Investeringstips - Italien - 16. november 2022

2019 Masseto Massetino: Italiensk mikroproduktion og flotte opadgående pristendenser

Magiske Masseto har en lillebror, der har vist fornemme takter. Til gengæld koster den væsentlig mindre end sin storebror. Læs meget mere om potentialet her.

Når kongen af supertoscanere, producenten bag en af Italiens dyreste og mest prestigesfyldte vine, varsler fødslen af en lillebror, vil verdens vinconnaisseurs ivrigt varsle første barselsbesøg. Sådan en lillebror ved navn Massetino er tilgængelig i nærværende investeringstip – Scores cementerer konstant kvalitet, og stigende pristendenser afspejler efterspørgslen.

Storebroren hedder Masseto, og selvom den i sagens natur er sjælden allerede ved frigivelse, er Massetino endnu mere sjælden. Og så koster den i runde tal det halve. Læs meget mere om potentialet herunder.

Masseto Massetino: Dominatorens spæde og stærke lillebror

Ideen om sekundære etiketter navnlig ”second vin” (second wine) blev skabt af Bordeaux’ store Chateauxer i slutningen af det 19. århundrede for at give fortjent liv til kvalitetsvine, der umiddelbart ikke blev betragtet sådan. For forbrugeren betyder det, at man kan åbne og nyde stor vin, hvis priser i gennemsnit er 35-45 % af priserne på førstevinen. Og sådan en ”second vin” fra Masseto blev skabt i 2017 – den fik navnet Massetino.  

I 1985 grundlagde Lodovico Antinori det berømte Ornellaia, og herfra udsprang den eftertragtede enkeltmarksvin Masseto, fordi den ikke passede ind i konceptet. Han satsende på merlot, brugte det bedste fra Masseto-marken og sejrede. I dag resonerer Masseto-navnet dominerende i Italiens gader – ja faktisk i hele verden. Masseto er indbegrebet af suverænitet, eksklusivitet og konstant høj kvalitet, som er helt berettiget.

Hos Masseto har der altid været et stort udvalg af vine produceret fra Masseto-vinmarken, hvoraf kun få fik lov at indgå i Masseto-vinen. Nyligt plantede cabernet franc og merlot-parceller på Masseto-vinmarken havde i 2017 endnu ikke udviklet tilstrækkelig karakter til at indgå i Masseto, om end kvaliteten af dem stadig var unik. I stedet var tiden ved at være moden til, at Masseto fik sin egen ”second vin”, der kunne udleve sit helt eget potentiale. Moden fordi, Masseto nu også havde fået sit helt eget vineri, der kunne give Massetinoen de helt rigtige betingelser – og sådan blev den født.

Efter fire storslåede årgange, med 2017 som den første, har Massetinoen markeret sin kvalitet og fortjente status som husets Second Vin.

2019 Masseto Massetino

Second vin eller second to none?

Massetinoen deler samme stamtavle, ophav og identitet som sin ældre bror. Den allerførste distribution var kun tilgængelig for få udvalgte kunder i Italien og USA, og der blev kun frigivet 5.000 flasker. Denne mængde skulle ifølge huset selv dog ikke ses som et referencepunkt for fremtidige årgange. Flagskibsvinen Masseto frigives kun i cirka 30.000 flasker pr. årgang, mens der i en almindelig Massetino-årgang (2017 undtaget) frigives mellem 10-15.000 flasker.

2019 Masetto Massetino får 94 point fra Vinous, 94-96 point fra Wine Advocate og 95 point fra James Suckling. Fire årgange er frigivet, og alle har fået scores placeret mellem 94 og 96 point*, hvorfor de fire årgange nærmest ikke adskiller sig fra hinanden. De ligger alle på et stabilt, højt niveau. Med status som second vin er der selvsagt ingen tvivl om, at Massetino placerer sig i Massetoens slipstrøm, om end de flotte scores også placerer den som en af de bedre vine i Italien. Til gengæld afspejler prisen også lillebrorstatus.

Tabel

Massetoens lillebror tiltrak opmærksomhed allerede ved fødsel med sin status, hvilket har skabt en iboende efterspørgsel. Og bevares – det er ikke den samme vin, men marken og ditto producent er den samme. Men lillebror-status er ikke lig med skyggeposition, og Massetinoen har allerede bevist, at den er second to none, om end berømmelsen fra storebroren medfører efterspørgsel – til investorens fordel.

*Årgang 2020 er frigivet og har endnu kun fået scores af Wine Advocate (95p).

Massetino: Handelsaktivitet og pristendenser

I oktober 2022 fremlagde den britiske vinbørs Liv-ex en ugerapport over den seneste handelsaktivitet. Her var den toscanske handelsandel steget med 7,2 procent anført af Tignanello, Sassicaia, Masseto og... minsandten Massetino. Placering i samme gruppe som Italiens bedste, insinuerer to ting: Der er efterspørgsel på Massetino, og kvaliteten på Massetino har cementeret, at den ikke blot er Massetos lillebror. Faktisk har alle supertoscanerne ifølge Liv-ex outperformet deres overordnede indeks de seneste tre år, hvorfor det er tankevækkende, at Massetino kan lege med, hvor de er.

En anden tendens, der underbygger ovenstående, er tendenserne for prisudviklingen på wine-searcher.com for Massetino. Herunder kan du se, hvordan tendenserne på udbudspriserne har udviklet sig på wine-searcher.com siden frigivelse af henholdsvis 2017, 2018 og 2019 Massetino. Her er det værd at pointere, at væksten på årgang 2017 kan skyldes flere ting. Dels er der kun frigivet 5.000 flasker, og dels har hypen omkring første release givetvis øget efterspørgslen på netop denne, mens den ligeledes kan have øget status som samlerobjekt.

Meget tyder således på, at det famøse æble ikke falder langt fra stammen, hvad angår efterspørgsel og pristendenser.

ÅrgangVækst på gennemsnitlig udbudspris på Wine-searcher.comAntal år siden frigivelse og første datapunkt
2019 Massetino34%1 år
2018 Massetino72%2 år
2017 Massetino195%3 år

RareWine Invest mener

Masseto har for længst markeret sig som Italiens absolutte darling flankeret af konstant høje scores og stor efterspørgsel. Så når Masseto frigiver en lillebror fra selvsamme mark, er det helt naturligt, at opmærksomheden er enorm – og forventningerne ligeså. Med rette. Både handelsaktivitet på Liv-ex og pristendenserne på wine-searcher.com underbygger postulatet, og scores cementerer, at pladsen som eftertragtet ikke udelukkende skyldes det nære slægtskab med Masseto.

Prisen på en second vin er markant lavere end prisen på førstevinen. I dette tilfælde frigives der tilmed kun halvt så meget, som det er tilfældet for Masseto. Og med kun 10-15.000 frigivne flasker vil der givetvis ikke gå længe, før det bliver mere vanskeligt at opdrive 2019 Massetino.

Invester i 2019 Massetino, som er second vin og second to none, og vær opmærksom på, at mængderne også her er begrænsede. Derfor er det som altid først til mølle.

Invester i 2019 Masseto Massetino

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2019Masseto Massetino750OWC3€ 330
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.