Historien om de kongelige vine fra Barolo

Denne artikel er også tilgængelig som højtlæsning.
Klik herunder og lyt med, eller find RareWine Podcast i din foretrukne podcast app...

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor netop Barolo bliver omtalt som ”kongernes vin, vinenes konge”? Det royale islæt har hæftet sig til vinene fra Barolo igennem generationer. Hvad er det egentlig, der gør Barolo til kongernes vin, og er årgang 2016 virkelig den bedste nogensinde? Tag med til Piemonte og få svarene i denne artikel om Barolo. 

Barolo er i disse år inde i en rivende udvikling, hvor opfattelsen af området forandres til det bedre. Det lyder måske enkelt, men skal ses i lyset af historikken. Godt nok er Barolo et gammelt og traditionsrigt vinproducerende område, men på den store verdensscene har opfattelsen af Barolo i nyere tid ikke stået mål med selvopfattelsen. Det er man heldigvis ved at lave om på.

Barolo trækker paralleller til Bourgogne

Barolo har mere end blot begyndelsesbogstavet til fælles med prestigefyldte Bourgogne og Bordeaux. Som man kender det fra Frankrig, har man siden 2010 kortlagt vinmarkerne i Barolo og tildelt disse en klassifikation – som man kender det fra eksempelvis Bourgogne, hvor den enkelte vinmark bliver anerkendt for sit unikke udtryk.   

Dette medfører en naturlig øget interesse for den enkelte vinmark, der formentlig følges op af stigende priser. Oprindelse er nemlig nøgleordet for vinelskere fra hele verden. De vil helst kunne tage telefonen frem og zoome helt ind på den enkelte vinstok for at få en fornemmelse af stedet. Totaloplevelsen af jordbunden, skråningerne og historiens vingesus er med til at skabe interesse for et vinområde.

I Barolo har man med kortlægning af markerne skabt grundlaget for øget interesse, da området er relativt lille, men med store nuancer i de enkelte underområder. Der går nok et par år inden flertallet kan sammenligne Monforte og Serralunga d’Alba, på samme måde som man sammenligner Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Indenfor vin er tid et vigtigt begreb, så den forandring man oplever i disse år vil smitte af mange år ud i fremtiden og kun øge interessen for vinene fra Barolo.

Historien om Barolo

Barolo er beliggende i Piemonte i det nordvestlige Italien, for foden af Alperne i et smukt og bakket landskab, der skaber små lommer med unikt terroir. Barolo og Barbaresco er begge en del af Langhe-området og deler begge nebbiolo-druen som eneste tilladte drue. Stilmæssigt kan man sige, at Barolo er kongen med mest kraft, og Barbaresco er dronningen med mere finesse. I forhold til investering er Barolo det af de to områder, der fremstiller de mest interessante vine, og dermed fokus i denne artikel.

Som vin har Barolo eksisteret som ’Nebbiolo del Barolo’ i flere hundrede år og er første gang omtalt i 1751, da et parti vine blev afskibet til England. Her omtales vinen som ’Barol’ og bedømmes op mod vinene fra Bordeaux. Formentlig var vinen på dette tidspunkt med megen sødme, hvilket var kendetegnet igennem mange år. I 1787 rejser Thomas Jefferson i området og omtaler ’Nebuile’ som en vin med samme sødme og karakter som Madeira. Da Jefferson senere blev indsat som præsident i USA serverede han til lejligheden 250 flasker nebbiolo.

Den ældste eksisterende flaske fra Langhe regionen hedder ”Cannubi 1752” og er ejet af Manzone familien, der stadig fremstiller Barolo. Cannubi er navnet på en af de vinmarker man i dag kender som områdets bedste terroir. Så den ændring, vi ser i dag, var der allerede nogen der havde set i 1752. Vinmarken er vigtigere end druen og landsbyen.

Barolo - The Wine Of Kings, The King Of Wines

Kongenavnet har Barolo fortjent efter at først Kongen af Sardinien var afskiber af den før omtalte vin, der blev sendt til England i 1751. Sidenhen har også Kong Vittorio Emanuele II – konge af Sardinien og senere konge af Italien – vist særlig interesse for området og opkøbt den store Fontanafredda ejendom. Barolo blev ikke bare kongernes vin, men også den foretrukne i datidens bedre borgerskab. Gennem årene har tilnavnet hængt ved, og mange kongehuse rundt omkring i verden har formentlig deres del af Barolo-vin i kælderen.

Da Italien blev samlet i 1861 fortsatte staten med at konfiskere land fra kirken og sidenhen blev den solgt fra i små bidder. Faktisk så små bidder at man oprettede kooperativer for at kunne fremstille afgrøder i mængder, der var store nok til at det kunne svare sig.

I det nittende århundrede var navnene Barolo og Barbaresco så kendte, at man dannede den første forening i 1908 for at beskytte navnene og vinene herfra. I 1926 kom den første officielle denomination af Barolo, og området blev første gang kortlagt. I 1966 blev området tildelt DOC status og i 1980 blev Barolo som de første, sammen med bl.a. Brunello di Montalcino, tildelt den højeste klassifikation med DOCG.

Oprindeligt bestod Barolo af de fem kommuner Barolo, La Morra, Castiglione Falletto, Serralunga d'Alba, og Monforte d'Alba. I dag står disse fem for 90 % af produktionen, og de bedst klassificerede vinmarker ligger alle i disse kommuner.

Helt op gennem 1960erne var det stadig vinkøbmænd og kooperativer der dominerede produktionen af Barolo, og kun så småt så man de mindre familieejede vingårde dukke op. Af samme grund er vingårdene i Barolo i dag stadig små, og den enkelte vinproducent ejer sjældent mange hektar.

Nebbiolo er den dominerende drue i Barolo

Nebbiolo er druen, der er eneherskende til fremstilling af Barolo - og hvilken finurlig druesort. Der er ingen tvivl om storheden i de vine som nebbiolo fremelsker i Langhe - med både Barolo og Barbaresco. Mere forunderligt er det dog, at nebbiolo nærmest ikke dyrkes udenfor dette område med succes.

Her for foden af Alperne har nebbiolo det perfekte mikroklima til at yde optimalt. Ofte er nebbiolo blevet sammenlignet med pinot noir, og der er masser af ligheder at pege på. Mest distinkt er det, at begge druer giver vine med en relativ lys farve og stor smagsintensitet deres lethed til trods.

Samtidig har begge druer potentiale til at fremstille vine med meget lang levetid under optimale konditioner. Den store forskel kommer i de aromatiske noter, hvor nebbiolo udskiller rosenblade og vilde kirsebær, og med alderen kommer der lighedstegn med balsamico, læder og svampe fra skovens bund.

Også i strukturen er forskellen udpræget. Begge druer er høje på syre, så tanninerne spiller en fremtrædende rolle hos nebbiolo. Som ung kan en nebbiolo være stram og tør, men med alderen åbnes der en oase op af nuancer og bløde tanniner i de bedste vine.

I dag dyrkes nebbiolo også med held andre steder i Piemonte og nord for. Steder, der på ingen måde har samme bevågenhed som Barolo og Barbaresco, men som måske med tiden kan vise lovende takter. Ude i verden ser man sjældent nebbiolo. De mest interessante eksemplarer kommer fra det sydlige Australien, hvor man ser en lighed med klimaet og den lange vækstsæson som kendes fra Barolo.

Fremstilling og lagring af Barolo

Barolo må kun fremstilles af nebbiolo høstet fra markerne i området, og der må maksimalt høstes op til 56 hl/hektar. En Barolo er altid lagret inden den kommer på markedet. En Barolo skal lagres i minimum 38 måneder inden frigivelse, heraf skal de 18 måneder være på træfad. En Barolo Riserva skal lagres i minimum 62 måneder, heraf 18 måneder på fad.

Der fremstilles i dag godt 14 millioner flasker Barolo om året. Siden 1980 har man set en fordobling af vinmarksarealet i Barolo med nebbiolo. Området tæller i dag små 2.200 hektar beplantet jord, hvor der i 1980 kun var 1.111 hektar med nebbiolo i Barolo. Ikke blot er produktionen er steget betragteligt, heldigvis er kvaliteten fulgt med op. Der har nemlig aldrig været produceret bedre Barolo end i disse år, hvorfor ikke mindst årgang 2016 omtales som den måske bedste nogensinde.  

De fem store kommuner i Barolo

I Barolo er der fem store kommuner som alle også var en del af det oprindelige Barolo, og selv i dag fremstår de som de stærkeste ud af de 11 kommuner;

Barolo
Barolo er selvsagt kernen i distriktet, og tæller en af de smukkeste byer i hele området. Her har man dyrket nebbiolo med stor succes igennem generationer, og mange af de historiske begivenheder på egnen er centraliseret omkring byens slot. Stilen i vinene fra Barolo-kommunen er mere komplekse end mange af de øvrige, da området spænder over meget forskellige jordbundstyper og eksponeringer. Tanninen er ofte lidt rustik, men vinder med alder.

Der er 37 MGA’er hvor de mest kendte er Cannubi, Bussia og San Lorenzo. I Barolo ligger godt 40 vinerier, hvor nogle af de mest ikoniske er Bartolo Mascarello, Giuseppe Rinaldi og den store Marchesi di Barolo.

Castiglione Falletto
I den lille landsby, som ligger smukt på toppen af en bakke finder man vine som er kendt for deres florale stil og velbalancerede frugt. Masser af friske noter af kirsebær og lidt mindre rå tannin.

Der er 20 MGA’er i Castiglione Falletto hvoraf de mest kendte er Bricco Boschis, Monprivato og Bricco Rocche. Der ligger godt 25 vinerier i kommunen og de mest kendte er Vietti, Cavallotto, Scavino og Roagna.

La Morra
La Morra er en af de helt store kommuner, og tegner sig for næsten en fjerdedel af produktionen af Barolo. De næsten 500 hektar med vinmarker giver naturligvis en vis spredning i stilarter, hvor især producenten spiller en stor rolle for den endelige stil. La Morra er en perle i området, og fra torvet kan man sidde og nyde udsigten ud over Barolo. Stilen i vinene er elegant og med fine rosennoter og fløjlsbløde tanniner. En del af stilen kan tilskrives de højest beliggende vinmarker i Barolo.

I La Morra er der 39 MGA’er, hvoraf de mest kendte er Rocche dell’Annunziata, Brunate og Cerequio. De bedste af de næsten 70 forskellige producenter er Roberto Voerzio, Renato Ratti, Elio Altare og Oddero.

Monforte d’Alba
Monforte d’Alba er en kommune, der er domineret af den meget store MGA Bussia, som har mange forskellige producenter og stilarter. Generelt er vinene modne i frugten, med stor fylde og et godt tannin-bid.

Der er kun 11 MGA’er i Monforte d’Alba, men til gengæld de to største med Bussia (340 hektar) og Bricco San Pietro med 380 hektar. Den store størrelse til trods giver det dog mening. Jordbunden er nemlig nærmest identisk selv over det relativt store område. Det er med til at give en ensartet stil i vinene fra Monforte d’Alba. Kommunen har mere end 50 vinerier, hvoraf de mest kendte er Elio Grasso, Domenico Clerico, Aldo Conterno og ikke mindst Giacomo Conterno.

Serralunga d’Alba
Serralunga d’Alba er kendt vidt og bredt for både gode køb til fornuftige priser, men også for nogle af de mest etertragtede Baroloer. Giacomo Conterno fremstiller sin Monfortino her fra den MAG, der hedder Francia. Stilen er typisk meget åben i de første år, men tanninen har dybde til at fremstille nogle af de mest holdbare vine fra Barolo.

Der er 39 MGA’er i Serralunga d’Alba med Francia, Lazzarito og Prapo som nogle at de mest berømte. De ca. 30 producenter, der har til huse i området omfatter så kendte navne som Luigi Pira, Ettore Germano og den helt store Fontanafredda.

De øvrige Barolo-kommuner

De sidste seks kommuner ligger i yderområderne og er markant mindre end de fem store.

Verduno
Den nordligste lille kommune med 11 MGA’er og 9 vinerier. Mest berømte MGA er Monvigliero. Generelt vin med medium fylde og modne tanniner i de første år. Burlotto er den vel nok mest berømte producent, men flere andre producenter er begyndt at fremstille en Monvigliero.

Cherasco
Én MGA og én producent. Umberto Fracassi er navnet på manden der har sit familievineri liggende her. Cherasco er kendt for luftige og elegante vine.  

Diano d’Alba
En kommune med tre MGA’er, hvoraf La Vigna er den mest kendte. Der produceres mere dolcetto end nebbiolo i Diano d’Alba. Èn af de mest kendte producenter her er Rizieri.

Novello
Ofte omtalt sammen med selve Barolo-kommunen, som den er en forlængelse af mod syd. Det køligste sub-klima med kølige vine fra syd. Der er syv MGA’er i denne kommune med Ravera som den bedste. Elvio Cogno er den producent fra området man skal kende. Herlige intense vine med god moden frugt og bløde tanniner. Et område, der tiltrækker flere andre producenter.

Roddi
Én MGA finder man i Roddi, nemlig Bricco Ambrogio. Olivero Mario kan fremhæves som den mest markante producent af de fire i området.

Grinzane Cavour
En kommune med otte MGA’er og seks vinerier. Bedste MGA er Castello og mest berømte producent i området er den store Cantina Terre del Barolo, som er grundlagt af Arnaldo Rivera.

Barolo går en stor fremtid i møde

Barolos allerede berømmede årgang 2016, der blev frigivet i starten af 2021, er synonym med en ny tid for Barolo. Årgang 2016 bliver for eftertiden et pejlemærke som vil lede de næste generationer, og som allerede nu har sikret, at hele verden igen er begyndt at rette blikket mod Barolo. Allerede nu ser man så småt, hvordan årgang 2016 også trækker prisen op på de øvrige årgange og baner vejen for det helt store gennembrud hos nogle af de mange talentfulde vinmagere i området. Hvis du vil læse mere om den omtalte årgang 2016 i Barolo og Barbaresco, så klik her og læs hele artiklen... 

Tilmed vil den øgede viden om vinenes oprindelse og markernes unikke egenskaber medføre større interesse for Barolo-vinene og ikke mindst de enkelte producenter, hvor en spirende generation af unge vinmagere er på vej.

Konsortiet bliver bedre til at markedsføre de enkelte MGA’er og vinmarker, og små produktioner der i dag ikke kommer ud af landsbyerne, vil dukke op på markedet og vise områdets diversitet. Niveauet og potentialet i Barolo er så højt, at den næste 100-points producent kan findes i enhver af de 11 kommuner.

Alt peger i retning af en stor fremtid for Barolo, men det har langt fra altid været idyllisk i det nordvestlige Italien. Går man tilbage til 1980'erne så kan man tale om decideret krig imellem traditionalisterne og modernisterne og den kan du læse meget mere om i vores artikel omkring de såkaldte Barolo Wars - klik her og læs mere.