Armand Rousseau – Gevrey-Chambertins ukronede konge

”This is one of Burgundy’s greatest domaines any way you look at it – in history, in holdings and in quality of wine.”

- Jasper Morris, MW

Armand Rousseau er nærmest synonymt med Gevrey-Chambertin. Hvis der er et domæne, der har været med til at tegne denne appellation gennem de seneste fire generationer, er det nemlig Armand Rousseau og hans efterkommere.

I dag ejer familien Rousseau 15 hektar vinmarker i primært Gevrey-Chambertin og en lille del i Morey-Saint-Denis. Af disse 15 hektar er 8,5 hektar klassificeret på højeste niveau som grand cru og yderligere næsten fire hektar som premier cru. Det i sig selv er en imponerende besiddelse i et Bourgogne-perspektiv.

Armand Rousseau og begyndelsen

Armand Rousseau blev født i 1884 som en del af en familie, der var stærkt involveret i datidens vinfremstilling i Bourgogne. Familien agerede både som negocianter, fadbyggere og vindyrkere. I 1909 fik Armand Rousseau gennem sit ægteskab endnu mere land til rådighed. På samme tid slog familien sig ned i det nuværende domicil i den gamle del af Gevrey-Chambertin.

De første årtier arbejdede Armand som mange andre på dette tidspunkt med at sælge sine druer til de store vinhuse, der så sendte vinen på markedet. Det gav ham kapital til at udvide sine markbesiddelser, og i disse år købte han parceller på Charmes-Chambertin, Clos de la Roche og selveste Chambertin. Til dato er disse stadig blandt de vigtigste markbesidelser, familien Rousseau råder over.

Rousseau i et historisk perspektiv

I starten af forrige århundrede var dagligdagen meget anderledes for vinbønderne i Bourgogne. Der var en skarp adskillelse af vinkøbmænd (negociants), og vindyrkerne på domænerne. Familierne på domænerne dyrkede markerne og leverede så enten druer eller i nogle tilfælde færdig vin til vinkøbmændene. Det betød, at vinkøbmanden kunne sende vinen på markedet og stå inde for kvaliteten – mange købmænd stillede nemlig strenge kvalitetskrav til producenterne. Det var i sandhed en stor tid for negocianter som Remoissenet, Drouhin mf. Sådan var praksis for handel med vin i store dele af Frankrig i denne periode, og mange af disse købmænd ejede ingen eller kun få vinmarker selv.

I tiden efter første verdenskrig var nogle af de mindre producenter interesserede i at eksportere deres vin direkte til kunderne – særligt til det voksende amerikanske marked. Det betød, at de første producenter begyndte med aftapning på selve vingården i 1920erne. Armand Rousseau fulgte op på selvsamme i starten af 1930erne, og var en af de første til at lukrere på netop denne mulighed.

Fordelen for domænerne ved at aftappe selv var, at de fik mere kontrol over deres egen vin. Det passede godt til den franske stolthed, men medførte samtidig, at forbrugeren vidste præcis, hvem der havde produceret den pågældende vin. Det fik på både på kort og lang sigt prisen til at stige sammen med interessen. Dette endte lykkeligt for domænerne på alle fronter, og i dag er det den foretrukne måde for ethvert kvalitetsbevidst domæne.

Dette var også løftestangen for det meget attraktive amerikanske marked for Armand Rousseau, og i dag er eksport stadig en vigtig del af domænets indtjening.

Negocianterne har tilpasset sig den nye verden ved at opkøbe marker samt at arbejde meget tættere sammen med de druedyrkere, de får vin fra.

Armand, Charles, Eric og Cyrille – familien Rousseau

På vej hjem fra jagt i 1959 kører Armand desværre galt og mister livet. Det betød, at næste generation med sønnen Charles Rousseau som styrmand måtte føre familiefirmaet sikkert videre. Charles stod for udvidelse på vigtige marker, og den første mark, der blev anskaffet, var den legendariske Clos Saint-Jacques, som Armand havde købt i Charles’ navn. Personligt stod Charles for at opkøbe parceller på Mazis-Chambertin, Clos de Beze og monopol-marken Clos des Rouchottes, mens han samtidig videreførte arven og sørgede for at opbygge eksportmarkedet.

Charles Rousseaus søn, Eric, kom med ombord i 1982 efter at have uddannet sig til ønolog på universitetet i Dijon samt ophold hos flere af kollegaerne i Bourgogne. Eric havde store visioner om at danne mere bæredygtige marker. Hans overbevisning om at den gode vin skabes i marken resulterede i, at man startede med grøn beskæring, hvor de ikke optimalt modne druer klippes af, inden den sidste del af vækstsæsonen. Samtidig trak han i retning af en mere økologisk tilgang til arbejdet i vinmarkerne.  

Cyrille Rousseau er datter af Eric, og hun er gået en meget moderne vej frem mod at komme hjem til familiefirmaet. Normen var, at man blev hjemme og lærte fra de ældre generationer. Cyrille har taget grader i geologi og vindyrkning i Dijon. Derudover har hun rejst rundt i verden for gennem arbejde i New Zealand, Oregon og Australien at se, hvordan man også kan arbejde i både vinmarker og kældre. Hun ønskede at lære andre processer og metoder for at bringe ny inspiration hjem til Bourgogne.

Ny viden fra andre dele af verden er med til at fastholde familiedomænets innovative tilgang til vinproduktion i det ellers meget traditionsbundne Bourgogne. Cyrille passer i dag ejendommen sammen med sin far, Eric. Det er en familietradition at arbejde sammen side om side generationerne imellem for at skabe den bedste overførsel af viden og visioner. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Cyrilles uddannelse har været med til at løfte vinene yderligere et niveau.

Rousseaus jagt på den fantastiske, fuldendte vin

Domaine Armand Rousseau hviler ikke på de famøse laurbær, for der er konstant fokus på at blive bedre og skabe den næste fuldendte vin fra en af familiens fantastiske vinmarker.

Både Cyrille og hendes far har en kærlighed for pinot noir, hvorfor der er fuld fokus på netop denne komplekse drue. I Bourgogne er pinot noir hjertet, og det er den drue, der bruges som medie til at udtrykke terroiret på den enkelte vinmark. At dyrke pinot noir kræver dog fingersnilde om noget, da den ikke er nem at have med at gøre med sine små tætte drueklaser.

Familien Rousseau ønsker med sin tilgang at udtrykke drue, klase, vinstok, parcel og mark på bedste vis. Dette praktiseres ved at holde alt arbejde i vinmarker og kælder så tæt på det originale som muligt. Vinmarkerne pløjes, og der sprøjtes minimalt. Rousseau er ikke økologisk certificeret, men opmærksom på, hvad man gør for at bevare et aktivt liv i vinmarkerne med både insekter og mindre dyr. Vinstokkene er beplantet på traditionel vis med omkring 11.000 planter per hektar. I gennemsnit er vinstokkene 45 år gamle, og i kælderen gæres vinen på ståltanke med den naturlige gær. Alle vine ligger derefter på en kombination af nye og brugte fade i en længere periode.

I alt fremstiller familien i dag 65.000 flasker om året, hvoraf 80 % eksporteres. Det er alle vine, der regnes for referencepunkter i Gevrey-Chambertin, og som har et potentiale til at udvikle sig i mange år i kælderen.

Vinmarkerne hos Armand Rousseau

Er du så heldig at blive inviteret i kælderen hos en vinproducent, vil proceduren ofte være, at du smager på vinene rangeret efter kvalitetsgrad – ofte fra regional over village til premier cru for at slutte med grand cru. Sådan er rækkefølgen imidlertid ikke hos Rousseau, hvilket stærkt indikerer, at rangordenen af Rousseau-vine ikke er defineret af deres klassifikation. Hos Rousseau serveres Clos Saint Jacques dog som den tredjesidste lige før Chambertin og Chambertin Clos de Beze. Det viser, at familien anser Clos Saint Jacques for at levere vin på grand cru niveau.

De vigtigste vine fra Domaine Armand Rousseau

Champ de Bertin: Chambertin grand cru

Chambertin er ikke bare suffiks til kommunen Gevrey-Chambertin. Det er også én af de absolut bedste vinmarker i Bourgogne, måske i hele verden. Den omtales nemlig på niveau med Romanée-Conti og Musigny som det trekløver, der leverer de absolut bedste vine på markedet.

I det 12. århundrede var der en mand ved navn Bertin. Han valgte at dyrke denne mark lige ved siden af den, munkene fra Beze dyrkede. Hans vin var så fantastisk, at den blev kendt efter hans navn: ”Marken, der tilhører Bertin” – eller på fransk ”Champ de Bertin”, som over årene blev trukket sammen til det mere mundrette Chambertin. Dette er i dag den mest prestigefyldte mark i Gevrey-Chambertin-kommunen.

Her ejer Armand Rousseau fire parceller, der alle bidrager til kompleksiteten i denne vin.

Chambertin måler i alt 12,9 hektar, og Armand Rousseau er største jordbesidder med samlet 2,56 hektar. Det er en mark, som leverer vine fra den absolut øverste hylde – ikke kun fra Rousseau. Værd at nævne er også Domaine Leroy, der med sine 0,5 hektar er en af de mest eftertragtede vine fra Chambertin. Domaine Trapet, er næststørste jordejer, gør det også rigtig godt med sine 1,9 hektar. Også Dugat-Py og Dujac, der begge kun har 0,05 hektar og laver mikroskopiske mængder, bør man holde et vågent øje med.

Chambertin Clos de Beze grand cru

Chambertin Clos de Beze har sit navn efter munkene ved Beze-klosteret, og historisk set er det den ældste anerkendte vinmark i kommunen. I dag er der ingen tvivl om, at den generelt rangerer lige under Chambertin, men stadig er at regne blandt de fornemmeste marker i området. Rousseau ejer 1,42 hektar på Clos de Beze fordelt på to parceller, hvor den største ligger i den øvre del af marken.

Chambertin Clos de Beze måler hele 15,40 hektar, og Armand Rousseau er tredje største markbesidder med 1,42 hektar. Andre topproducenter fra denne mark inkluderer Domiane Prieure-Roch fra 1,01 hektar, Dujac fra sine 0,24 hektar og Bruno Clair fra 0,98 hektar.

Clos Saint-Jacques premier cru

Clos Saint-Jacques premier cru er i top af sin klasse og omtales på linje med Cros Parantoux og Les Amouresses som de bedste premier cru-marker i Bourgogne. Den ligger på en modsat skråning af grand cru-markerne i Gevrey-Chambertin, og kun småting har betydning for, at denne ikke er klassificeret som grand cru. Af de fire vine, der fremstilles på Clos Saint Jacques-marken, er det vinen fra Rousseau, som får de flotteste anmeldelser.

Clos Saint-Jacques måler i alt 6,70 hektar, og Rousseau har med 2,22 hektar omkring en tredjedel af marken. De fire andre producenter på marken laver også flotte vine – bare ikke helt på samme niveau som Rousseau. Det drejer sig om Fourrier med 0,89 hektar, Jadot med 1 hektar, Bruno Clair med 1 hektar og Sylvie Esmonin med 1,60 hektar.

Ruchottes-Chambertin, Clos des Ruchottes, Monopole, grand cru

Her er der tale om et helt ’monopole’, som det så fint hedder, hvor Rousseau ejer en Indhegnet del af den større grand cru. Ruchottes-Chambertin måler 3,30 hektar, hvoraf 1,06 hektar er omkredset af en stenvæg kaldet Clos des Ruchottes og ejet 100 % af Rousseau. Dette er muligvis også den bedste del af Ruchottes-Chambertin-marken, hvorfra Rousseau leverer en vin, der er kendt for masser kompleksitet og stor finesse.

Clos de la Roche grand cru

Clos de la Roche er den eneste parcel Armand Rousseau har udenfor Gevrey-Chambertin. Rousseau har to parceller på Clos de la Roche, som ligger i Morey-Saint-Denis. Rousseau vælger at høste druerne fra de to parceller og vinificere dem sammen. I alt måler Clos de la Roche 16,90 hektar, og Rousseau ejer sammenlagt 1,48 hektar. Andre nævneværdige producenter herfra er Domaine Ponsot, der ejer hele 3,31 hektar, samt Dujac, Cocquard-Loison-Fleurot, Lignier og ikke mindst Leroy.

Mazy-Chambertin grand cru

Mazy-Chambertin er den nordligste af grand cru-markerne i Gevrey-Chambertin, hvor Rousseau har en lille parcel på 0,53 hektar. Stilen er ofte med god struktur og smagsintensitet, men uden den finesse man kan møde i Chambertin. I alt måler marken 9,1 hektar og er uofficielt opdelt i en øvre og nedre halvdel. Rousseau har sin parcel i den nedre halvdel, hvor vinene er mindre intense.

De mest berømte vine fra Mazy-Chambertin er fra d’Auvenay fra 0,26 hektar og Faiveley, som fremstiller en flot vin fra sine 1,56 hektar.

Charmes-Chambertin grand cru

På Charmes-Chambertin ejer Armand Rousseau tre parceller, hvoraf den ene ligger på Mazoyeres-Chambertin, men gerne må blandes med druerne fra Charmes-Chambertin. Dette skyldes lovgivning fra tiden, da appellationsreglerne blev skrevet i 1936. Derfor er det den største grand cru i Gevrey-Chambertin, hvoraf Armand Rousseau kun ejer 1,37 hektar samlet. Der er mange flotte udgaver fra denne mark, og den mest eftertragtede er Dugat-Py fra 0,72 hektar og Dujac fra sine 0,70 hektar.

Fremtiden for Domaine Armand Rousseau

Med Cyrille (født 1988) ved roret er der styr på den nærmeste fremtid i Rousseaus familieforetagende. De ændringer, som Eric Rousseau har indført i vinmarkerne, har løftet kvaliteten til nye højder, og der hersker ingen tvivl om, at kursen er sat i den helt rigtige retning. Disse vine nyder stor berømmelse i dag, og deres placering i toppen bliver svær at udfordre.

Domaine Armand Rousseau rangerer i dag blandt de absolut største navne. Og en direkte sammenligning med Domaine de la Romanée-Conti, Domaine Leroy og andre koryfæer kan med rette laves. Det er naturligvis Rousseaus samling af vinmarker, som holder dem helt i top, men absolut også deres evne til at formidle de druer, de høster.

Domaine Armand Rousseau har løftet kvaliteten gennem flere år med Eric Rousseau ved roret, men med hans veluddannede datter sker der helt nye ting på domænet. Siden Cyrille Rousseau er kommet med i mark og kælder fra 2012-årgangen, er processerne strammet op. Kritikerne taler om vine, der er mere præcise i deres udtryk og som formår at vise årgangens karakter uden at gå på kompromis med hverken producenten eller markens udtryk. Hos Rousseau kan det aflæses i anmeldelserne, der kun bliver bedre. Direkte adspurgt svares der med vanlig ydmyghed: ”Vi gør, hvad vi plejer.”