Investeringstips - Øvrige - 22. november 2021
Topscores til Scarecrow. Unik mulighed for investering i topvine i forskellige årgange fra mageløse Napa Valley.
Massiv efterspørgsel på Napa-vin fra stigende antal formuende amerikanere underbygger investeringspotentialet i Scarecrow.
Napa Valley er hjemstedet for USA’s allerbedste vine. De bedste herfra bærer endda betegnelsen som nogle af verdens bedste. Scarecrow befinder sig i den abolutte Napa-top, og det er der flere årsager til. Årsager som høje scores, begrænsede mængder og et stærkt brand.
Nu har du mulighed for at investere i årgang 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2018 fra Scarecrow der alle har fået mellem 98 og 100 point af Wine Advocate. Bliv indhyllet i den mageløse fortælling her.
Scarecrow, Napa Valley og Troldmanden fra Oz i skøn treenighed
J.J. Cohn er manden bag den Scarecrow i Napa Valley, og hans succesrige vinhistorie indeholder både tilfældigheder, gode beslutninger og et erhverv som filmskaber.
I 1939 overtog John Daniel Jr. dirigentstokken på Inglenook i Napa Valley, og han var fast besluttet på at producere vine i verdensklasse. John Daniel Jr. Havde en nabo ved navn J.J. Cohn, som han i 1945 overtalte til at plante 80 hektar cabernet-vinmarker på den 180 hektar store parcel, Cohn få år tidligere havde købt. Ejendommen tjente faktisk som sommerhus for Cohns familie, og han havde absolut ingen intentioner om at blive vinproducent…
Johan Daniel Jr. Lovede at købe druerne, og derfor plantede Cohn vinstokke.
Egentlig var J. J. Cohn mest kendt som produktionschef for MGM i Hollywood, hvor han var med til at skabe filmklassikere som Ben Hur, Gigi, Mutiny on the Bounty og, den mest elskede af dem alle, Troldmanden fra Oz. Cohns motto var ”intet er umuligt”, og det skulle vise sig at blive en essentiel sætning i hans liv.
Navnet Scarecrow er en reference til fugleskræmslet som landbrugsikon, men også til den altid optimistiske fugleskræmsels-karakter i troldmanden fra OZ.
Fugleskræmslets skaber begik en genistreg
Inglenook brugte J.J. Cohns druer i sine formidable Cabernet Sauvignons fra efterkrigstiden, og nyere tid er druerne blevet benyttet af Opus One og Mondavi, Duckhorn og Etudes til fremstillingen af kvalitetsrige vine, hvilker understreger druernes sublime kvalitet.
I dag er druerne fra J.J. Cohn Estate ekstremt eftertragtede.
Det er de særligt fordi, Cohn valgte at følge sin intuition frem for tidens tendenser i Napa Valley i 1960’erne. Her begyndte man at erstatte vinstokke plantet på St. George-grundstokke med hvad man troede var en overlegen hybrid.
Det viste sig dog, at de nye vinstokke var mere sårbare for phylloxera, og kun de oprindelige J.J Cohn-vinstokke overlevede. I dag omtales de som ”old men”, og de producerer ekstremt fyldig vin, hvilket kendetegner Scarecrow.
180 hektar blev til 25
Da J.J Cohn døde i 1996 100 år gammel, blev ejendommen sat til salg. Det resulterede i at Cohns barnebarn Bret Lopez overtog 25 hektar, som en del af en pakkeløsning. Og det er disse 25 hektar med delvis beplantede vinmarker, der i dag er rygraden i de famøse scarecrow-vine. Faktisk er der her kun to hektar af de oprindelige marker tilbage, hvilket giver en minimal produktion af de flotte vine. Årgang 2016 fra Scarecrow er eksempelvis kun produceret i 24.000 flasker, hvilket ingenlunde kan imødekomme efterspørgslen.
Scores taler faktisk for sig selv
Tabellen herunder indeholder kun scores fra Wine Advocate og Vinous, fordi James Suckling ikke har afgivet scores på Scarecrow-vine efter årgang 2011. De årgange, der indgår i dette investeringstip, er bedømt med mellem 97 og 99 point i gennemsnit på tværs de to anerkendte kritikere. Bid her mærke i, at Wine Advocate, der er den førende kritiker af de amerikanske vine tildeler mellem 98 og 100 point til alle de seks årgange du her har mulighed for at investere i:
Kvaliteten kan ikke anfægtes.
Årgang | WA | VI | AVG |
---|---|---|---|
2019 | 100 | - | - |
2018 | 98 | 97 | 97,5 |
2017 | 97 | 97 | 97 |
2016 | 100 | 98 | 99 |
2015 | 99 | 98 | 98,5 |
2014 | 100 | 96 | 98 |
2013 | 100 | 97 | 98,5 |
2012 | 98 | 96 | 97 |
2011 | 92 | 92 | 92 |
2010 | 98 | 96 | 97 |
2009 | 92 | 92 | 92 |
2008 | 93 | 94 | 93,5 |
2007 | 100 | 96 | 98 |
2006 | 94 | 94 | 94 |
2005 | 98 | 95 | 96,5 |
2004 | 99 | 94 | 96,5 |
2003 | 98 | - | - |
Stærk passion for det amerikanske
Amerikanerne sværger til amerikanske produkter, hvilket bunder i en stærk nationalfølelse. De vælger de amerikanske biler fremfor de europæiske, og det samme gør sig også gerne gældende med vin.
I dette tilfælde er det yderst interessant, fordi mængden af dollarmillionærer (HNWI) i USA er støt stigende. I 2020 var antallet af dollarmillionærer i Nordamerika 20.173.332, og i 2025 forventes dette tal at være 26.794.070*. En femårig stigning på hele 33 %.
Amerikanerne vil have amerikansk vin, og mængden af velhavende amerikanere stiger – meget endda.
*Frank Knight, The Wealth Report 2021
Ulmende potentiale i de amerikanske storvine
Hvis én kategori er garant for ekstremt høje scores fra de største kritikere, så er det de bedste amerikanske vine. Alligevel er der her opstået et vakuum, og i det brede perspektiv er priserne på de bedste amerikanske vine ikke fulgt med prisstigningerne på de bedste franske. Når dette er sagt, har der alligevel været flot bevægelse på tværs af de vine, vi har behandlet, der i hvert fald hvad angår tårnhøje ratings, er sammenlignelige med Scarecrow: Årgang 2014, 2015 og 2016 af hhv. Screaming Eagle og Hundred Acres Kayly Morgan og The Ark har siden oktober 2018 set gennemsnitlige årlige prisstigninger på 3-11,5 %, mens eksempelvis 2016 Hundred Acre Few Far And Between er steget 17,6 % YTD. 2016 Spottswoode har været mere moderat, og prisen her er steget 6 % siden vores investeringstip d. 2. juli. 2020.
Kort sagt har der blandt de amerikanske topvine ikke været en entydig udvikling. Derfor vurderes det, at der er opstået et mindre vakuum blandt de amerikanske vine sammenholdt med de franske, og det giver potentiale – altså udover det potentiale, der generelt ligger i topvin med tårnhøje scores i begrænset produktion. Alt dette gælder i særdeleshed for Scarecrow.
Hvorfor vælge vine, der ikke har 100 point
Vine med 100 point tiltrækker meget opmærksomhed. Det er en opmærksomhed, der direkte kan ses i prisen. Men det er også en opmærksomhed, der kan få prisen på andre årgange med færre point til at stige.
Derfor er det udelukkende et temperamentsspørgsmål, om du investerer i årgange med 100-point eller årgange, der er placeret umiddelbart under. Dette er ikke en anbefaling på den ene årgang fremfor den anden, men en anbefaling af Scarecrows topvine generelt.
RareWine Invest mener
Scarecrow er eftertragt grundet vinstokkenes titel som old men. Scarecrow er eftertragtet grundet høje scores på tværs af årgangene. Scarecrow er eftertragtet, fordi mængderne er yderst begrænsede. Og hertil kommer potentialet der ligger i det kraftigt stigende antal formuende amerikanere, der både kan og vil drikke det bedste amerikanske vin.
Her investerer du ikke kun i en anmelderrost producent. Du investerer i Napa Vallay, som er den amerikanske højborg for kvalitetsvin, og du investerer i det massive potentiale, der forefindes i amerikanske topvine.
Når vi har Napa-vine til investering, plejer det at gå stærkt. Skynd dig, hvis du vil have del i fugleskræmslet. Der er kun få kasser tilgængelig af hver årgang.
Invester i forskellige årgange af Scarecrow
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2012 | Scarecrow Cabernet Sauvignon | 750 | OWC3 | € 675 |
2013 | Scarecrow Cabernet Sauvignon | 750 | OWC6 | € 800 |
2014 | Scarecrow Cabernet Sauvignon | 750 | OWC3 | € 750 |
2015 | Scarecrow Cabernet Sauvignon | 750 | OWC3 | € 675 |
2016 | Scarecrow Cabernet Sauvignon | 750 | OWC3 | € 750 |
2018 | Scarecrow Cabernet Sauvignon | 750 | OWC3 | € 725 |