Investeringstips - Italien - 13. september 2022

2018 Tignanello: Topårgang, value-for-money og valideret potentiale

De seneste årgange af Tignanello har de senere år givet et årligt afkast på 15-33 %. Men at dømme på søge- og handelsvolumen og kvalitet, synes de fortsat for billige.

Tignanello – en perle i Antinori-dynastiet

Tignanello er en milepæl blandt italienske vine. Ganske enkelt. Tignanello var den første sangiovese-vin til at blive lagret i klassiske barriques, den første moderne rødvin blandet med utraditionelle varianter (særligt cabernet) og en af de første vine fra Chianti Classico, der ikke bruger hvide druer. Samtidig er Tignanello sammen med Sassicaia, Ornellaia, Solaia og Masseto, en af de originale supertoscanere, der for alvor har sat Italien på vinverdenskortet, og har bragt de bedste italienske vine helt frem til scenekanten.

Tignanello blev skabt i 1970’erne, men vi skal alligevel helt tilbage til år 1385, hvor historien om Tignanello i virkeligheden blev grundlagt. Tignanello blev nemlig skabt af, og ejes i øvrigt stadig af, Marchesi Antinori – en virksomhed med historie helt tilbage til netop 1385.

Antinori er ikke en hvilken som helst vinvirksomhed. Antinori-familien har status som ”Marchese”, hvilket er en italiensk, nobel titel, der rangerer over greve. Virksomheden er desuden listet blandt de ældste familieejede virksomheder. Hvis dette ikke skulle være nok, så har Antinori ligeledes plads i det magtfulde Primum Familiae Vini (latin for ”First Families of Wine), hvilket er en organisation for familieejede vinproducenter med blot 12 pladser. Her gøres de selskab af bl.a. Mouton-Rothschild, Drouhin, Egon Müller, Pol Roger og Vega Sicilia.

Antinori har spillet en særlig rolle for udviklingen af de italienske vine, og deres innovation har i stor stil bidraget til supertoscaner-revolutionen i 70’erne. Antinori står i dag bag flere af Italiens mest berømte vine – herunder også Solaia og Guado Al Tasso, der ligeledes betegnes som supertoscanere. En supertoscaner er groft sagt en vin, der bryder normerne og gør det på så exceptionel vis, at den rent faktisk flytter normerne. Og selvom der i dag er en bredere vifte af supertoscanere, vil der til enhver tid kun være fem originale – og en af disse er altså enestående Tignanello.

Der produceres i omegnen af 300.000-340.000 flasker Tignanello pr. årgang.

Tignanello er et eftertragtet super-brand

… Og det er ikke bare noget, vi her hos RareWinve Invest siger.

Tignanello er mere eller mindre fast beboer på Liv-exs Power 100-liste, der er en rangering af vine målt på forskellige parametre som brand value, handlet værdi, handlet volumen etc.

Tignanello ligger på 2021-listen på en 65. plads – altså blandt de 100 bedste, dyreste og mest eftertragtede vine i verden. Men udover placeringen på denne liste er der flere interessante observationer at gøre. Tignanello stod nemlig for 0,51 % af den samlede handlede værdi på Liv-ex i 2021 og for 0,91 % af den samlede volumen. Til sammenligning hed tallene for eksempelvis Solaia 0,38 % og 0,30 %. Hos Dom Pérignon, der i øvrigt ligger nr. 4 på listen hedder andelene 1,9 % af værdien og 1,85 % af volumen. Tignanello ligger i dette perspektiv rigtig lunt i svinget.

Heller ikke på wine-searcher.com går Tignanello ubemærket hen. Her er Tignanello den 13. mest søgte vin på platformen. Her overgås søgevolumen kun på nogle af de største vine i verden og kun én enkelt italiensk vin topper Tignanello på listen (Sassicaia som nr. 5).

2018 Tignanello 2018 Tignanello

Tignanello-topårgange: 2015, 2016… og 2018!

Mange ting kan siges om grundene til Tignanellos popularitet, men en af de væsentlige er uden tvivl kvaliteten. Antinori har over de seneste 20 år lykkedes med løbende at hæve kvaliteten i Tignanello. Tignanello har fortsat en 100 point-scoring til gode, men har hele tre gange indenfor de seneste fem årgange nået det ypperste, huset har præsenteret, set ud fra en gennemsnitsbetragtning:

TignanelloVIWAJSAvg
201995969595,3
201897989797,3
201795969695,7
201698979797,3
201598969897,3
VI: Vinous WA: Wine Advocate JS: James Suckling AVG: Gennemsnit

97,3 point på tværs af verdens tre mest væsentligt kritikere for italiensk vin er selvsagt en imponerende præstation, men at gøre det tre gange indenfor fem årgange er endnu mere imponerende. Om vinelskeren tillægger største værdi til Vinous, Wine Advocate eller James Suckling kan være en subjektiv ting, men én ting er sikker: Årgang 2018 er én af de tre største Tignanelloer nogensinde frigivet.

15-27 % i gennemsnitligt årligt afkast på Tignanello

Tignanello er ikke en fremmed vin hos RareWine Invest, og mens de ofte er eftertragtede valg på restauranternes vinkort, er de ligeledes populære som investering her. Vi har gennem de seneste fire-fem år beskæftiget os med Tignanello som investering, hvilket, siden første gang vi behandlede en årgang til i dag, er gået således:

TignanelloFørste vurderingSeneste vurderingAfkast i periodenAnnualiseret afkast
2018jun.21sep.2219,0%15,0%
2017jan.21sep.2246,7%26,0%
2016sep.19sep.22137,3%33,4%
2015dec.18sep.22150,0%27,7%

Stor value-for-money i Tignanello

Nu har vi tidligere været inde på de fem originale supertoscanere, som Tignanello uden tvivl er en stolt del af. Men selvom de fem har væsentligt forskellige karaktertræk, synes 2018 Tignanello alligevel at levere bedst value-for-money – i hvert fald i et pris vs. kvalitet-perspektiv. Der er naturligvis flere faktorer, der spiller ind på prisdannelsen her, såsom totalproduktion og tilgængelighed, men nedenstående er alligevel tankevækkende:

VinVIWAJSAVGPris*
2018 Tignanello97989797,33 € 125
2018 Sassicaia97979797,00 € 245
2018 Ornellaia97959696,00 € 170
2018 Solaia98979797,33 € 250
2018 Masseto98979897,67 € 700
*Pris ex. told, afgift og moms, i hele kasser og perfekt stand. Vurdering pr. september 2022

RareWine Invest mener

Tignanello er en supertoscansk darling, der med tårnhøj kvalitet og en særdeles attraktiv pris har tilkæmpet sig en fortjent plads i de fleste vinelskeres hjerte. Selv de mest frankofile feinschmeckers finder en lille, skyldig plads til denne i vinskabet.

Tignanello har historisk set været garant for solide afkast, men særligt de senere årgange, her i særdeleshed topårgangene, har performet rigtig flot, og dette inden, de sådan for alvor er blevet drikkemodne – og i øvrigt mens vinene stadig har en vis tilgængelighed i markedet.

Prisstigningerne skyldes med høj sandsynlighed populariteten, hvilken både Liv-ex og wine-searcher.com validerer i forhold til søgevolumen, handlet værdi og handlet volumen.

Tignanello taler i høj grad ind i tendenserne, vi kender fra Champagne: Vine, hvor publikummet er enormt, og prisniveauet tillader, at der bliver drukket uden omtanke for, om der mon er modne flasker tilbage til fremtiden. Med andre ord er konsumet enormt, mens gemmetraditionen er minimal. Noget, der giver vininvestoren gunstige forhold.

Ønsker du investering i en supertoscaner, er der mange gode bud, men ønsker du en af de fem originale, giver det sig selv – og her ligner 2018 Tignanello en af fremtidens rigtig spændende investeringer.

Invester i 2018 Tignanello

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2018Tignanello750OC6€ 125
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.