Investeringstips - Italien - 23. juni 2022

Er Castellare di Castellinas topvin en skjult perle?

2017 I Sodi di San Niccolòs kvalitet stemmer ingenlunde overens med prisen, hvilket er opskriften på en klassisk value-for-money-investering. Læs meget mere om potentialet.

“I Sodi, one of the most under the radar wines in all of Italy”, Vinous

 

I RareWine Invest-regi er det ikke en nyhed, at Italien er hjemstedet for kvalitetsvine med en prissætning, der slet ikke yder dem retfærdighed. I dette investeringstip er endnu en sådan på dagsordenen, og det formodes ikke at være et bevidst valg fra Castellare di Castellina, at deres topvin flyver lydløst og usynligt under verdens vinradar.

Hvad mon der sker, når verden for alvor modtager kvalitetssignalet fra Castellare di Castellina? Lige nu er prisen for lav. Og faktisk er prisen her lavere i forhold til den laveste pris hos Wine-searcher.com. Mængderne er også små, og en potentiel upside kan overgå 2017 I Sodi di San Niccolò. Bliv klogere på potentialet, og invester før, radio silence elimineres.

Castellare di Castellina: Kombinationen af innovation og tradition

I 1970’erne tog forretningsmanden Pauolo Panerai et initiativ, der skulle vise sig at blive mere end fornuftigt. Et initiativ om at købe og lave en sammenslutning af Castellare, Caselle, San Niccolò og Le Case. Det blev i 1979 til vinhuset Castellare di Castelina, og målet var soleklart. Der skulle produceres vin af den bedst mulige kvalitet med udgangspunkt i både innovation og toscanske traditioner. I dag ejer Panerai stadig vinhuset, om end han har tilføjet både Sicilianske Feudi del Pisciotto samt toscanske Rocca di Frassinello til sin samling.

Castellare di Castellina har hjemme i hjertet af Chianti Classico, og har i dag status som både ikonisk og velanset producent i Toscnana. Huset har en bred portefølje, hvori 250.000-300.000 årlige flakser er fordelt ud.

Castellare di Castellina Castellare di Castellina

Panerai og Rothschild i skøn forening

1970’erne betegnes som vin-italiens revolution, hvor supertoscanerne blev født, flasket op med internationale druesorter, barriques og nye teknikker. Panerai købte ikke de revolutionerende idéer hundrede procent, men fokuserede i stedet på tradition, økologi og innovation, om end Castellera de Castellina var en af de første vinhuse i Italien, der indførte brugen af barriques.

Faktisk stiftede Panerai og Baron Edmond de Rothschild (ejer af Château Lafite) foreningen Compagnie Vinicole Conseille, der havde til hensigt at udbrede kendskab til netop nye teknikker inden for vinfremstilling. Barriques var uden tvivl vejen frem, men Panerai vidste også, at produktet fra marken var altafgørende.

Husets topvin – I Sodi di San Niccolò

I Sodi di San Niccolò er Castellare di Castellinas topvin, flere gange rangeret på Wine Spectators Top 100 list, som er baseret på kvalitet, værdi, begejstring og tilgængelighed. Senest i 2019, hvor netop vinen i nærværende investeringstip, 2017 Sodi di San Niccolò, var rangeret som nummer 17.

2017 Sodi di San Niccolò får flotte point fra vinkritikerne. Italienspecialisten giver den 96 point, hvilket James Suckling istemmer. Wine Advocate har endnu ikke tildelt scores til denne, hvilket kan give en potentiel upside, skulle de dele begejstringen. Generelt holder huset et flot højt niveau på deres topvin, og den højeste score på tværs af anmelderne er 97 point*, hvorfor denne 2017 befinder sig blandt de bedste.

ÅrgangVIWAJSAVG
2017969696
20169896+9596,3
201598959696,3
201494+94+9193
201395+969595,3
*tildelt årgang 1990, 1997 baseret på scores fra Vinous og Wine Advocate.
2017 I Sodi di San Niccolò 2017 I Sodi di San Niccolò

Stærkt forhold mellem pris og kvalitet

Der har været en tendens til, at priserne på de italienske vine ikke helt følger med kvaliteten. Tværtimod. Her er der mulighed for at få meget kvalitet for pengene – i dette til en pris 22 % under billigste pris på wine-searcher.com.

De billigste priser på 2017 Sodi di San Niccolò på wine-searcher.com er i øjeblikket € 55 pr. flaske* samt en gennemsnitspris på € 71. Din pris er er € 45 pr. flaske. Argumentet om, om vinelskeren overhovedet ville opdage, hvis prisen på denne steg 10, 20 eller 30 % over natten er relevant her. I sidstnævnte tilfælde vil en flaske dermed koste mindre end € 60, hvilket stadig virker billigt. En interessant tanke for vininvestoren.  

Årgang 2016 var en fremragende årgang I Sodi di San Niccolò, og tildeler Wine Advocate 97 point til årgang 2017, kommer den op på niveau med denne. Selv, hvis WA giver 96 point, kommer gennemsnittet til at være mere end hæderligt og sammenligneligt med dens forgænger. Årgang 2016 Sodi di San Niccolò med 96,3 point på tværs af kritikerne** ifølge wine-searcher.com koster lige nu mindst € 60 samt gennemsnitligt € 85. Denne har selvsagt kostet væsentligt mindre ved frigivelse. Samme vin har desuden jf. Wine-searcher set et markant fald i availability siden frigivelsen på 29.230 flasker. Det har ikke været muligt at finde et præcist tal for, hvor mange flasker, der er produceret i 2017, men siden 2014-årgangen har tallet ligget mellem 27.000 og 29.230, hvorfor produktionen formodes at være i dette spænd ved frigivelse.

I et Italiensk perspektiv er dette en særdeles lille produktion. Og til en pris, der ikke yder kvaliteten retfærdighed, er det forventeligt, at en betydelig del allerede er konsumeret.  

*Ex. told, moms og afgifter, i hele kasser og perfekt stand

**Wine Advocate, Vinous og James Suckling

RareWine Invest mener

Dette er en klassisk value-for-money-vin, som faktisk her koster 22 % mindre end billigste tilbud på wine-searcher.com. Allerede her får du altså et væsentligt forspring. Læg hertil, at en høj score på 97 point fra Wine Advocate kan sætte yderligere skub i både efterspørgsel og pris…. Og selv hvis de ikke deler begejstringen hos både Vinous og James Suckling, er potentialet alligevel allestedsnærværende. Wine Advocate har nemlig tildelt mellem 94-96 point de seneste fem årgange, og det er usandsynligt, det ikke kommer til at ligge i det leje igen. Han erklærer sig nemlig generelt enig med både Suckling og Vinous, når det kommer til denne vin.

Mængderne er små, og formentligt reduceret væsentligt siden frigivelse. Og vi ved, at vinelskere er villige til at betale for kvalitet, hvorfor prisstigninger på en god vin i dette prisleje kan gå næsten ubemærket hen. Her har du muligheden for at investere, før resten af verden får øje på kvaliteten i Castellare di Castellinas topvin – før verden finder ud af, hvilken skjult perle denne 2017 I Sodi di San Niccolò i virkeligheden er. 

Invester i 2017 Castellare di Castellina I Sodi di San Niccolò

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2017Castellare di Castellina I Sodi di San Niccolò750OC6€ 45
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.