Investeringstips - Italien - 23. august 2022
Invester i 2019 Sassicaia: Ny årgang spiller med blandt de bedste
Sassicaia imponerer med ny topårgang og har glædet investorer med trecifrede afkast. Vær med fra start med årgang 2019.
Super-brandet og supertoscaneren, Sassicaia er nu endelig tilgængelig til investering i årgang 2019. Årgang 2019 skriver endnu et imponerende kapitel i sagaen om den vel nok mest berømte af de fem store supertoscanere og er nu din mulighed for at komme med helt fra start. Og potentialet er stærkt. Årgang 2019 er nemlig, hvad angår kvalitet, kun overgået af kultårgangene 1985 og 2016.
Sassicaia i en ny liga
Går du op i italiensk vin eller har fulgt os i en periode, er navnet Sassicaia formentligt ikke fremmet for dig. Men ikke altid har supertoscaneren med den karakteristiske stjerne og guldskrift været så efterspurgt som den er i dag.
Da Sassicaia blev introduceret og brød med de traditionelle regulativer, kunne den kun klassificeres med den lidet flatterende klassificering ”Vino da Tavola” eller ”bordvin”. Men trods den lave status skete der noget i 1978; her nåede en flaske 1972 Sassicaia helt til tops i en stor smagning med mere end 30 andre bordeauxblends hvilket gav Sassicaia international anerkendelse over natten.
Årgang 1985 var endnu en milepæl, da den som den første Sassicaia opnåede de berømte 100 point af Robert Parker. Sassicaia havde avanceret og var for alvor blevet en del af fine wine-segmentet. Men det skulle vise sig at Sassicaia havde hvad der skulle til for at træde ind på den helt store vinscene og mænge sig med verdenseliten. I november 2018 blev 2015 Sassicaia udråbt til Wine Of The Year af Wine Spectator og blot tre måneder senere modtog årgang 2016 100 point af Robert Parkers Wine Advocate. Dette satte for alvor gang i tingene og udover at sætte en ny tårnhøj standard for hvad Sassicaia kan og er, så rykkede Sassicaia for alvor op i en ny liga, blandt de mest anerkendte og eftertragtede vine – noget der ligeledes har sat sit aftryk på priserne.
“The 2019 is one of the prettiest and most balanced editions of Sassicaia we've seen this past decade, along with the back-to-back duo of 2016 and 2015. The 2019 marries the precision of the 2016 with the rich fruit weight of the 2015.”
- Monica Larner, Wine Advocate
Årgang 2019 hører til blandt de bedste
Årgang 2019 Sassicaia har ikke været længere ventet end en vanlig årgang, men det føles alligevel sådan. Forventningerne ovenpå top årgangene 2015 og 2016 var tårnhøje og mens årgang 2018 leverede højt niveau og indfriede forventningerne var buen for årgang 2019 spændt til bristepunktet.
Spændingen er udløst og Sassicaia viser endnu engang at ry og rygte som superbrand og en af Italiens mest berømte vine er så ganske berettiget, med bl.a. 98 point fra Wine Advocate. Årgang 2019 hører således til blandt de største Sassicaia’er nogensinde, kun overgået af 100 points årgangene 2016 og 1985.
Kun fire årgange har dermed fået 97 point og derover i de seneste 20 årgange og pointene fordeler sig således:
Sassicaia | Vinous | Wine Advocate | James Suckling | Gennemsnit |
---|---|---|---|---|
2019 | 94+ | 98 | 99 | 97,0 |
2018 | 97 | 97+ | 97 | 97,0 |
2016 | 96 | 100 | 97 | 97,7 |
2009 | 97 | 96+ | 98 | 97,0 |
Sassicaia er en investor-favorit – og med god grund
Sassicaia er med god grund blevet en favorit både blandt verdens vinelskere, men også iblandt investorer.
Forud for årgang 2016s sensationelle 100 point-scoring blev de handlet til i omegnen af € 170*. I august, blot syv-otte måneder efter nyheden om de 100 point hed prisen € 210*. I dag er prisen nærmere € 360, hvilket betyder at de der fulgte vores indledende anbefaling siden da har kunne glæde sig over en stigning på 111,7 %.
Enkeltårgange fra Sassicaia er fyldt med denne slags historier, men skal vi kigge i et lidt bredere perspektiv er historien ikke mindre kedelig: Ifølge Liv-ex er de seneste 10 årgange af Sassicaia, der har været på markedet i minimum fem år (årgang 2004-2013), over de seneste fem år i gennemsnit steget med 106 %. Dette svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 14,9 % i perioden.
Årgang 2009 har ligesom 2019 fået 97 point i gennemsnit på tværs af de tre kritikere. Denne har dog performet bedre end gennemsnittet med et afkast på 119 % hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 17 % de seneste fem år.
*Pr. flaske uden told, afgift og moms, i hele kasser og perfekt stand.
RareWine Invest mener
2019 Sassicaia er blæst ind på vinscenen og cementerer endnu engang Sassicaias status på Italiens super-(vin)-brand nr. 1. Vinverden elsker den, naturligvis for kvaliteten, men også for historien om underdog’en der arbejder på at overtage verdensherredømmet.
En investering i Sassicaia er på mange måder en klassisk italiensk investeringscase, hvis vi udelukkende kigger på øverste hylde. Kvaliteten er helt i top, kendskabsgrad og efterspørgsel ligeså og trods en produktion på i omegnen af 180.000 flasker pr. årgang, er modne årgange alligevel i begrænset udbud og i øvrigt ganske bekostelige.
Wine Advocate er i øvrigt så begejstret for 2019-årgangen at de vurderer the 2019 edition is superior to the 2018 also in terms of its cellar-aging potential […] and it promises to withstand the test of time.
Med årgang 2019 er der endnu engang fra producenten sat et nyt højt niveau for hvad en ny Sassicaia kan koste, ligesom det har været tilfældet med tidligere årgange. Dels fordi producentens omkostninger, ligesom alle andres stiger og dels fordi de kan. En mekanisme der på alle måder er til investorens fordel.
Men udover det generelle og umiddelbare potentiale i en topårgang fra den italienske darling kommer Sassicaia med et ekstra uforløst potentiale: For hvad sker der næste gang Sassicaia får 100 point? Det er utænkeligt at dette er sket sidste gang, og da det skete med årgang 2016 havde det store positive konsekvenser på tværs af alle øvrige årgange.
Invester i 2019 Sassicaia
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2019 | Sassicaia | 750 | OWC6 | € 250 |