Investeringstips - Whisky - 29. marts 2022

Investering i Macallan 18YO Double Cask: Et overset og uforløst potentiale

High value-for-money-whiskyinvestering tilgængelig. Skal du tidligt med er det nu. Se her hvorfor.

The Macallan: Et power-house i whisky-kategorien

Er der whisky på programmet, er Macallan ganske enkelt umulig at komme udenom – særligt når det gælder high-end skotsk single malt whisky. Macallan er ganske enkelt et power-house i denne kategori og er også blandt de destillerier, der har lanceret nogle af de mest eksklusive, prestigefulde og sjældne frigivelser i whiskyverdenen og holder desuden rekorden for verdens dyreste whisky nogensinde. Men det er faktisk i den anden ende af Macallans produktportefølje, at vi har identificeret et overset og uforløst potentiale. Et potentiale der, ligesom du kender det fra vininvestering, baserer sig på et højt konsum og en manglende motivation til at gemme. Samtidig kan du her investere til markedets absolut laveste pris ifølge wine-searcher.com* og få et attraktivt udgangspunkt i din investering.  

Læs mere om potentialet og markedsudsigterne for whisky herunder.  

*Pris pr. flaske uden told, moms og afgifter, i hele kasser og perfekt stand 

The Macallan - Fra negligeret komponentproducent til verdens top

Macallans historie strækker sig helt tilbage til 1824, hvor det lille gårddestilleri i Speyside modtog licens til at destillere. Men vi spoler tiden lynhurtigt frem til 1996, hvor Macallan overtages af Highland Distillers, der i dag kendes som Edrington.  

Macallan har i store dele af sin kommercielle levetid faktisk ”blot” været en producent af single malt whisky som andre producenter brugte i deres blends. Der var nemlig ikke hverken tradition for, eller efterspørgsel på single malt whisky alene. Dette var med den tids opfattelse kun en komponent i et andet slutprodukt. Denne opfattelse gjorde Macallan imidlertid op med, da man her så markedspotentialet i smag, historie og ”sexiness” i single malt whisky, hvilket Macallan, som et af de første destillerier begyndte at markedsføre i løbet af 1970’erne.  

Dette visionære syn har uden tvivl været med til, at Macallan i dag kan cementere sin berettigelse i den absolutte top af whiskyverdenen. Dette bl.a. med den luxuriøse Macallan in Lalique-serie med 50-60 års whisky, samt serien Macallan Fine & Rare, der er den største og mest omfattende serie af årgangswhisky med whisky tilbage fra 1926.  

Edrington ejer fortsat Macallan, men har fået tilføjet yderligere kræfter, da den japanske bryggeri- og destillerigigant Suntory i 2020 købte 10 % af Edrington. Dette er stærke aktører, der både kan og vil udbygge kendskab og efterspørgsel på bl.a. Macallan – præcis som det kendes fra eksempelvis Dom Pérignon og LVMH-gruppen i Champagne, eller Clos de Tart og Artémis i Bourgogne. 

Macallan-Double-Cask-Range-800x600.jpg

Macallan Double Cask Series

Macallan har en bred portefølje, der strækker sig fra high value-konsumprodukter til ekstremt sjældne og luksuriøse flasker for millioner. Macallan Double Cask-serien hører nærmere til i første kategori, og det er netop i dette, at en af styrkerne består. Mere om det senere.  

Macallan Double Cask er en forening af det ”nye” og det ”traditionelle” Macallan. Tidligere har dogmet været, at der er blevet brugt sherryfade af europæisk eg i produktionen, men med Double Cask bruges der både sherryfade fra europæisk og amerikansk eg. Ifølge Macallan selv er dette fremtiden.  

Serien består af en Double Cask Gold (seriens billigste), en 12 YO, en 15 YO, en 18 YO og en 30 YO, der blev lanceret i efteråret 2021.   

Mens 30 YO ifølge wine-searcher.com koster € 3.650-5.000 pr. flaske*, er prisen på 18 YO i et helt andet prisleje: Ifølge wine-searcher.com er laveste pris i øjeblikket € 245 pr. flaske*. Din investeringspris er lige nu € 200**.   

Det er med andre ord ikke svært at få øje på den værdi, som 18 YO-varianten tilbyder – her får man Macallan-kvalitet og brand og 18 års single malt whisky til en pris, der ganske enkelt virker for billig – uanset om der kigges på wine-searcher-prisen eller prisen, du her har mulighed for at investere til. Men vælger du at investere her, sparer du yderligere 18 %, sammenlignet med billigste pris på wine-searcher.com.  

 *uden told, moms og afgift, i perfekt stand 

**uden told, moms og afgift, i hele kasser og perfekt stand 

 

Limited Edition og stort konsum

Double Cask-serien er lavet som en limited edition-serie, der startede med en frigivelse i 2020. Frigivelsen du kan investere i her, er 2021-frigivelsen, som er vel på vej ud af markedet og er allerede særdeles vanskelig at opdrive i større mængder. Det vil samtidig sige, at når der ikke er mere 18 YO 2021 Release, så er der ikke mere, og der kommer ikke mere. 

Vi ved allerede nu, at der kommer en 2022-frigivelse, men ingen ved, hvor mange frigivelser, der ender med at komme. Men én ting er sikkert: Historisk set har komplette samlinger været ekstremt attraktive og har opnået store præmier, og disse bliver kun lettere at samle, jo hurtigere man kommer med. Men uanset om man går med en ambition om at samle et fuldt vertikal, eller blot vil nyde det gode potentiale i den enkeltstående frigivelse, er Double Cask 18 YO en attraktiv investeringscase. High end single malt whisky i dette prisleje har nemlig et ekstremt stort publikum, og til denne pris er der kun ganske få, der tænker på at gemme – Double Cask 18 YO 2021 Release er dermed en overset perle i investeringsøjemed.  

Opadgående trend

Trods at det er mindre end et år siden, Double Cask 18 YO 2021 blev frigivet, er det allerede vanskeligt at opdrive mængder, hvilket understreger efterspørgslen. Dette afspejles desuden i prisudviklingen, hvor gennemsnitsprisen på tværs af alle tilbud på Double Cask 18 YOwine-searcher er steget med 15 % siden i sommers. En flot opadgående trend, før mængderne overhovedet er forsvundet fra markedet.  

Macallan-18YO-Double-Cask-2021-800x600.jpg

Markedsudsigter for whiskyinvestoren

Selvom whiskyinvestoren med bagudskuende briller kan godte sig over et aktiv, der over de seneste 10 år har givet et afkast på hele 478 %* (gennemsnitligt årligt afkast på 19 %), så er der meget, der tyder på, at fremtiden også bliver særdeles spændende. Ifølge Allied Market Research, der er et amerikanskbaseret globalt markedsanalyse- og konsulenthus, vil det globale whiskymarked vokse med 44,9 % fra 86,4 milliarder dollars i 2019 frem mod 2027. Denne vækst forventes primært at blive drevet af stigende priser, flere whiskydrikkere, der entrerer markedet, samt stigende salg af gode/dyre flasker. Men selvom Europa og Nordamerika i dag er de absolut største markeder for whiskyproducenterne, findes der to sovende kæmper mod øst, der er indbegrebet af uforløst potentiale:  

I Kina er salget af skotsk single malt-whisky steget tifoldigt over de seneste 20 år. Samtidig er importtarifferne her ganske beskedne, hvilket er en stor fordel for producenterne og deres udbredelse af scotch i det enorme land. En af udfordringerne her er dog at landet, som med så meget andet, er plaget af et stort marked for kopi-whisky. Den gode nyhed er dog, at kineserne, i takt med stigende levestandarder og en stræben efter vestlig livstil og luksus, i stigende grad efterspørger den ægte vare. Samtidig er der en kraftig vækst i kategorierne Premium Blends og Single Malt-kategorierne som Double Cask er en del af. Samtidig investerer de store spillere, som eksempelvis Edrington, massivt i netop Kina, da der her er et enormt uudnyttet marked. 

Indien er ligeledes et ekstremt spændende whisky-udviklingsmarked. Indien har nemlig en massiv tradition for forbrug af whisky, måske som følge af den historiske sammenhæng med det engelske kongedømme. Faktisk er Indien det absolut største marked for whisky i verden, og whisky er med længder den mest solgte spiritus i landet, men skotsk whisky fylder faktisk kun 2 % af det samlede salg, ifølge Scotch Whisky Association. Det er nemlig primært den øvre middelklasse og opefter, der har haft mulighed for at nyde de skotske whiskyer grundet enorme importtariffer på hele 150 %. Men efter UK trådte ud af EU kan de selv forhandle nye samhandelsaftaler og den indiske administration er allerede langt i processen med en drastisk nedsættelse af toldtariffen. Samtidig er der ligeledes i Indien et boom i størrelsen på middelklassen og en generelt voksende økonomi. Når de skotske whiskyer bliver mere tilgængelige for et marked i kraftig vækst, er det utænkeligt at salget af skotsk single malt ikke vil eksplodere.   

Der er samlet ca. 2,8 milliarder mennesker i Kina og Indien – der skal ikke skubbes meget til disse to markeder, før det vil have en enorm påvirkning på whiskyindustrien og dermed priserne.  

*Frank Knight, The Wealth Report 2021 

RareWine Invest mener

Investeringswhisky er ofte synonym med ekstremt dyre flasker, men med Macallan 18 YO Double Cask får du mulighed for at investere i en overset investeringswhisky, hvor både konsum og publikum er enormt.  

Du har nu mulighed for at få et stærkt udgangspunkt i din investering, da du lige nu sparer 18 % sammenlignet med laveste pris på wine-searcher. Samtidig er det også nu du skal slå til, hvis du ønsker at sikre dig et tidligt release i Double Cask-serien – når disse er væk fra markedet, er de væk – og der kommer ikke flere.   

Whiskyinvestering har længe været attraktivt og er faktisk det aktiv i samlerobjekt-kategorien der har givet det bedste afkast de seneste 10 år, med en gennemsnitligt årligt afkast på 19 %. Men med et whiskymarked, der spås at vokse med knap 45 % frem mod 2027 og to sovende kæmper i Kina og Indien, er der intet der tyder på at det bliver kedeligt at være whiskyinvestor i fremtiden – tværtimod.  

Vil du tidligt med i en ny type af high value-for-money-whiskyinvestering, så er det nu.   

Invester i Macallan 18YO Double Cask

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

FrigivelseWHISKYVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2021Macallan 18 YO700OC6/GB1€ 200
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.