Investeringstips - Italien - 13. april 2022

100 point – 2016 Poggio di Sotto Riserva blandt de største Brunelloer nogenside

Dedikation og kompromisløshed sendte Poggio di Sotto mod stjernerne. Nu kan du investere i deres bedste Riserva til dato. Toppen i en sublim årgang.

Man kan hurtigt blive forblændet af tårnhøje scores. Og som leverandør af verdens mest eksklusive vine, oplever vi mange i den helt høje ende. Men for at sætte dette lidt i perspektiv, blev der af Wine Advocate i den største Brunello di Montalcino årgang til dato (2016) kun uddelt 100 point tre gange. 

Den ene af disse var til 2016 Poggio di Sotto Brunello di Montalsino Riserva – og dette er ikke blot medvirkende til, at vi her har med den bedst vurderede Riserva fra Poggio di Sotto at gøre. Den hører faktisk blandt de bedste brunelloer nogensinde produceret. Og den har du muligheden for at investere i nu. 

 

Grundig research var grobund for Poggio di Sotto

Da Piero Palmucci besluttede sig for at grundlægge sin egen Brunello-ejendom begyndte et grundigt stykke forarbejde. Og faktisk er grundighed gennemgående i alle processerne, når Piero Palmucci skaber sin vin.  

Piero Palmucci brugte flere år på at undersøge mikroklimaer og jordbundsforhold der kunne give sangiovese de allerbedste forudsætninger. Han forhørte sig hos lokale og eksperter for at finde frem til de bedste parceller. Hans grundighed førte ham til Poggio di Sotto uden for byen Castelnuovo dell’Abate i det sydligste Montalcino – her grundlagde han sin ejendom i 1989.  

Fuldendt dedikation til sangiovese

Ejendommen var grundlagt, men grundigheden stoppede ikke her. Palmucci indledte et samarbejde med universitetet med henblik på at finde de fineste sangiovese-kloner, samt for at gøre vinmarkerne perfekte i henhold til plantetæthed, sortering af druer og beskæring.   

Sangiovese blev den eneste sort på ejendommen, hvilket betød fuldendt fokus og dedikation. Økologisk tilgang og forbilledlig pleje resulterede i et ry som en af Brunellos førende producenter.  

Ny ejer – samme vinmager

I 2011 blev ejendommen solgt til Claudio Tipa, der også ejer ColleMassari og Grattamacco. Vinmager Federico Staderini fulgte dog med i handlen for at sikre, at kvaliteten bestod trods ejerskifte. Staderinis indflydelse skulle kun være midlertidig, indtil ejendommen var vel overleveret – men grundet et stærkt samarbejde med Tipas chef-vinmager Luca Marrone danner de nu duet på Poggio di Sotto. 

Riserva – kun i ekstraordinære årgange

Ejendommens Riserva produceres kun i de allerbedste årgange, hvorfor den er eksemplet på det ypperste fra Poggio di Sotto. Den er udvalgt fra kælderens allerbedste fade, og huset selv beskriver den som unægtelig elegant og imponerende.  

Årgang 2016 er lagret i 4 år og kun fremstillet i 8.000 flasker. Piero Palmuccis perfektionisme og kompromisløshed kendetegner stadig vinene fra Poggio di Sotto, og denne 2016 Riserva får formidable point, der cementerer det.  

Poggio di Sotto

100 point – ”a wine I can still taste in my mind”

Ovenstående citat stammer fra Monica Larner fra the Wine Advocate, og faktisk er det første gang, en Poggio di Sotto Brunello di Montalcino Riserva har modtaget de trecifrede toppoint fra dem. Både Vinous og James Suckling tildeler 97 flotte point, hvilket efterlader årgang 2016 med en gennemsnits score på 98 point mellem de tre.  

Dette placerer årgang 2016 som den bedste Riserva fra Poggio di Sotto nogensinde. Her er det dog vigtigt at pointere, at James Suckling ikke har anmeldt årgang 2004, der uden scores fra ham sammenlagt scorer 97,5 point.  

Med høje point kommer efterspørgslen

Når en vin belønnes med 100 point fra verdens førende vinkritikere, vendes opmærksomheden naturligvis mod den. Ifølge Wine Advocate har 2016 Poggio di Sotto Brunello Montalcino Riserva et drikkevindue fra 2024-2055, hvilket er investorens fordel. Her er der nemlig mulighed rig mulighed for at gemme 100-points-vin til fremtidens 100-points-hungrende vinelskere.   

Hos Vinous kvitterer de endda deres 97 point med dette: ”As motivating and lively as this is today, it will require a number of years in the cellar to show its best”, hvilket blot underbygger vigtigheden i at gemme til fremtiden – og at de, der kan gemme, belønnes.  

Poggio di Sotto Estate Poggio di Sotto Estate

Blandt de største Brunelloer. Ikke blot i årgang 2016 – men nogensinde

100 point er den absolut største bedrift i vinens verden. Derfor er det særligt interessant at anskue 2016 Poggio Sotto Brunello Montalcino Riserva i et samlet vurderingsperspektiv for Brunello di Montalcino i årgang 2016.  

Hos Wine Advocate har de i alt smagt og bedømt 198 Brunello di Montalcinoer fra årgang 2016. Ud af disse har kun 3 (TRE!) vine fået de magiske 100 point: Heriblandt Poggio Sotto Riserva.  

Vinous er den helt store italienekspert. De har smagt og vurderet hele 320 Brunello di Montalcinoer fra årgang 2016, hvoraf ingen fik 100 point. Det understreger blot, hvor kritisk Vinous i virkeligheden er. Ud af de 320 vurderede vine har kun 27 vine modtaget mellem 97-99 point, hvorfor 2016 Poggio di Sotto Riserva befinder sig blandt de 8,5 % af de bedst vurderede vine fra Vinous i årgangen. 97 point fra Italien-specialisten er en høj score. Rigtig høj.  

Årgang 2016 bliver med rette betragtet som den største årgang i Brunello di Montalcino, nogensinde. Anerkendes denne præmis, og med udgangspunkt i at denne Riserva fik én af blot tre 100 point-scoringer fra Wine Advocate og hører til i top 8,5 % af de bedst vurderede vine fra årgangen af den strengeste italienskritiker, er konklusionen enkel: 2016 Poggio di Sotto Brunello di Montalcino Riserva hører til i verdenseliten og er blandt de bedste brunello’er, der nogensinde er produceret.  

Læs desuden mere om årgang 2016 i Brunello di Montalcino: Forsalget er i gang: 2016 er den største årgang i Brunello di Montalcino nogensinde 

RareWine Invest mener

Poggio di Sotto er synonym med de bedste producenter i Brunello di Montalcino. Deres Riserva er synonym med en ganske begrænset produktion på bare 8.000 flasker i årgang 2016 og i øvrigt tårnhøj kvalitet. Hertil kommer det, at årgang 2016 bliver for Brunello di Montalcino, hvad 1988 eller 1996 er for Champagne – en benchmarkårgang vinelskere og -kendere vil se tilbage på og vende tilbage til, så ofte det vil kunne lade sig gøre.  

Samles overstående med det faktum at Poggio di Sottos Riserva, som den ene af kun tre vine fra årgang 2016 i Montalcino, fik 100 point af Wine Advocate, og at den er i top 8,5 % af Vinous’ 2016 Brunello-vurderinger, tegner der sig et billede.  

Dette er ikke blot den bedst vurderede Poggio di Sotto Riserva nogensinde – den hører til blandt de bedste i Brunello di Montalcinos historie. Og hører du til dem, der tror på fremtiden for de bedste, mest kostbare og mest prestigefyldte vine, er dette bestemt en af dem, når vi taler Brunello di Montalcino. 

Invester i 2016 Poggio Sotto Brunello di Montalcino Riserva

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2016Poggio Sotto Brunello di Montalcino Riserva750OWC6€ 310
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.