Investeringstips - Italien - 1. marts 2022

100 sjældne Vinous-point til spirende Toscaner – Invester i 2018 Fontodi Flaccianello della Pieve

Fontodis Flaccianello giver de fem originale supertoscanere baghjul. Læs om investeringspotentialet i dette italienske stjerneskud.

I Italien er traditionerne for vinfremstilling stærke. Årelang erfaring er måske grunden til, at de bedste italienske vine leger med blandt verdens allerbedste, og kritikere uddeler med jævne mellemrum 100 point – men ikke Vinous. Verdens øjne er også rettet mod Italien, og efterspørgslen efter verdens bedste vine er stigende.  

Her har du mulighed for at investere i et italiensk stjerneskud med 100 point fra italienspecialisten, Antonio Galloni fra Vinous, i bagagen. Men til en pris, der ikke stemmer overens med kvaliteten.   

Fontodi: Passion for kvalitet

I 1968 købte Domiziano og Dino Manetti Fontodi-ejendommen beliggende i Chianti Classico i Toscana. På dette tidspunkt var den 90 hektar store ejendom både forladt og nedslidt. Det ville de nye ejere dog gerne ændre på, og derfor renoverede de faciliteterne for vinfremstillingen og genplantede vinmarkerne.   

Det skulle vise sig at være en god beslutning, for i dag har Fontodi ry for at være en af de absolut bedste producenter i regionen.  

Kvalitet var da heller ikke en fremmed grundsten i Manetti-familiens DNA. Siden 1600-tallet har de nemlig også beskæftiget sig med produktionen af verdensberømte terracotta-fliser, der er særligt kendetegnende for området. Manetti-familien er i dag verdensberømte for både fliser og vin.  

  

Flagskibsvinen Flaccianello della Pieve

Fontodis vine er fremstillet af druer fra egne vinmarker. Druerne er omhyggeligt plukket i hånden. Vine fra Fontodi er vinificeret på en måde, der fremhæver området og den specifikke markkarakter. Bæredygtighed og respekt er allestedsnærværende i Fontodis vinfremstilling, og måske er det en væsentlig grund til, at deres flagskibsvin anmelderroses verden over.   

Fontodis flagsskibsvin hedder Flaccianello della Pieve, og den fremstilles på vingårdens bedste og ældste vinmarker. Den har ry for at være en af de mest vellykkede toskanske vine fremstillet på 100 % sangiovese.  

2018 Fontodi Flaccianello della Pieve 2018 Fontodi Flaccianello della Pieve

Italiensk for de kvalitetsbevidste

Et godt ry har selvsagt stor betydning for succes, og det bliver bestemt kun bedre, når et godt ry bakkes op af flotte anmeldelser fra verdens førende vinkritikere. 2018 Fontodi Flaccianello della Pieve får hele 100 point fra Vinous, 98 point fra Wine Advocate og 95 point fra James Suckling.   

Fontodis flagskibsvin lever op til sit gode ry, og med 100 point i bagagen er den kun endnu mere eftertragtet af verdens vinelskere og har samtidig sikret sit eftermæle. Og selvom 60.000 årligt producerede flasker virker af meget, er det langt fra nok til at tilfredsstille efterspørgslen på 100-pointsvine.  

Høj kvalitet og attraktiv pris…

Kvaliteten er uanfægtelig. Spørgsmålet er så blot, om prisen yder den retfærdighed. Lige nu er gennemsnitsprisen på 2018 Fontodi Flaccianello Pieve ifølge wine-searcher.com €177, hvilket er 22 % mere, end den nu udbydes til gennem RareWine Invest.  

100-pointsvine er altid interessante, og Fontodi er ikke de eneste toscanere, der kan bryste sig af toppoint. Masseto og Sassicaia er med til at dominere den italienske vinscene, og deres årgang 2016 høstede ligeledes 100 point fra verdens vinkritikere.  Selvom æbler og pærer naturligvis ikke kan sammenlignes, kan en sammenligning alligevel sætte spot på investeringspotentialet i denne case.  

Årgang 2016 fra Massetto koster nemlig lige nu € 825. 2016 Sassicaia koster € 340*, hvilket er væsentligt mindre med stadig væsentligt mere end 2018 Flaccianello della Pieve.   

Ergo er der flere mennesker, der med prisen på 2018 Flaccianello får adgang til at drikke en italiensk vin med 100 point, hvilket i sidste ende giver et bredere marked at sælge vinene på.  

*seneste vurderingspris af RareWine Invest. Pr. flaske, eksklusiv told, moms og afgift i hele kasser og perfekt stand.  

Giver baghjul til de fem originale Supertoscanere

Hos Vinous er de mere end velbevandrede i de italienske vine. Så derfor er det et gigantisk kvalitetsstempel, at netop Vinous tildeler 100 point til 2018 Flaccianello. Særligt taget i betragtning af, at Vinous ikke har tildelt 100 point til en af de fem Supertoscanere (Massetto, Sassicaia, Tignanello, Ornellia og Solaia) de seneste 15 år*.  

Dette er en massiv blåstempling, der understreger, at Fontodis Flaccianello della Pieve hører til i den absolutte top. Noget, prisskiltet i øjeblikket ikke afspejler.   

*Med undtagelse af 2010 Masseto på Magnum, som faktisk tildeles 100 point, hvorimod 2010 Massetto i almindelig størrelse tildeles 98+ point fra Vinous.   

Vi har gransket vores tidligere investeringstips for italienske vine, der har fået 100 point af Vinous. Årgang 2014 fra Monfortino er den eneste i RareWine-regi, der fik toppoint fra Vinous, og da vi udbød den til investering tilbage i oktober 2021 var prisen € 925. I dag er prisen € 1050, hvilket giver en stigning på 11,9 % på blot 4 måneder 

RareWine Invest mener

Sidst vi havde Fontodis Flaccianello della Pieve til investering, argumenterede vi for et uforløst potentiale og en kvalitetsvin, der simpelthen var alt for billig. Faktisk kaldte vi Flaccianello endnu et italiensk stjerneskud.  

Disse argumenter står selvfølgelig stadig ved magt, om end denne case indeholder endnu en vigtig ingrediens – nemlig de famøse sjældne 100 point fra Vinous, som også 2014 Monfortino har nydt godt af. Disse point betyder selvsagt, at efterspørgslen er større.  

Udbud og efterspørgsel er essensen af alle investeringer. Prisen på denne betyder, at flere har råd til at være med. Det betyder også, at de tilgængelige mængder hurtigt bliver reduceret. Her får du mulighed for at investere i et parti, mens prisen er lav og mængderne stadig investeringsegnede.  

Vi tror stadig fuldt og fast på investeringspotentialet i Fontodis Flaccioanello della Pieve, som giver de originale fem Supertoscanere baghjul.  

Invester i 2018 Fontodi Flaccianello della Pieve

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2018Fontodi Flaccianello della Pieve750OC6€145
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.