Investeringstips - Italien - 12. maj 2022
2018 Tenuta Petrolo Galatrona - Toscanas svar på Petrus
Toscansk Petrus til investering. 2018 Galatrona får flotte scores og lovprisninger.
Vi holder altid skarpt øje med Italiens bedste vine, fordi de ofte tilbyder gode muligheder for value-for-money-investeringer. Her er endnu en, som heldigvis ikke er et nyt bekendskab.
Det drejer sig om flagskibsvinen fra Tenuta Petrolo: 2018 Galatrona til kun € 62*. En flagskibsvin, hvis årgang 2016 under administration af RareWine Invest er steget + 9,4 % på blot et år. Læg hertil, at vi anbefaler vininvestering som langsigtede investeringer – det er altså derfor kun lige begyndt.
Casen er simpel. Flotte scores, lavt udbud og en pris, der ingenlunde stemmer overens med kvaliteten.
Toscanas svar på Petrus
Der hersker efterhånden ikke tvivl om, at gruppen af supertoscnererne er eftertragtede verden over. Det er de grundet deres høje kvalitet. Gruppen tæller medlemmer som Sassicaia, Ornellaia og Masseto. Gruppen tæller også Petrolos Galatrona. Og faktisk kalder Wine Spectator Galatrona Toscanas svar på Petrus.
En ambitiøs vinmagers drøm
Den karismatiske Luca Sanjust ejer Petrolo, og hans visioner for vingården har båret frugt. Galatrona er husets absolutte flagskibsvin, og Sanjust valgte merlot til vinen, selvom den er avanceret at arbejde med. Sanjust satsede og han sejrede – Ambitionerne har nemlig resulteret i flotte scores fra verdens vinkritikere, og det er ingen undtagelse med 2018 Galatrona.
Italien-eksperten har talt
“This is an especially understated, refined edition of Galatrona”, siger Antonio Galloni fra Vinous, og kvitterer med 96 point, hvilket er den højeste score, en Galatrona nogensinde har fået fra Italien-eksperterne.
Wine Advocate giver en score på 95-97, og James Suckling tildeler flotte 98 point. På tværs af kritikerne bliver scoren således 96,6 point, hvilket placerer denne i toppen på niveau med årgang 2016, der af Wine Advocate beskrives som den bedste Galatrona nogensinde.
Kan 30.000 flasker mætte efterspørgslen?
Svaret er nej. 2018 Galatrona kom på markedet i efteråret 2020, hvorfor mængderne antageligvis allerede er reduceret markant. Læg hertil, at kritikerne vurderer et drikkevindue fra 2021-2043.
Det giver investoren fantastiske muligheder for at købe og lade modne, så også fremtidens Galatrona-elskere kan få moden Galatrona.
Sådan er det gået
Tilbage i april 2021 kunne du gennem RareWine Invest investere i 2016 Galatrona. Investerede du dengang, har du opnået en gevinst på + 9,4 % på blot et år.
2016 Galatrona fik også 96,6 point på tværs af ovenstående kritikere, og faktisk fik den "kun" 94 point af Italien-eksperten Vinous. Der er derfor intet, der indikerer, at det ikke også vil gå 2018 Galatrona godt - og det er kun lige startet.
Among the best vintages ever
Ovenstående citat kommer fra Petrolo selv, og kritikernes dom underbygger denne udtalelse.
Nu har du mulighed for at investere i Toscansk Petrus. Tilmed til en pris på € 62, hvilket er € 2 mindre end det, du kunne købe årgang 2016 til for mere end et år siden. Prisen på de italienske vine stemmer sjældent overens med kvaliteten, hvilket giver investoren en fordelagtig mulighed for at købe høj kvalitet i investeringsegnede mængder.
Invester i 2018 Galatrona
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2018 | Tenuta Petrolo Galatrona | 750 | OC6 | € 62 |