Investeringstips - Italien - 8. marts 2022
Den bedste Fuligni Riserva til dato – Invester, mens mængderne er tilgængelige
Forgængeren har opnået en prisstigning på +59 % på mindre end to år. Fik vi sagt, at denne får bedre point? Læs meget mere om potentialet i 2016 Fuligni Riserva her.
Det er ikke et mirakel, at verdens bedste brunelloer er eftertragtede. Det er de, fordi de bedste selvsagt oser af kvalitet. Det er de også, fordi prisen tillader, at de fleste har råd til at være med. Sådan er det også i nærværende investeringstip, hvor Fuligni med deres 2016 Brunello Riserva er tilgængelig til investering: Den bedste fra deres side til dato.
James Suckling, Wine Advocate og Vinous er begejstrede. Frigivelsen er spritny. Prisen er god og historiske afkast på forgængeren er sublime.
Historien om Fuligni-familien
Fuligni-familiens historie kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede, hvor familien med rødder i Venedig flyttede til England. Dette blev indirekte startskuddet til deres nutidige virke som toscanske vinproducenter.
Fuligni-familien støttede den engelske krone og kongehuset med forskellige aktiviteter, og som et resultat af hundredevis af års engagement og netværk med de royale og adelige modtog familien i 1790 et stort stykke land i Maremma i den sydvestlige del af Toscana. Her begyndte familien deres vineventyr.
I starten af 1900-tallet flyttede Giovanni Maria Fuligni til Montalcino og begyndte at producere vin her, som familien havde gjort det i 100 år i Maremma.
Husets Riserva i sublim kvalitet
Fulignis ejendom dækker i dag 100 hektar på den vestlige side af Montalcino, hvoraf 14 er dyrket med vinstokke. Paolo Vagaggini varetager Fulignis marker, og han kan bryste sig af at være en af Toscanas mest dygtige sangiovese-eksperter. Sammen med Roberto Fuligini laver han familiens store vine.
Faktisk producerer Fugilini både grappa, olivenolie og vin. Deres absolut bedste produkt er deres Brunello di Montalcino DOCG, der i de bedste årgange også laves som en såkaldt Riserva, hvilken er den, der er tilgængelig til investering her – tilmed i en særdeles fremragende årgang.
Årgang 2016 placerer sig øverst på Fuligni-tronen
Sidst RareWine Invest kunne tilbyde Fuligni Riserva til investering, drejede det sig om årgang 2015. Her blev det italesat, at vinkritikerne fra Vinous er notorisk berømte (eller berygtede, om man vil) for at være hårde i deres anmeldelser af italienske vine, hvorfor de 95 point tildelt årgang 2015 var en særdeles flot vurdering.
Vinous tildeler hele 98+ point til 2016 Fuligni Brunello Montalcino Riserva, hvilket er den hidtil højeste score til Fuligni fra Vinous.
The Wine Advocate stemmer i og tildeler 97+ point. James Suckling tildeler hele 99 point, hvorfor han placerer årgang 2016 på samme høje niveau som årgang 2015.
Sidst blev det konstateret, at årgang 2015 med 97,3 point på tværs af kritikernes scores både overgik den mageløse årgang 2010 (96,7) og indtog pladsen som den bedste Fuligni-Riserva til dato.
Årgang 2016 opnår hele 98 point på tværs af verdens mest indflydelsesrige kritikere, hvilket sender den til tops.
Med høje point følger efterspørgslen
Det er bestemt ikke mærkværdigt, at efterspørgslen efter verdens bedste vine er stor. Så når anerkendte kritikere lovpriser en bestemt årgang fra en bestemt producent, rettes verdens vinblik automatisk mod denne.
Derfor er det forventeligt, at 2016 Fuligni Brunello Montalcino Riserva bliver en særdeles attraktiv flaske blandt verdens vinelskere. Ifølge Vinous er der produceret 13.008 flasker, hvilket synes som en meget begrænset produktion, der kaster tankerne i retning af Bourgognes mikroproduktioner i et marked, hvor efterspørgslen på god italiensk vin er stødt stigende.
Sådan er det gået med forgængeren
Årgang 2016 er lige blevet frigivet, hvorfor der ikke findes statistikker over priserne på denne. Derfor er det væsentligt at se lidt på årgang 2015, hvilken RareWine Invest tidligere har udbudt. Under administration af RareWine Invest har 2015 Fuligni Brunello Montalcino Riserva opnået en prisstigning på hele 17,6 % siden juni 2021.
wine-searcher.com kan ydermere være behjælpelig med at illustrere den stigende trend på netop 2015 Fuligni Brunello Montalcino Riserva. På tværs af alle tilbud på 2015 Fuligni Brunello Montalcino Riserva opgivet på wine-searcher.com er gennemsnitsprisen steget med hele 59,3 % på knap to år.
Nu er årgang 2016 tilgængelig. Tilmed med bedre point. De stigende priser tyder stærkt på, at efterspørgslen på Riserva fra Fuligni er stigende. Her har du muligheden for at være med, før mængderne reduceres betydeligt grundet løbende konsum, og før priserne opfører sig derefter.
RareWine Invest mener
Dette er i virkeligheden et skolebogseksempel på vininvestering. Høj kvalitet, god pris, sparsomme mængder og stor efterspørgsel på de bedste brunelloer. Tillæg her, at det er gået særdeles godt for dennes forgænger med +17,6 % på under et år.
Ifølge wine-searcher.com er den laveste pris på 2016 Fuligni Brunello Montalcino Riserva lige nu €145*. Din investeringspris her er lige nu € 95* hvilket i sagens natur giver både dig og din investering en særdeles god start og et stærkt udgangspunkt.
De italienske vine tiltrækker sig øget opmærksomhed. Derfor anbefaler vi at slå til, når de bedste er tilgængelig til investering. Sådan en mulighed foreligger lige her.
*Pris pr. flaske ex. told, moms og afgift, i hele kasser og perfekt stand.
Invester i 2016 Fuligni Brunello di Montalcino Riserva
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2016 | Fuligni Brunello di Montalcino Riserva | 750 | OC6 | €95 |