lige i munden og næsen i glasset.

• Primære aromaer, der kommer fra druen
  • Blomster, frugt, bær, krydderier
    
    
• Sekundære aromaer fra arbejdet i kælderen
  • Vanilje, røg, yoghurt, brød
    
    
• Tertiære aromaer fra lagringen
  • Tørret frugt, tobak, nødder

Duft, og du skal lære

Det kan være udfordrende at sætte ord på de forskellige aromaer. Du lærer det kun gennem praksis. Jo oftere du dufter, jo bedre bliver du til at sætte ord på. Når det kommer til vinens duft, spiller især frugten en stor rolle.  

Frugtens karakter kan ændre sig rigtig meget efter de vejrforhold, druerne har været dyrket i. Jo kølige det har været, jo friskere og mindre moden vil frugten fremstå. Har vejret været varmt, vil frugten i ekstreme tilfælde være nærmest kogt.

Som eksempel kan vi bruge en rødvin fra Bourgogne fremstillet på pinot noir. Den vil i en kølig årgang have noter af røde næsten umodne jordbær med høj syre. Vinen vil derfor her på alle måder fremstå meget frisk. Er pinot noir-druerne til gengæld høstet i Maipo Valley i Chile, hvor der er varmt, vil vinen have noter af rødgrød og en medium syre. Vinen vil her fremstå med mindre rygrad og friskhed. Når vi taler om, at en vin har rygrad, henviser det i høj grad til vinens kompleksitet og struktur.

Jo mere du arbejder med at adskille de enkelte noter, jo længere kommer du ind under huden på vinen.

Læs mere om de fem faktorer, der påvirker vinens smag her.

Nu kan du endelig smage på vinen

Aromaer har du formegentlig ikke helt styr på endnu, men du ved, at øvelse gør aromamester. Nu er vi nået til det punkt, hvor vinen skal forlade glasset.

Når du skal smage på vinen, skal du have en stor mundfuld, du slynger rundt inde i munden. På denne måde rammer du alle smagsreceptorer og får frigivet duftaromaer til dit duftcenter.

Prøv først at tage en lille tår, hvor vinen glider direkte over tungen og synkes. Tag så en stor mundfuld og få den fordelt ordentlig i munden. Du vil opleve en langt større bredde og kompleksitet i smagen på denne måde.

Der er to processer, der skal afklares, når vinen smages. Den ene er at bedømme strukturen på vinen. Den anden er at be- eller afkræfte, hvilke aromaer, der var i duften.

Strukturen består af tannin, syre, alkohol, fylde og intensitet. Disse er alle elementer, der er med til at forme vinen og give den følelse, du fornemmer i munden, når du smager. Struktur er vigtig, da vi ellers ville have fornemmelsen af at drikke saft uden rygrad. I bedste fald skal alle disse elementer balancere i forhold til hinanden.

Sødme, tanniner og alkohol

Tannin er den udtørrende effekt på dine gummer. Tannin er med til at forlænge vinens holdbarhed. I køligt klima kan du opleve meget tørre og udtørrende tanniner. I varmere klima vil tanninen komme til at føles blødere og mindre udtørrende.

Syren er den direkte balance til tanninen. Du kan mærke syren på siden af tungen, samt ved at du får meget mundvand. Syren giver friskhed til vinen. Et køligere klima giver højere syre i vinen.

Alkoholen er det ”farlige” element i vinen, som ikke kan undværes. Alkoholen kommer ved omdannelsen af sukker, så jo højere alkohol, jo mere modne druer. Hvis vin ikke indeholder alkohol, vil den ikke have rygrad.

Fylde og intensitet går hånd i hånd. Ofte kommer man til at slå dem sammen og misvisende tale om let eller kraftig vin. Intet kunne være mere forkert.

Fylde indikerer, hvor meget vinen fylder i mundhulen, som en sammenlægning af de andre strukturelementer. Sødme, alkohol og tannin er de væsentligste elementer. Intensiteten er mere et udtryk for, hvor meget vinen insisterer på at vise sin karakter. En Bourgogne Village vil eksempelvis ofte være lav i fylde, men intens i smagen. Nogle vil opfatte den som kraftig, fordi den er intens – andre vil omtale den som let, fordi den er lav i fylde.

Aromaerne skal blot be- eller afkræftes. Måske viser de sig anderledes i smagen. Forskellen i smagen kan også fortælle os en del. Én ting, man kan prøve at bemærke, er, om nuancerne er mere eller mindre udviklede i smagen i forhold til duften. En vin, der virker moden og stor i duften, men stram og umoden i smagen, kan ofte vise, at den har et godt udviklingspotentiale foran sig.

Er en objektiv vurdering af vin overhovedet mulig?

Afslutningsvis kan det konkluderes, at en konklusion fra en vinsmager kan ende i mange retninger. Kan vi overhovedet komme med en objektiv vurdering af en vin, eller vil den altid være subjektiv? Én ting er sikkert. Det nemme er at konstatere, om vi kan lide vinen eller ej. Om vinen er godt fremstillet eller typisk i sin kategori vil alt sammen kræve en stor smagserfaring. Uanset hvor vi starter i processen, kan vi kun blive dygtigere, hvis vi smager meget vin og er opmærksomme på, hvad vi smager.

Rigtig god fornøjelse med din videre færd med at smage vin.