Investeringstips - Bourgogne - 6. januar 2022
På vej mod bourgognetørke? 2005 Joseph Drouhin Chambertin-Clos de Bèze kan blive endnu mere attraktiv
Uudtømmelig efterspørgsel på de bedste bourgognevine booster investeringspotentialet i denne storvin fra Joseph Drouhin. Slå til, mens lager stadig haves.
For den nye vinkender er hverken Domaine Joseph Drouhin eller Chambertin-Clos de Bèze næppe nye navne, og for den garvede vinkyndige er dette to navne, der virkelig er pondus bag. Nu har du muligheden for at investere i årgang 2005 af netop Clos de Bèze og fra netop Drouhin. En klassisk bourgognecase, hvor høj kvalitet og en ekstremt begrænset produktion står overfor et vinmarked hvor knapheden af de gode bourgogner kun tyder på at blive endnu mere vidtrækkende i fremtiden. Dyk ned i både vin og potentiale her.
Verdenskendte Joseph Drouhin i fire generationer
Joseph Drouhin ejer i dag mere end 80 hektar på nogle af de bedste adresser i Bourgogne. Alt fra grand cru i syd til Chablis i nord. Alle marker plejes med stor respekt for det lokale miljø og de fleste marker bliver behandlet efter biodynamiske forskrifter. Familien har stået ved roret i de sidste fire generationer, gennem mere end 140 år og ønsker at fortsætte stilen fremover.
Chambertin-Clos de Bèze i den absolutte top
For Drouhin har deres Chambertin-Clos-de-Beze altid været at regne for en af deres absolutte topvine. De ejer kun 0,13 hektar på marken, men havde i 2005 mulighed for at købe frugt fra en af naboer på marken, hvilket gav mulighed for en lidt større mængde vin at arbejde med.
Kvalitet i ekstremt små mængder
Når det kommer til rød grand cru fra Bourgogne foreskriver direktiverne en produktion på 35-37 hektoliter pr. hektar. Drouhin besidder 0,13 hektar på Clos de Bèze, hvilket med et udbytte på 35 hl/ha, da det antages at en god producent som Drouhin holder udbyttet nede for at højne kvaliteten, giver 600 flasker om året. 600 flasker er ekstremt små mængder, og selv hvis Drouhin i årgang 2005 Chambertin-Clos de Bèze har købt druer fra sin nabo for at øge mængderne, vil et kvalificeret bud på en total mængde være omkring 2.000 flasker – altså, i et worst case scenarie.
Selv 2.000 flasker er forsvindende lidt med den enorme tørst efter det bedste fra Bourgogne.
“The best she has ever made”
Kvaliteten af 2005 Chambertin-Clos de Bèze beskrives af Véronique Drouhin som enestående, hvilket også bakkes op af en udtalelse fra domænets ønolog Laurence Jobard, der siger, at 2005 er den bedste årgang, hun nogensinde har lavet. Og hun har være i gamet i mange år, hvilket blot understreger kvaliteten af netop denne.
Scores fra Burghound, Wine Advocate og Vinous viser, at der har været hold i udtalelsen. Årgang 2005 får nemlig 94,7 point i gennemsnit på tværs af de tre og hele 96 point fra Wine Advocate. Den højeste score givet til netop denne vin er 96 point til årgang 2016 fra Burghound og 97 point til 2015 fra Wine Advocate. Årgang 2005 befinder sig dermed i toppen af al Chambertin-Clos de Bèze fra Drouhin.
Bourgogne sejrede i 2021
Liv-ex har udgivet deres årsrapport for 2021, og året har været særligt godt for Bourgogne hvor likviditeten endnu en gang har sat rekord. Derudover andelen af bourgognevin handlet på Liv-ex (målt på værdi) var sidste år 21,4 % af den totale værdi, hvilket overgår rekorden fra 2019, hvor tallet var 19,7 %. Der er med andre ord stor efterspørgsel og omsætning i de bourgognevinene.
Rapporten kommenterer ligeledes på, at flere og flere vine og producenter når det sekundære marked for fine wine. På blot 10 år er antallet af unikke vine handlet på Liv-ex blevet syv gange højere. Mens prisen på bourgognevin er blevet ved med at stige. Prisen på bourgognevin er altså ikke påvirket af, at udbuddet af andet kvalitetsvin er steget, hvilket blot understreger, at vinene fra Bourgogne er helt unikke.
Hos RareWine Invest har 2021 også været et flot år for Bourgogne med et samlet afkast på lige knap 19 %.
Store vine i små mængder
Der er ikke tvivl om, at niveauet i Bourgogne er ekstremt højt. Samtidigt ser det ud til, at de sparsomme mængder ser ud til at dominere og skabe rift om de eksisterende mængder af den lukrative bourgognevin.
Faktum er nemlig, at 2021-høsten er historisk lav grundet nattefrost i foråret. Det betyder også, at vi i de kommende år kan kigge ind i en bourgognetørke, der betyder, at omkringliggende årgange vil blive meget efterspurgte. De første ratings for 2020 er begyndt at tikke ind, og billedet er tydeligt: Høj kvalitet og små mængder. Dette betyder tårnhøje priser og går det som det plejer på vinmarkedet, vil dette have positiv indflydelse på prisen på de vine der allerede er i markedet.
Dette kommer i øvrigt i kølvandet på en årrække hvor tendensen synes at kvaliteten er stigende mens mængderne mindskes. Et attraktivt miljø for vininvestoren.
Power 100 og uudnyttet Drouhin-potentiale
Igen i år befinder Drouhin sig på Liv-exs power 100-liste. Dog som nummer 48 mod 2020-listens 23. plads. Liv-ex beskriver i Power 100-artiklen, at priserne på bourgognevine toppede i 2020 og gik i stå. Rapporten for 2021 fastslår dog, at bourgogne er tilbage og de stigende priser har sat det ene all-time-high på Liv-exs Burgundy 150-indeks i løbet af 2021.
Priserne på Drouhin tog ligeledes en opbremsning, og samtidig er priserne på tværs af Drouhins vine ikke er fulgt med regionen det seneste år. Selvom pladsen på power 100-listen er blevet lavere, befinder Drouhin sig stadig i øvre halvdel. Med udsigten til et lavere udbud i fremtiden og en efterspørgsel, der synes utømmelig, tyder alt på, at der er et uudnyttet potentiale i Drouhin. Det er det rigtige navn, vin fra den rigtige mark samt tårnhøj kvalitet.
RareWine Invest mener
Vi har længe slået et slag for Bourgogne. Faktisk anbefaler vi at have 40 % Bourgogne i porteføljen – så vigtig mener vi, at denne kategori er. 2005 Joseph Drouhin Chambertin-Clos de Bèze har det hele. En stærk og dygtig verdenskendt producent i ryggen, flotte scores, samt små mængder.
Ydermere tyder alt på, at vi ser direkte ind i en bourgognetørke, der kan få efterspørgslen på de eksisterende vine til at stige yderligere. Der er uudnyttet potentiale for alle pengene i denne storvin fra Drouhin. Vi anbefaler at handle hurtigt – mængderne er i sagens natur ganske begrænsede.
Ifølge Burghound er der minimum 30 års positiv udvikling i denne vin.
Invester i 2005 Joseph Drouhin Chambertin-Clos de Bèze
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2005 | Joseph Drouhin Chambertin-Clos de Bèze | 750 | OWC12 | € 550 |