Derfor er Brunello di Montalcino populært som aldrig før

Montalcino er måske allerede verdens mest berømmede landsby og er i særdeleshed kendt for sine populære vine, men i disse år når berømmelsen nye højder. Både flere producenter og langt flere vinmarker ser dagens lys, men ikke mindst også kvaliteten er stabil og tårnhøj som aldrig før. En sand perlerække af vidunderlige årgange skyder op år efter år. Anmelderne har ligeledes fulgt trop med flere vine over 95 point end nogensinde før. Vi ser uden tvivl startskuddet til en helt ny æra, hvor stigende efterspørgsel vil drive priserne yderligere et niveau op i de kommende år.

Montalcino-området

I den centrale del af Italien ud mod vestkysten finder man Toscana, der er det måske mest berømmede vinområde i Italien. Det er også her, at man støder på landsbyen Montalcino. Selve området, hvorfra man må dyrke druer til Brunello di Montalcino, er stort set en firkant omkranset af floder på alle sider. Kommunen Montalcino dækker hele 24.000 hektar, men kun godt 15 % er beplantet med vinmarker på nuværende tidspunkt. Montalcino ligger i en lomme 40 km fra Middelhavet og 100 km fra bjergkæden Appenninerne. Området er, som resten af Toscana, domineret af bakker, og vinmarkerne ligger her med en god eksponering mod solen i varierende højder fra 120 til 650 meter over havet.

Jordbunden i området varierer relativt meget grundet forskellige geologiske sammensætninger. Generelt kan man sige, at de lavere områder har mere løs jord, og længere oppe af skråningerne er der mere sten og limsten i jorden. Det er et klassisk Middelhavsklima, der hersker i området, hvor det meste regn falder forår og efterår, men selve vækstsæsonen er rimelig tør for vinstokkene. I gennemsnit falder der 700 mm regn om året, hvilket er perfekt for vinstokkene, nok, men ikke for meget.

Der har været dyrket vin i Montalcino i mere end 2000 år

Navnet Montalcino menes at stamme fra bjerget Lucina eller fra Mount Lecci med de tre egetræer, der også er afbildet på kommunens våbenskjold - ingen ved det med sikkerhed. Montalcino by har, som så mange steder i Toscana, været i krig af flere omgange gennem de sidste mange århundreder. Krigene har især raseret rundt om byen, men Montalcino har altid været svær at indtage med sin praktiske beliggenhed på en bjergtop og omgrænsende mure på alle sider. Da Cosimi de Medici overtog byen i 1559, var det den sidste selvstændige by i Italien.

Arkæologisk set er der tydelige tegn på, at der har været dyrket vin her i mere end 2000 år, faktisk helt tilbage til Etruskerne. Der har i området været fundet tidlige amforaer m.m. til at transportere vin. Kombinationen af bakkerne, afstanden til havet og den gode jord har mange folkeslag set som grobund for vindyrkning. 

Clemente Santi producerede den første egentlige Brunello 1865

Vinen fra Montalcino har altid haft et godt ry, men primært i lokalområdet. Grundlæggeren af Brunello var Clemente Santi, der fik isoleret klonen brunello, som en større og bedre klon af den velkendte sangiovese drue. Clemente Santi kunne se potentialet i druen, og indførte både fadlagring og vinifikationsteknikker som adskilte sig fra naboerne. Hans årgang 1865 var den første årgang, der blev anerkendt som en egentlig Brunello fra byen Montalcino, da den fik en medalje ved en stor landbrugskonkurrence. I mange år herefter levede Montalcino stadig en meget tilbagetrukket tilværelse uden at få den store internationale opmærksomhed.

I 1945 var Biondi-Santi stadig den eneste registrerede producent i området, med fire officielle årgange; 1865, 1891, 1925 og 1945. De forholdsvist høje priser som vinene blev solgt til, fik dog hurtigt andre med på idéen om at producere brunello. I 1960 var der 11 producenter, og i 1970 var det mere end fordoblet. I 1966 indførte Italien sin første vinlovgivning, her blev Brunello di Montalcino placeret i det øverste niveau DOC, Denominazione di Origine Controllata, og i 1980, da Italien indførte en højere kategori i form af DOCG, Denominazione di Origine Controllata e Garantia, fik Montalcino tildelt denne. I 1980 var der kun syv områder, der fik tilladelse til at bruge DOCG på etiketten, men det er sidenhen udvidet til godt 60 områder.

Fra 1980, hvor der var 53 producenter registreret, begyndte succesen at komme til området, og ved årtusindskiftet var der mere end 200 producenter registreret. I dag i 2021 er der 201 vinerier og aldrig har kvaliteten været højere. Ud af de 24.000 tilgængelige hektar er der plantet 2.100 med sangiovese til fremstilling af Brunello di Montalcino og yderligere 1.400 hektar med druer til mindre vine, samt hvidvin. Potentialet for at vokse er således på papiret enorm stort, men ikke alle steder er egnet til at dyrke druer, og derfor vil vi formentlig se en stagnering af beplantninger i den kommende tid.

Dette vil også være med til at skabe øget interesse og efterspørgsel på de producenter, der har de gode marker i dag.

Regelsættet for Brunello di Montalcino

Ved den seneste ændring er reglerne nu, at en Brunello di Montalcino skal lagres minimum to år på fad og først kan sælges 1. januar i femte år efter høsten. En vin med betegnelsen ’riserva’ skal lagres et år længere inden frigivelse, men ikke nødvendigvis på fad. Mange af de bedste producenter udvælger deres bedste fade og tapper dem senere end deres almindelige Brunello. Generelt har en riserva større lagringspotentiale.

Der fremstilles også en lettere tilgængelig udgave som Rosso di Montalcino, der må sælges fra 1. september året efter høsten uden nogle krav om fadlagring. Ofte fremstilles denne af druer fra de yngre vinstokke. Dette er en vin, der er velegnet til konsum allerede ved frigivelse, men uden det store gemmepotentiale.

Traditionelt set har Brunello altid krævet langtidslagring inden frigivelse. Tidligere var der langt længere tids lagring på træfade, hvilket gjorde vinene endnu mere komplicerede.

De bedste producenter af Brunello di Montalcino

Producenternes rangorden er hele tiden oppe til vurdering. Der er de gamle klassikere, hvor et par har skiftet hænder undervejs, og så er der de nye topproducenter. Det største navn historisk set er naturligvis Biondi-Santi, som stadig producerer noget af områdets bedste og mest holdbare vin. Derudover bør en producent fra den gamle ”skole” som Soldera også nævnes i det fine selskab – en producent hvor næste generation succesfuldt har taget over. Il Marroneto med deres Madonna delle Grazie har også været i top gennem et par årtier med stor finesse. Il Poggione er en af de store landbesiddere i Montalcino, og har formået at blande sig i toppen rent kvalitativt gennem flere årtier. Også Poggio di Sotto er en af de nævneværdige topproducenter, der har formået at bevare sin position i Brunello-toppen til trods for et ejerskifte.

Fremtiden for Brunello di Montalcino

Fremtiden byder på større interesse for oprindelse fra den internationale vinforbruger, uanset om man opdeler området officielt eller ej.

Der er mulighed for at få defineret underområder i Brunello di Montalcino, som man kender det fra eksempelvis Bourgogne. Der er ingen klar rettesnor for, hvordan man vil gøre det, eller om man beholder afgrænsningerne, som de er i dag. Der er geologisk set fire dale, man godt kunne underopdele og navngive. Der mangler blot historisk evidens for, at stilen i de enkelte dale adskiller sig nok fra hinanden, til at det giver mening at opdele.

På nuværende tidspunkt er det absolut producentens stil, der skinner igennem end det er jordbunden i et givent område. På samme måde gør det sig gældende, når vi ser enkelte vinmarker fremhævet på etiketten, som oftere vil være et personligt udtryk fra producentens side om, at vinen fra netop denne mark er anderledes end hans øvrige vine. Når der er gået et par årtier, så kan man bedre bedømme, hvilke marker der reelt har større værdi end andre.

De producenter og stilarter vi ser i dag, vil blive mere klart defineret i de kommende år. Det vil være med til at understrege den store kvalitet som Biondi Santi allerede konstaterede med sin 1865 årgang. Brunello di Montalcino har dog slået sin plads fast på forsædet af det italienske vin-tog, og som vinelsker kan man mange år ud i fremtiden se frem til store smagsoplevelser og en støt stigende efterspørgsel.