Dom Pérignon – munken, legenden og vinen

Denne artikel er også tilgængelig som højtlæsning.
Klik herunder og lyt med, eller find RareWine Podcast i din foretrukne podcast app...

Dom Pérignon! Navnet i sig selv indgyder en vis form for ærbødighed. Dom Pérignon er i dag meget mere end bare et brand, og mere end blot endnu en champagne. Dom Pérignon er et luksusikon – et symbol på ekstravagance og rigdom - som ikke bare er kendt og respekteret blandt vinelskere, men i den grad blandt unge og gamle fra alle verdenshjørner.

Dom Pérignon er ejet af verdens største luksuskonglomerat LVMH Group, der også står bag Louis Vuitton, Moët & Chandon, Hennessy, Ruinart og Krug for blot at nævne nogle få.

Hvem var munken Dom Pierre Pérignon?

Historierne og myterne omkring munken Dom Pierre Pérignon er mange, men langt fra alle er sandfærdige.

Pierre Pérignon blev født i 1638 i Champagne-regionen i det nordlige Frankrig. Som 19 årig valgte han at gå i kloster og blive Benediktinermunk. Dette førte ham til klosteret i Hautvillieres, hvor han ankom i 1668. På daværende tidspunkt var munkene blandt de største jordbesiddere og ikke mindst producenter af datidens vin. Dom Pierre Pérignon var kældermester i Hautvillieres frem til sin død i 1715 og blev især kendt for sine mange eksperimenter i såvel vinmarken som i kælderen. Eksperimenter, som i den grad har bidraget til og præget produktionen af mousserende vine i eftertiden.

Helt tilbage i 1662 er der skrevet om produktionen af mousserende vinfremstilling for første gang, i England af alle steder. Christopher Merret præsenterede tanken om, at alle vine kan gøres mousserende, hvis der blot tilsættes den rette mængde sukker og gær inden aftapning. Derved skabes der en ny gæring i flasken, som skaber bobler. Med stærke glasflasker og vin importeret på egetræsfade fra Frankrig, var der grobund for at fremstille mousserende vin i større målestok i England.

Endnu længere tilbage i historien har der dog også været vine med bobler. Vine hvor man har haft svært ved at styre produktionen, så gæringen har fortsat og dermed integreret bobler i vinen. Både tilbage i den græske og romerske historie har der været omtalt variationer af mousserende vine. Så at tilskrive Dom Pierre Pérignon æren for at have opfundet mousserende vin eller Champagne er ikke korrekt, men hans eksperimenter har været medvirkende til at præge produktionen i eftertiden.

Dom Pierre Pérignon og hans indflydelse på vinen

Dom Pierre Pérignon gav vinen opmærksomhed i både marken og kælderen på en helt ny måde. I marken udforskede han de forskellige druer og begrebet ’terroir’. De enkelte vinmarker gav med hver deres terroir et særpræg til den endelige vin. Denne form for ønskværdig kompleksitet fik han sat i system.

At valget af druer ikke er tilfældigt, kan også delvist tilskrives Dom Pierre Pérignon. På hans tid var der meget koldt i det nordlige Frankrig, og chardonnay-druerne havde udfordringer med at modne. Dom Pierre Pérignon valgte at arbejde med pinot noir i større målestok, som passede meget bedre til både datidens og nutidens klima i denne del af Frankrig. Samtidig fik han også fremstillet helt ren hvidvin på den blå pinot noir drue ved at presse direkte efter høsten.

Visse steder tilskrives Dom Pierre Pérignon også, at han var den første der anvendte korkpropper til forsegling af flasker. Dette var dog gjort tidligere, men kombinationerne af de stærke flasker fra England og tykkere korkpropper, kan tilskrives Dom Pierre Pérignon.

En anden ting som Dom Pierre Pérignon kontrollerede var blandingen af selve vinen. Allerede ved høsten mente han, at det var dueligt at blande de enkelte druer, så man opnåede den ønskede kompleksitet. Vinmarkerne omkring klosteret havde alle de klassiske druer plantet, men fokus var allerede på dette tidspunkt på de bedste af dem, nemlig pinot noir og chardonnay. Til nutidens Dom Pérignon champagne bruges stadig druer, der høstes på klosterets marker i Hautvilliers, for at ære mandens og vinens ophav.  

Dom Pierre Pérignon døde i 1715 og ligger begravet i koret i klosteret i Hautvilliers. På hans gravsten står der ”summa cum laude” der betyder ”så godt som muligt”, hvilket han tilstræbte i alle livets faser. Dette er også ordsproget for Benediktiner munkene.

Dom Pierre Pérignon udrettede dermed mange revolutionerende ting, som stadig anvendes den dag i dag til fremstilling af de bedste mousserende vine i verden. Hans legende lever retmæssigt videre, både i champagneregionen og i resten af verden.

Læs mere om produktionen af champagne her

1921 er den første årgang af Dom Pérignon champagne

Dom Pérignon kan rettelig kaldes for den første prestigecuvée i Champagne, som med årgang 1921 var den første, der kom på markedet i 1936. På daværende tidspunkt var dette prestigecuvéen fra Möet & Chandon. Vinen blev fremstillet med andengæring i en almindelig flaske, og først ved degorgering kom den over på den sidenhen klassiske tykke Dom Pérignon flaske. Dette var processen frem til og med årgang 1943.

De første 300 flasker blev solgt gennem en engelske importør og fik så god omtale, at interessen hurtigt røg over andedammen til USA, hvorfra den næste bestilling kom på hele 100 kasser Champagne. Af denne første sending bestilte den amerikanske milliardær James Buchanan Duke 100 flasker til selv, men fik kun drukket de 83 flasker. I 2004 røg de sidste 17 flasker på auktion hos Christie’s i New York. Salgsprisen lå på $4.000 per flaske. Én af flaskerne blev smagt, og kældermester hos Dom Pérignon Richard Geoffroy udtalte ved smagningen: ”Exceptionally pale for its age, the wine showcases an intriguing bouquet of toasted sandalwood, vanilla, honey, praline and marzipan. One the palate, one is struck by the life, the energy, and the backbone. It remains focused, with a lacy texture. A key feature is the tremendous persistence of dry nutty flavors. Overall, a model of balance and concentration."

Efter 2. verdenskrig blev fokus ændret hos Möet & Chandon, og Dom Pérignon blev sin egen vin, hvor der var fuld fokus på hele processen med denne éne vin. Stadig frem til starten af 1990’erne stod der Möet & Chandon på etiketten, og Dom Pérignon var prestigecuvéen herfra. Siden da er den udskilt som sit eget brand, og der er i dag kommet endnu mere fokus på kvaliteten og detaljerne omkring vinen.

Nutidens Dom Pérignon champagne

En smule mystik, lidt hemmelighedskræmmeri og i sidste ende en af verdens bedste flasker vin. Det er facit. Som udgangspunkt er Dom Pérignon altid en årgangsvin af højeste kaliber, en vin der kun frigives, når kældermesteren mener, at kvaliteten er til det.

Der fremstilles flere millioner flasker i hver årgang, formoder vi. Formentlig i omegnen af fem til otte millioner flasker, som distribueres over hele verden. I flasken er der kombineret frugt fra flere forskellige landsbyer. Primært fra grand cru landsbyer i kerneområderne af Champagne. Der er som sagt også en lille andel fra klosteret i Hautvilliers, hvor Dom Pérignon startede sit virke.

Vinen kombineres kun af chardonnay og pinot noir, ingen andre druer, kun det bedste er godt nok. I de fleste årgange er der lige dele af de to druer i blandingen, men det kan svinge med op til 10 %.

Den præcise dosage er ikke omtalt, men i de senere år er den formentlig faldet fra de før omkring 8 gram per liter til omkring 5 gram per liter. En tilpasning til et marked hvor forbrugeren ønsker vine med mere præcision og mindre sukker.

Vincent Chaperon - Dirigenten bag mesterstykket

Kombinationen af de rigtige parceller, de rigtige druer og den perfekte fremstilling kræver naturligvis en stabil hånd. Hos Dom Pérignon er det kældermesteren, der er dirigenten, som sammensætter vinen. Fra 1998 til 2010 var det Richard Geoffroy, der besad det ærefulde hverv, og siden da er stafetten givet videre til Vincent Chaperon. Inden overdragelsen arbejdede de to herrer sammen i 13 år, så arven videreføres på bedste vis. Kældermesteren har naturligvis et stort stabilt hold omkring sig til at assistere med hele processen. Og mon ikke den næste kældermester allerede går rundt i kældrene for at lære alle detaljerne?

De forskellige varianter af Dom Pérignon

Dom Pérignon er kun én vin og så alligevel ikke. Der er igennem tiderne udviklet forskellige andre versioner, stadig under navnet Dom Pérignon. Sent degorgerede udgaver, etiketter designet af kendte mennesker og en fantastisk version i rosé.

Dom Pérignon Millesimé

Dette er den velkendte og berømmede version, som hele verden har lært at kende. Den produceres i de bedste udvalgte årgange og er synonymet for Dom Pérignon. Med seneste frigivelse – årgang 2012 - er der i alt fremstillet 45 årgange, som til sammen danner rygraden i hele Dom Pérignon sortimentet.

Som udgangspunkt er denne sammensat af lige dele pinot noir og chardonnay fra de bedste landsbyer i Champagne. Der indgår altid mindre mængder druer fra vinmarken ved klosteret i Hautvillers, hvor Dom Pérignon var kældermester. Denne vin er Plenitude 1 og frigives efter 8 – 10 år alt efter årgangen. Dette er vinen, som alle kender, og som hele verden ønsker at smage. Den er drikkeklar, når den kommer på markedet, men bliver kun mere kompleks og balanceret med tid i flasken.

Dom Pérignon Millesimé er fremstillet i følgende årgange: 1921, 1926, 1928, 1929, 1934, 1943, 1947, 1949, 1952, 1953, 1955, 1959, 1961, 1962, 1964, 1966, 1969, 1970, 1971, 1973, 1975, 1976, 1978, 1980, 1982, 1983, 1985, 1988, 1990, 1992, 1993, 1995, 1996, 1998, 1999, 2000, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2008, 2009, 2010 og 2012.

Dom Pérignon Plénitude 2 (P2) & Dom Pérignon Plénitude 3 (P3)

Disse er begge sent degorgerede versioner af Dom Pérignon. Specielt udvalgte årgange som har ligget i længere tid i kælderen for at udvikle mere kompleksitet og finesse. Plénitude betyder ”fylde” men kan tolkes som fuldmagten. Så her giver Dom Pérignon fuldmagten til dig som vinelsker til at smage den perfekte udvikling af vinen.

Plénitude 2 frigives efter 15-18 år, hvor den har bevaret sin friskhed med yderligere kompleksitet fra den forlængede lagring. Plénitude 3 er indbegrebet af, hvad Dom Pérignon kan udvikle sig til efter mere end 25 år i kælderen. Dette er den ultimative Dom Pérignon, der viser alle de facetter, der kan opnås i denne vin.

I den perfekte verden kan man smage den samme vin i tre forskellige versioner og få den ultimative horisontalvinsmagning. Tidligere versioner af disse var navngivet ’Oenotheque’, men siden frigivelsen af P2 1998 har Dom Pérignon brugt ’Plénitude’ som betegnelse.

Dom Pérignon Rosé

Der fremstilles en mindre mængde Dom Pérignon i rosé, og stadig i et ukendt antal. Druesammensætningen er en anelse højere på pinot noir, hvilket bidrager til den røde farve. Der er ikke produceret rosé i lige så mange årgange som Millesimé.

Første årgang af rosé Dom Pérignon var 1959, der blev fremstillet på ønske fra Shahen af Iran, der skulle fejre det Persiske riges 2.500-års jubilæum i 1971. Dermed var endnu en legende født fra den ikoniske 1959 årgang.

Følgende 26 årgange er produceret af Dom Pérignon Rosé: 1959, 1962, 1964, 1966, 1969, 1971, 1973, 1975, 1978, 1980, 1982, 1985, 1986, 1988, 1990, 1992, 1993, 1995, 1996, 1998, 2000, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006.

Dom Pérignon Special Editions

Derudover produceres der et hav af specielle udgaver i selskab med kendte skuespillere, musikere og andet godtfolk. Der findes versioner med lys (Luminous), som er yderst populære på natklubber og specielle etiketter i designsamarbejde med fx Lenny Kravitz. De fleste af de andre versioner tappes også i større udgaver, fra magnum til større. Jo større flaske, desto bedre er lagringspotentialet.

Investeringspotentiale og fremtiden for Dom Perignon

Trods stor produktion er Dom Pérignon faktisk stadig en rigtig god investering – både smagsmæssigt og økonomisk. Champagne er nemlig kendetegnet ved enormt konsum og minimal spekulation. Der bliver konsumeret uanede mængder champagne på daglig basis over hele verden. Store mængder bliver sågar drukket i årene umiddelbart efter frigivelse, hvor nyhedsværdien er størst, men en endnu større organoleptiske oplevelse venter dem, der har tålmodighed til at vente. Når en flaske Dom Pérignon er 20 til 30 år gammel, fra høståret, så begynder den at vise en helt ny kompleksitet, hvor lagringen i flasken giver den ekstra dybde. Har man endnu større tålmodighed, så giver yderligere 20 år i flasken endnu en ny oplevelse.

Prisen har også indflydelse på konsumet, og det medfører, at mange kan være med. Det er ikke uopnåeligt at komme i nærheden af en flaske Dom Pérignon, og det smitter i den grad af på konsumet. Det betyder også, at man faktisk har mulighed for at erhverve sig fornuftige mængder egnet til investering.

Tilmed peger alle pile i retning af, at priserne på champagne kommer til at stige med højere hast de næste 10 år, end hvad vi har set de foregående 25 år. Dette skyldes i overvejende grad, at priserne på landbrugsjord i champagne er steget væsentlig mere end priserne på champagne i de forgange år.

Desuden er produktionsomkostninger også steget år for år, og læg hertil den store omlægning som området undergår i disse år til bæredygtig produktion. Dette medfører nemlig stigende omkostninger og mindre udbytte. Alt dette er sød musik set med investor-briller og betyder, at champagne er yderst attraktiv til investering.

Specifikt for Dom Pérignon må man heller ikke glemme, at både produktion og markedsføring er lagt i yderst kompatible hænder hos den store LVMH-koncern. Kvaliteten er muligvis bedre nu end nogensinde før, og der er intet der tyder på, at man ikke kan fortsætte i denne retning. På verdensplan stiger efterspørgslen på de bedste flasker champagne i disse år, så dermed er det samlede salg af Dom Pérignon også sikret ud i fremtiden. Og så begynder det store lukrative kinesiske marked også at få smag for de bedste champagner, så alt peger i retning af, at det er nu, der skal handles, inden det for alvor begynder at tage fart med prisstigninger på champagne.