Investeringstips - Champagne - 15. september 2022

2008 Krug Vintage: Powerhouse, power-årgang og sublime historiske afkast

Ventetiden er forbi. Og mens 2008-champagnerne dominerer champagnehandlen, venter en champagnetørke forude. Læs meget mere om potentialet i 2008 Krug Vintage her.

“Oh, how many of us that have longed to taste this wine. The extremely slowly developing wine is internally called Classic Beauty at Krug.” – Richard Juhlin

Hele verdens champagneguru Richard Juhlin kvitterer ovenstående udtalelse med 96 flotte point til 2008 Krug Vintage, som ganske rigtigt har været ventet af vinelskere fra alle verdenshjørner. Krug er nemlig blandt de største af de største på champagnescenen – uanset om det kommer til deres non vintage-champagne, Grande Cuvée, Vintage Brut, Clos du Mesnil eller Clos d’Ambonnay. Alle brillerer i hver sin kategori.

Nu kan vi endelig tilbyde 2008 Krug Vintage til investering. Det er første gang, om end det formentligt ikke er sidste. Hvornår det sker igen, ved vi ikke. Så vil du være helt sikker på at få fat i investeringsegnede 2008-mængder, er det nu. Samtidig er intet, der tyder på, prisen vil gøre andet end at følge sine forgængere og sine 2008-kollegaer. Dyk ned i Krug-potentialet.

Vintage-ventetiden er endelig forbi

2008 Krug Vintage blev frigivet i oktober 2021, og både forventninger og hype har været helt enorm. Dette skyldes selvsagt Krug-brandet, men også i høj grad præfikset ”2008”, som har markeret sig som en helt formidabel årgang i Champagne.

Så hvorfor kommer den først til investering nu? 2008 Krug Vintage har været umanerligt svær at anskaffe i investeringsegnede mængder. Læg hertil, at både forventninger og efterspørgsel kan føre til hurtige prisstigninger ved frigivelse – særligt på de store prestigecuvéer. Prisen kan ligeledes blive reduceret, hvis distributører har forkøbt sig, og færre end forventet køber de nyeste frigivelser.

Nu er der gået et år siden frigivelsen, hvorfor du her har mulighed for at sikre dig investeringsegnede mængder til en pris, der har fundet sit rette niveau.

Almægtige Krug – Den ukronede konge

Joseph Krug grundlagde champagnehuset Krug i Reims i 1843, og siden har vejen mod verdensomspændende succes være brolagt med flid, dedikation og en stærk immanent champagneånd.

Mange vil mene, at Krug Vintage bærer den imaginære kongekrone som et symbol på dominans over årgangschampagnerne fra Champagne. Dette skyldes selvsagt konstant høj kvalitet og et markedsføringsapparat i yderste potens. I 1999 gik verdens stærkeste luksusvarekoncern LVMH Group nemlig ind i ejerskabet af Krug, men beholdt helt bevidst familien Krug tæt på. Dette for at beholde den helt særlige Krug-kvalitet, der har hersket i huset siden begyndelsen.

Verdens vinelskere vil have Krug. Krug er synonymt med ypperlig kvalitet. Krug er et toppbrand i champagneland. Og Krug Vintage er det sublime udtryk for de bedste år, hvor kun ekstremt høj kvalitet tillader frigivelse.

2008 Krug Vintage 2008 Krug Vintage

Krug Vintage i Juhlin-perspektiv

Når det kommer til champagne, er Richard Juhlin mesteren, hvorfor det også giver mening at anskue Krug Vintage i hans professionelle perspektiv. Juhlin har smagt sig gennem næsten alle Krug Vintage årgange, og i dette perspektiv er 96 point særligt flotte. Til sammenligning tildeler han Krug Vintage i de helt store bencharmark-årgange* i Champagne mellem 95 og 98 point, hvoraf ingen har fået 97 point, og kun to årgange har fået 98 point (1988 og 1996).

2008 Krug Vintage får 96 point fra Juhlin og 97 point fra Vinous. Wine Advocate er umiddelbart ikke helt enig i de andres vurdering, og tildeler 94 point.

Denne 2008 Krug Vintage får flotte point på tværs af kritikere og i Juhlin-perspektiv. Høj kvalitet er trods alt et vilkår for frigivelse. Det her er 2008 – en af de mest hypede og eftertragtede champagneårgange i nyere tid.

*1988, 1996, 2000, 2002 og 2008.

Classic Beauty: Krug Vintage i RWI-regi

Hver sjældne gang, RareWine Invest tilbyder Krug Vintage til investering er der stor rift om de tilgængelige mængder. Flotte historiske afkast understreger, at det ikke kun er hos RareWine Invest, riften er stor. Siden september 2019 har alt Krug Vintage* under administration af RareWine Invest i gennemsnit givet et afkast på hele 93%.

Der er efterspørgsel på klassisk skøn Champagne fra verdens måske bedste champagnehus, og derfor er der intet, der tyder på, at priserne i fremtiden vil falde på Krug Vintage. Tværtimod. Nærværende investeringsmulighed omhandler 2008 Krug Vintage, hvorfor det er væsentligt at se lidt på, hvordan 2008-champagnerne performer.

*Årgang 1995, 1996, 1998, 2000, 2002, 2003 og 2004 i almindelig størrelse, hele kasser og perfekt stand.

2008 Leads Champagne trade in 2022

2008-champagnerne fortjener en stor del af æren for, at underindekset Champagne 50 hos Liv-ex er steget 50,6 % det seneste år. Ifølge Liv-ex dominerer 2008-årgangen nemlig champagnehandlen på det sekundære marked, således at de i maj 2022 var den mest handlede årgang. Endvidere har 2008-årgangen været den mest handlede i 2022, og tegner sig for 18 % af den samlede handel med champagne.

Krug Vintage har været garant for flotte afkast. Og med disse 2008-takter i mente, er forventningerne til 2008 Krug Vintages fremtid store. Her er det dog værd at være opmærksom på, at 2008-årgangen ikke fortsat vil være den mest handlede. Mængderne forsvinder løbende fra markedet, og nye årgange tager over. 2008 bliver med tiden mere og mere vanskelig at opdrive, og det er her, prisstigningerne for alvor plejer at accelerere.

Krugs 2008 Vintage er i øvrigt en af de absolut sidste 2008-champagner til at komme på markedet*, hvorfor dette dermed er en af de sidste muligheder for at komme tidligt med.

*Med undtagelse af nogle enkelte enkeltmarkschampagner og særlige sent degorgerede versioneringer

Champagnetørke

En pandemi rystede verden, og Champagne gik ikke fri. I dag er det blevet mere vanskeligt at opdrive champagne, og ifølge Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC) faldt efterspørgslen på champagne i 2020 som en reaktion på Covid. Det betød, at salget i 2020 faldt med 18 % målt på volumen, sammenlignet med året forinden. 

Pandemiens greb løsnedes heldigvis, og i slutningen af 2020 steg efterspørgslen igen på den boblende vin. Denne tendens fortsatte ind i 2021 og medførte prisstigninger og rekordafkast for investorer, men en ny udfordring opstod. CIVC sætter nemlig årligt grænsen for, hvor meget champagne, der må produceres. Som reaktion på den faldende efterspørgsel reducerede de champagneproduktionen med 25 % i 2020 sammenlignet med 2019. 

Denne reducering i produktion kan ikke bare lige ændres over natten og reduceret produktion og stigende efterspørgsel gennem 2021 har skabt et skævt forhold mellem efterspørgsel og udbud. Ydermere har forsyningsproblemer ramt stort set alle, hvilket betyder, at selv hvis produktionen blot kunne øges, skaber mangel på eksempelvis glas og emballage store udfordringer for producenterne. Gabe Barkley, der er CEO i LMVH-koncernen, forudser, at den reducerede produktion vil påvirke markedet i mange år fremover.

Læs vores analyse af vinmarkedet her.  

RareWine Invest mener

Der er ikke tvivl om, at Krug for alvor har cementeret deres berettigelse blandt verdens førende champagnehuse. Det har de selvsagt, fordi Krug-kvaliteten gang på gang er sublim. Og det har de, fordi de har store marketingsmuskler i maskinrummet i form af LVMH group.

Derfor er dette en investering i power brandet Krug.

Men det er også en investering i 2008-champagne, som leder handlen på det sekundære marked. Og det er en investering i en vintage-champagne, hvis forgængere har performet formidabelt.

Efterspørgslen på verdens bedste champagne vil ingenlunde aftage, når den forventede champagnetørke for alvor viser sit ansigt. Tror du på fremtiden for champagne, på Krug og på 2008, så giver det i virkeligheden sig selv. 2008 Krug Vintage bliver nemlig uden tvivl en af fremtiden helt store champagner.

Invester i 2008 Krug Vintage

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2008Krug Vintage750OC6€ 625
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.