Investeringstips - Champagne - 12. november 2021

Ny frigivelse: Lyserødt, boblende begær efter Taittinger Comtes de Champagne Rosé. Årgang 2008 er her endelig.

Roséchampagne er populært som aldrig før. Flotte scores og begrænset udbud indrammer dette investeringstip.

Derfor Taittinger Comtes de Champagne. Derfor rosé!

Hver eneste gang RareWine Invest tilbyder verdens bedste champagner til investering, er der rift om de magiske bobler. Nu skal det handle lidt om Taittinger Comtes de Champagne Rosé, og vi forventer, det bliver et rigtig godt bekendtskab – det er der nogle helt særlige grunde til. 

Champagne Taittinger kan prale af at være blandt de ældste huse i Champagne, og deres årelange erfaring i champagnebrancen kommer til udtryk i deres prestigecuvée – Comtes de Champagne. En champagne, der kan sammenlignes med både Dom Pérignon og Cristal på kvalitet.  

Taittinger producerer desuden også en rosé-udgave af deres prestigecuvée, og den modtager ofte flotte scores fra anmeldere. Roséchampagne er på flot fremmarch, og interessen for de lyserøde bobler er meget forståeligt støt stigende. 

Roséchampagne outperformer champagne

Ifølge den britiske vinbørs, Liv-ex, outperformer roséchampagnen Champagne 50-indekset. Læg hertil, at handlen på roséchampagne målt på værdi er tre gange højere for gennemsnittet over de seneste tre år. Ydermere er der siden starten af 2021 set trecifrede vækstrater blandt nogle af verdens bedste rosechampagner: Herunder Taittinger Comtes de Champagne Rosé.  

Desuden har Taittinger markeret sin berettigelse på champagnemarkedet. I en opgørelse fra Liv-ex fra juli i 2021 bliver Salon og Dom Pérignon koblet til Champagne 50-indeksets store vækst. Tæt efterfulgt af Taittingers Comtes de Champagne.   

Ergo: Roséchampagne er populært. Og Taittinger gør sig bemærket.   

Denne Comtes Rosé er fra 2008, og det er en årgang, der får pulsen til at stige for enhver champagneelsker.  

2008: Hvad handler hypen om?

Legendarisk.. Monumental.. Out of this world..  

2008 er en lovprist årgang i champagneverden, fordi alle champagnehuse oplevede ideelle forhold i deres vinmarker. Hvis der findes en vejrgud, kastede den tryllestøv over Champagne i netop denne årgang. Og derfor er der altid skyhøje forventninger til de årgangchampagner, der kommer fra netop 2008.  

comtesRose2008_800x600_bottle.jpg

2008 champagne: Et tilløbsstykke, der kun bliver endnu mere kostbart

Vi har både som champagneelskere og porteføljerådgivere haft sigtekornet indstillet på årgang 2008 fra champagne lang tid før de første blev frigivet og har haft et stort fokus på frigivelserne som de kom, af én eneste grund: 2008 er og bliver legendarisk – og det giver champagneinvestorerne gode muligheder – især for de der er med fra start, men også løbende.  

Herunder har vi samlet de champagne-cases fra årgang 2008 fra første gang vi har tilbudt og anbefalet dem. Med tanke på at vin- og champagneinvestering skal betragtes i det lange perspektiv, hvor de største afkast historisk set er kommet, jo ældre vinen bliver, er 2008-champagnerne over en bred kam kommet rigtig godt fra start.  

Hovedparten af anbefalingerne er online og kan findes her.  

2008 Comtes de Champagne Rosé giver nu en mulighed for at komme med helt fra start:  

Dato for investeringstip Vin Prisstigning siden anbefaling
18. September 2018 2008 Cristal 25,0%
18. September 2018 2008 Cristal Rosé MAG 20,0%
13. Oktober 2018 2008 Philipponnat Clos des Goises 5,5%
14. November 2018 2008 Dom Pérignon Legacy 21,6%
17. December 2018 2008 Pol Roger Winston Churchill 6,1%
17. December 2018 2008 Pol Roger Winston Churchill MAG 25,0%
9. Januar 2019 2008 Dom Pérignon 42,3%
28. Marts 2019 2008 Belle Epoque 23,0%
28. Marts 2019 2008 Belle Epoque MAG 18,5%
14. Juni 2019 2008 Veuve Clicquot 5,6%
14. Juni 2019 2008 Veuve Clicquot MAG 23,5%
14. Juni 2019 2008 Möet & Chandon 16,7%
5. September 2019 2008 Bollinger Grande Année 33,3%
Anbefalede 2008-champagner der har været under administration i minimum 12 måneder

Sådan vurderes Comtes de Champagne Rosé

2008 Taittinger Comtes de Champagne Rosé er så ny på markedet, at Vinous endnu ikke har vurderet den. Det har selvfølgelig betydning for den gennemsnitscore, der figurerer på årgang 2008 herunder. Som det ser ud nu, er den placeret i top kun overgået af årgang 2007. Der skal dog kun en score på 96 point fra Vinous til at matche årgang 2007. En score herover sender 2008 helt til tops – noget der bestemt ikke er usandsynligt, med tanke på årgang 2007s 97 point.    

Uanset udfald fra Vinous, har Richard Juhlin og Wine Advocate vurderet årgang 2008 højt, og det vidner om, at Taittinger har udnyttet de givtige vejrforhold i 2008.  

ÅrgangRJWAVIAVG
20089496-95,0
200793969795,3
200693939593,7
200594929393,0
200495959494,7
200388939291,0
RJ: Richard Juhlin, WA: Wine Advocate, VI: Vinous, AVG: Gennemsnit

Sådan er det gået årgang 2007

Tilbage i august 2021 havde vi 2007 Comtes Rosé til investering til en pris på € 120. I dag er prisen € 135. De, der investerede, har derfor allerede opnået et afkast på +12,5 %. Og set i det perspektiv at vininvestering skal ses som en langsigtet investering, er dette særdeles flot på bare tre måneder.   

Der er som sagt stigende efterspørgsel på roséchampagne, og det er meget nærliggende at antage, at det også er her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor 2007 Comtes Rosé er steget meget på kort tid. Men når det kommer til Taittinger, betyder omfanget af produktionen en stor del. 

Begrænset udbud på Comtes Rosé

Taittinger producerer cirka fem millioner flasker champagne årligt. Af de fem millioner anskues det, at kun 150.000-300.000 er prestigecuvéen Comtes de Champagne. Roséchampagnen er endnu mere begrænset, og det betyder, at der eksisterer et lavt udbud af de eftertragtede lyserøde prestigebobler.   

Og verdens champagnetørstige forbrugere reducerer på rekordtid de sparsomme dråber. 

Enormt uudnyttet potentiale

Comtes får flotte point, men som nedenstående tabel viser, får de to mastodonter, Dom Pérignon Rosé og Cristal Rosé, generelt lidt mere medvind af kritikerne. Her er det dog særligt interessant at give priserne opmærksomhed.   

2008 Comtes Rosé koster kun cirka halvdelen af, hvad en Cristal Rosé koster. Og så er den tilmed mindst 35 % billigere end det, vi forventer 2008 Dom Pérignon Rosé kommer til at koste, når den rammer markedet.  

Samme scenarie udspiller sig ved årgang 2006, som er en relativt ny årgang for alle tre champagnehuse. Her koster Cristal Rosé langt over dobbelt så meget som Comtes Rosé, mens Dom Pérignon Rosé er 60 % dyrere end Comtes Rosé.  

Og sidst… Men absolut ikke mindst… har vi årgang 2002, som også er en stor årgang for alle tre huse. 2002 Cristal Rosé er blevet hidsigt dyr, mens prisen på både Dom Perignon og Taittingers roséchampagne synes ekstremt lavt prissat. Endnu. Noget der er særligt interessant her er, at 2002 Comtes Rosé er så godt som umulig at opdrive (ligesom tidligere årgange også er det). 

Fordi Comtes de Champagne generelt er en ”billig” champagne sammenlignet med de andre, er den blot blevet købt, drukket og glemt. Ikke gemt. Derfor er modne årgange af Comtes de Champagne Rosé ekstremt svære at opdrive, og kan man i fremtiden levere, så står man med et ekstremt attraktivt produkt på hånden. 

Se sammenholdningen mellem pris og kvalitet på de tre store roséchampagner herunder:  

 

Vin RJ WA VI AVG Pris
2008 Dom Pérignon Rosé 96 - 97 96,5 € +350*  
2008 Cristal Rosé  98 100 99 99,0 € 550  
2008 Comtes de Champagne Rosé 94 96 - 95,0 € 225  
2006 Dom Pérignon Rosé 96 95 97 96,0 € 255  
2006 Cristal Rosé  97 96 98 97,0 € 385  
2006 Comtes de Champagne Rosé 93 93 95 93,7 € 155  
2002 Dom Pérignon Rosé 96 98 98 97,3 € 325  
2002 Cristal Rosé 97 100 98 98,3 € 700  
2002 Comtes de Champagne Rosé  96 - 95 95,5 € 300
*2008 Dom Pérignon Rosé er endnu ikke frigivet. Dette er derfor vores bedste bud på hvad prisen bliver, for sammenligningens skyld

RareWine Invest mener

Vi venter stadig på en score fra Vinous. Men vi venter ikke på noget, der kan indikere et investeringspotentiale. Det er nemlig tydeligt.  

Roséchampagnen som kategori er på intens charmeoffensiv, og det virker. Det viser vækstraterne i hvert fald, uanset om der kigges på priser eller de handlede mængder. Derudover har vi at gøre med et stærkt champagnehus, som repræsenterer et stærkt brand og producerer champagne og roséchampagne i absolut verdensklasse. 2008 er bestemt ingen undtagelse.  

Læg hertil, at der eksisterer et gunstigt forhold mellem kvalitet og pris. Særligt når vi sammenligner Comtes Rosé med både Cristal Rosé og Dom Pérignon Rosé. Som prikken over det famøse i har vi et kraftigt stigende konsum af roséchampagne samt et meget sparsomt udbud. Der skal ikke meget til, før tørsten efter de lyserøde dråber har reduceret udbuddet af 2008 Comtes de Champagne Rosé markant – og så begynder det for alvor at være interessant at ligge inde med denne vin.   

Men noget man næsten glemmer i betagelsen af Comtes de Champagne Rosé, er at vi her har at gøre med en 2008’er, noget der helt grundlæggende er ekstremt interessant, når vi taler champagneinvestering – noget de tidligere cases også vidner om.  

Tror du også på roséchampagnen og på årgang 2008, så bør du investere nu.  

2008 Comtes de Champagne er en dugfrisk frigivelse, og det er lykkedes os at skaffe en god portion, der gør det muligt for dig at optage en større position. Men vi anbefaler at handle hurtigt – der kommer tryk på denne.  

Invester i Taittinger Comtes de Champagne Rosé

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2008Taittinger Comtes de Champagne Rosé750OC6€225
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.