Investeringstips - Bourgogne - 16. februar 2022

Bourgognetørken lurer: Invester i 2019 Grands-Echezeaux fra Domaine George Noëllat, mens du kan.

Rising star leverer storpotentiale i yderst sparsomme mængder. Imens falder udbuddet, mens efterspørgslen stiger i Bourgogne. Læs mere her…

Der sker yderst interessante ting i Bourgogne

Dette investeringstip kan i virkeligheden koges ned til tre stærke argumenter: Grand cru med rising-star-status, en allerede mytisk årgang 2019 og massiv tørst efter stadigt mere sparsomt Bourgogne-udbud.  

Bourgogne-markedet er brandvarmt og med god grund. Efterspørgslen er enorm, og samtidig peger alle pilene i retning af et endnu mindre udbud de kommende år i kraft af flere årgange med dårligt høstudbytte. Paradoksalt nok går disse hånd i hånd med imponerende kvalitet, hvor eksempelvis årgang 2019 spås som den måske største siden 1865.  

Samtidig vidner Liv-ex om, at Burgundy 150, er det af vinbørsens subindeks, der er steget absolut mest siden 2004*, og man skulle ikke synes, at dette fortsætter. Alligevel er der udsigter til et endnu mere skævvredet forhold mellem udbud og efterspørgsel, hvilket kun kan imødekommes på én måde – nemlig med fortsat stigende priser.   

Dette er ikke blot et investeringstip angående en rising star i Bourgogne. Dette er en investering i Grands-Echezeaux fra Domaine Georges Noëllat fra netop årgang 2019. Og sidst men ikke mindst er det en investering i stadig mindre mængder Bourgogne. 

*Burgundy 150: + 652 %. Til sammenligning er S&P500 steget 292 % i samme periode. Kilde: Liv-ex Analysis Tool  

Domaine Georges Noëllat – blandt Bourgognes bedste

Noëllat-navnet er ikke fremmed i Vosne-Romanée i bjergtagende Bourgogne. Familien har nemlig i mange år været involveret i flere domæner, og faktisk er familien beslægtet med hele Bourgognes gudfar og måske den største af dem alle: Henri Jayer.   

Georges Roger Noëllat grundlagde domænet, og byggestenene i familiens DNA bestod primært af kærlighed til vin og talent for fremstillingen af selvsamme. Derfor var det ikke mærkværdigt, at Noëllats hustru Marcelle Lorillard overtog domænet efter Georges død, eller at datteren Marie-Thérése overtog dirigentstokken efter moderen helt frem til 2009.    

Maxime er barnebarn til Marie-Thérése, og i 2010 overtog han vinfremstillingen på Domaine Georges Noëllat.  

 

2019 Grands-Echezeaux fra Domaine George Noëllat 2019 Grands-Echezeaux fra Domaine George Noëllat

Fra Champagne til Bourgogne: En spirende vinstjerne ved roret

Maxime Cheurlin var kun 20 år gammel, da han overtog roret på domænet efter sin bedstemor. Faktisk havde Marié-Thérese i 20 år solgt størstedelen af produktionen til husene Jadot og Drouhin, men kontrakten udløb, da Maxime tog over.  

Maxime er opvokset i Champagne, og byggestenene i hans DNA er lig familiens. Han studerede vin på Lycé du Viticole i Beaune med ophold på Domaine Emmaniel Rouget, hvis børn Maxime faktisk er fætter til.  

Presset på Maximes unge skuldre var stort, men han har vist, at hans DNA, passion og hårde flid er gode ingredienser for vinfremstilling i yderste potens.  

Grands-Echezeaux grand cru

Konkurrencen er hård I Bourgogne, og derfor kræver det både talent og terroir i verdensklasse, hvis der skal leges med i den absolutte top.  

Maximes produktportefølje tæller Vosne Les Chaumes, Les Petits Monts og Les Beaux Monts, men hans Grands-Echezeaux er hans absolut bedste og største. Domaine Geroge Noëllat råder over kun 0,4 hektar på den mere end 9 ha store Grands Echézeaux. Her må der ifølge reglerne for grand cru i Bourgogne produceres 35 hektoliter pr. hektar, hvilket årligt giver Georges Noëllat en produktion af Grands-Echezeaux på blot i omegnen af 1.900 flasker 

Faktisk har Maxime Cheurlin udtalt til Burghound, at udbyttet for domætets 2019 Grands-Echezeaux var reduceret til blot 20-22 hektoliter pr. hektar. Det betyder, at der kun er produceret i omegnen af 1.100-1.200 flasker af denne årgang 

Mesterlige årgang 2019: Høj kvalitet og lavt udbytte

Har du fulgt med her hos RareWine Invest, er dette ikke første gang, du hører om potentialet i Bourgogne. Længe har vi nemlig argumenteret for, at Bourgogne er værd at holde et vågent øje med. Og vi har (stadig) den varmeste anbefaling af Bourgogne. En anbefaling der ikke bliver mindre af, at gunstige vejrforhold har givet vinstokkene de allerbedste betingelser i årgang 2019, hvilket har resulteret i en sublim årgang, der betegnes som den måske bedste nogensinde. 

Som nævnt tidligere, fulgtes disse optimale vækstbetingelser med svære forhold i høstsæsonen, der ifølge Liv-ex reducerede høstudbyttet i 2019 med 15% i Bourgogne. Med andre ord blev den i forvejen mikroskopiske produktion således yderligere reduceret.   

Læg hertil, at Bourgogne-høsten i 2021 beskrives som katastrofal, hvilket selvsagt betyder endnu en årgang med reduceret udbytte, der ifølge Liv-ex foreløbigt er 37,5 % lavere sammenlignet med gennemsnittet over de seneste 10 år. Det betyder, at der bliver mere rift om de eksisterende mængder kvalitetsvin fra tidligere årgange – herunder årgang 2019.  

Årgang 2019 Grands-Echezeaux fra Georges Noëllat har endnu ikke fået scores fra Wine Advocate. Burghound giver den 91-93 point, mens Vinous har givet 96-98. Disse scores placerer årgangen blandt producentens bedste og underbygger blot forventningerne til den sublime årgang 2019.   

Rigtig mange af de store producenter har endnu ikke frigivet deres 2019 endnu, men det forventes, at der heriblandt er vine, der kommer til at sætte både rekorder og ikke mindst en helt ny standard for, hvad en ”almindelig” flaske vin i en ”almindelig” frigivelse kan koste. Dette er kun endnu en mekanisme, der kan bidrage til at trække priserne op på de eksisterende årgange i markedet.   

2019-Georges-Noellat-Grands-Echezeaux-800x600-02 (1).jpg

Efterspørgslen stiger – det samme gør prisen

Det minimale udbud i Bourgogne kan ikke følge med efterspørgslen. Faktisk henviser Decanter til en Liv-ex rapport om Bourgogne, der beskriver en ”umættelig global købsappetit”. Når udbuddet er lavt og efterspørgslen stor og fortsat stigende vil priserne uundgåeligt stige.  

Liv-ex behandler også spørgsmålet om, hvorvidt priserne på bourgognevine har et loft. Svaret er nej. Der findes både et marked for de ældre og nye frigivelser, og Bourgogne har siden starten af 2022 været den mest handlede region målt på værdi (28,8 % af totalen). 

Endvidere betyder Bourgogne-paradokset at jo sværere det bliver at finde vine og jo mere prisen stiger – jo større er efterspørgslen. Jo højere prisen bliver på eksempelvis nogle af de mest prestigefyldte vine, des færre købere vil der være til denne vin. Disse købere vil kigge mod et billigere alternativ og dermed drive efterspørgslen op i det givne segment og således kan dynamikken skubbe prisen i vejret på alle de forskellige segmenter.  

Læs desuden vores artikel Analyse: Vininvestorer kigger mod nogle rigtig spændende år fra september 2021 hvor vi ligeledes berørte nogle af disse emner. 

RareWine Invest mener

Mængden af kilder i dette investeringstip er det stærkeste argument for, hvorfor der er potentiale i Bourgogne. Ligesom resten af verden holder vi et vågent øje med det bedste fra Bourgogne i disse år, og når der står 2019 på etiketten er vi ekstra årvågne. Det er vi selvfølgelig, fordi 2019 lovprises, og fordi mængderne er små.  

Dette er derfor din mulighed for at få andel i Bourgogne. Tilmed grand cru fra en producent, der modtager stor ros og spås en stor fremtid. 1.200 flasker er et mikroskopisk antal flasker på markedet og et antal det løbende konsum hurtigt kan nedbringe.  

Tilføj her, at prisen er særdeles attraktiv sammenlignet med priserne på wine-searcher.com, hvor laveste pris i øjeblikket er € 555*, mens gennemsnitsprisen er €585*. Selvom vinen er ny, har prisen allerede haft en stigende trend ifølge wine-searcher, hvor gennemsnitsprisen på tværs af alle de tilbud, wine-searcher har faciliteret, er steget næsten 45 % fra april 2021 til januar 2022.  

Der er rift om Bourgogne. Og selv i dette investeringstip er mængderne små. Vi anbefaler derfor at slå til hurtigt eller kontakte os via formularen herunder, hvis du vil have en andel i 2019 Georges Noëllat Grands-Echezeaux eller i gang med bourgogneinvestering. 

Invester i 2019 George Noëllat Grands-Echezeaux

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2019George Noëllat Grands-Echezeaux750OC6€ 500
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.