Morey-Saint-Denis: Den smalle, homogene Bourgogne-kommune i opblomstring

De fem store i Bourgogne

Bourgogne er hjemstedet for nogle af verdens allerbedste vinproducenter. Bourgogne er mageløs. Og Bourgogne er kompleks. For at få et bedre overblik over Bourgogne og de allerbedste rødvine herfra, er det nødvendigt at zoome ind. Hele Bourgogne-området måler 230 kilometer fra Chablis i nord til Macon i syd. Indstiller man fokus på Côte d’Or – den gyldne skråning – er størrelsen reduceret til blot 65 kilometer. 

På den gyldne skråning optager den nordlige del Côte de Nuits 25 kilometer af de 230 kilometer, og disse kan yderligere reduceres til en strækning på 10 kilometer, hvor de bedste appellationer ligger. Deres placering er perfekt, om end området er ekstremt minimalt. Vine herfra kommer derfor i meget høj kvalitet og yderst begrænsede mængder. 

I denne artikelserie fokuseres der på de fem største appellationer; Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolle-Musigny, Vougeot og Vosne-Romanée. Jordbund og eksponering belyses, og de vigtigste marker med grand- og premier cru-klassifikation gennemgås.

Morey-Saint-Denis

Morey-Saint-Denis er mærkværdigvis den mest underkendte af de store kommuner i Cote de Nuits – det på trods af nogle fantastiske grand cru-marker. De seneste års investeringer fra store franske konglomerater som Artemis og LVMH Group kan måske ændre på anseelsen af Morey-Saint-Denis i de kommende år. Morey-Saint-Denis er en relativt lille kommune, der geografisk er placeret mellem Gevrey-Chambertin i nord og Chambolle-Musigny i syd, hvor stilen ofte sammenlignes smagsmæssigt med netop disse to større kommuner. Kommunens egen vinkarakter er dog beriget med stor finesse og en underliggende kompleksitet, der ofte først viser sig efter en rum tid i flasken.

Morey var den sidste kommune til at føje sin mest berømte mark, Clos-Saint-Denis til sit kommunenavn, ganske som det ses i kommunen Gevrey og marken Chambertin. Derfor har det officielle navn siden 1927 været Morey-Saint-Denis. I Morey blev navneprocessen dog kompliceret af interne stridigheder i kommunen, da nogle mente at Clos de la Roche var den bedste mark, og andre mente at det var Clos-Saint-Denis. Det endte dog med at blive sidstnævnte, der fik suffiks-æren, og kommunens navn blev: Morey-Saint-Denis

Den smalle kommune: Morey-Saint-Denis

Kommunen og appellationen Morey-Saint-Denis ligger som nævnt mellem Gevrey-Chambertin og Chambolle-Musigny, og er absolut den smalleste af de fem berømte rødvinskommuner i Bourgogne. Kommunen strækker sig blot 1,5 km fra nord til syd. Opbygningen af vinmarker er i Morey-Saint-Denis helt traditionel med Village-vinmarker på begge sider af hovedvejen – derefter premier cru op til den anden gennemgående vej ”Route de Grand Cru” og ovenfor ligger en stribe af flotte grand cru-marker på rad og række. Med skoven i ryggen ligger der igen nogle få marker med village-appellation øverst på den gyldne skråning. De fleste kommuner i Cote de Nuits er kun dækkende for rødvin, men Morey-Saint-Denis er også for hvidvin. Der er dog kun ca. 3 hektar tilbage med grønne druer i kommunen, så det er næsten mere en kuriositet end seriøs vin.

Sammensætningen af marker i Morey-Saint-Denis er mere homogen end i de fleste andre kommuner. Der er næsten 60 hektar med village-vinmarker, cirka 40 hektar med premier cru og hele 40 hektar med grand cru-appellation.

Grand cru i Morey-Saint-Denis

Der er fire vinmarker med status af grand cru i Morey-Saint-Denis, samt en lille stribe af Bonnes-Mares, der ellers hører til hos naboen i nord – Chambolle-Musigny. I de senere år har en stor grand cru-monopol og en stor del af en anden grand cru mark i kommunen skiftet hænder, hvilket helt sikkert vil være med til at løfte kvaliteten på begge marker med deraf følgende stigende interesse.

Både Artemis og LVMH-koncernen har investeret i grand cru-marker i Morey-Saint-Denis, og der vil formentlig være kamp om at præstere bedst. Deres tilstedeværelse vil derfor antageligvis øge både kvalitet og ikke mindst opmærksomheden for området. Begge koncerner kommer med et stort og velsmurt marketingapparat i ryggen og masser af erfaring indenfor området.

Derfor bliver det uhyre interessant at følge Morey-Saint-Denis i de kommende år, når der blæser nye vinvinde i de trange gader.

Clos des Lambrays

I 1365 blev Clos des Lambrays første gang omtalt i officielle dokumenter. Den franske revolution resulterede i, at marken blev delt op i mange parceller for først at blive genforenet i 1868, hvor Louis Jolu opkøbte de enkelte parceller. I 1930’erne blev Clos des Lambrays opkøbt, og desværre gik det ud over kvaliteten af vinene.

Heldigvis blev marken i 1970’erne købt at Saier-familien, og vinmager Brouin begyndte at genplante og skrue gevaldigt op for kvaliteten. Brouhin forblev kældermester og vinmager da ejendommen igen skiftede ejere i 1996. Han formåede at løfte kvaliteten markant på de i alt er 8,84 hektar. Vinmarken blev først løftet fra premier cru til grand cru i 1981, efter nye ejere havde søgt om det. Det skal nævnes at dette ikke helt er en monopole, da 0,2 hektar i den sydlige ende er ejet af Taupernot-Merme.

I 2014 offentliggjorde det franske luksuskonglomerat Louis Vuitton Moët Hennessy Group (LVMH Group), at de havde overtaget den historiske mark, brand og produktion. Altså med undtagelse af de sidste 0,2 hektar. De kommer med stor viden om drift af nogle af verdens førende vingårde. De ejer alt fra Château d’Yquem i Sauternes, Château Cheval-Blanc i Saint-Emilion og Ao Yun i Kina til Ardbeg Whisky i Skotland.

Den tidligere vinmager fra Clos de Tart, Jacques Devauges, strammer nu op på alle parametre for at udnytte markens potentiale. De ambitioner og midler, LVMH tilfører, vil formentlig løfte vinene hen, hvor de hører hjemme – nemlig i toppen af det kvalitative hierarki.

Clos de Tart

Det er slet ikke unormalt, at de bedste terroirs i Bourgogne blev fundet af kirken. Det var også tilfældet her, da cisterciensernonner fra Tart-klostret i 1141 grundlagde Clos de Tart.

I dag er Clos de Tart den største grand cru monopole-mark i Bourgogne med 7,53 hektar. Ydermere har marken kun haft fire ejere, siden nonnerne grundlagde den. Senest skiftede ejerskabet i 2018 til Pinault-familien gennem selskabet Artemis, som også ejer Château Latour i Pauillac samt flere andre førende vinejendomme. Det er meget forventeligt, at Pinault vil udfolde potentialet fra denne mark optimalt over de næste årtier.

Pinault-familien er i gang med at få endnu bedre styr på selve marken. Genplantning af uproduktive vinstokke og endnu større opdeling i parceller, der vil blive behandlet hver for sig. Alt sammen med målet at løfte kvaliteten til hidtil usete højder.

Clos de la Roche

Med hele 16,9 hektar er Clos de la Roche en stor grand cru, som historisk set har været meget mindre. Den nuværende størrelse blev fastlagt i 1971, og nogle af de sidst tilkomne parceller er måske ikke på højeste niveau, hvorfor de bedste eksemplarer kommer fra den oprindelige del af marken. Stilen på Clos de la Roche er intens og lidt i stil med Chambertin, men umiddelbart med mere finesse.

Denne Clos udmærker sig også ved slet ikke at være indhegnet, som en clos ellers skal være for at leve op til navnet. Oprindeligt var den gamle del af marken indhegnet, og det er den indhegning, der gav Clos de la Roche sit navn. Gennem årene er marken blevet udvidet en del og den gamle mur er forvitret gennem tiderne. Vinmarker omgivet af et gærde – typisk stengærde - må i Bourgogne betegnes som en Clos.

Den største markbesidder på Clos de la Roche er Domaine Ponsot med 3,31 hektar beliggende lige nedenfor selve domænet på toppen af bakken med udsigt over marken. Domaine Ponsot producerer absolut en af de mest klassiske vine fra Clos de la Roche og med et stort lagringspotentiale.

To andre prisværdige eksemplarer kommer fra Domaine Leroys 0.67 hektar og Dujac med sin vin fra den næststørste parcel på 1.95 hektar.

Clos Saint-Denis

Clos Saint-Denis er på nuværende tidspunkt måske den bedste mark i kommunen. Den er 6,62 hektar og ligger lige midt i Morey-Saint-Denis. Clos Saint-Denis står for nogle af Bourgognes bedste rødvine, og her er stilen mere frugtdreven end den mere mineralske Clos de la Roche.

De to producenter, der besidder mest jord på Clos Saint-Denis, er Lignier med 1,49 hektar og Domaine Dujac med 1,46 hektar. Især Dujac er kendt for en meget elegant udgave fra Clos Saint-Denis. De fleste andre producenter har meget små jordlodder på Clos Saint-Denis og producerer små mængder vin, hvoraf de mest eftertragtede er Herestyn-Mazzini, Amiot-Servelle. Coquard Loison-Fleurots fortolkning af Clos Saint-Denis er også magisk og kommer fra meget gamle vinstokke.

Premier cru i Morey-Saint-Denis

Premier cru-markerne i Morey-Saint-Denis ligger i et bælte under grand cru-markerne. De fleste leverer vine af høj kvalitet, og de fleste også med lagringspotentiale. Størstedelen af markerne er relativt små og har kun ganske få ejere. De små mængder gør det svært for vinene at skille sig ud i markedet.

Generelt kan det siges, at de fleste vine med Morey-Saint-Denis premier cru-klassifikation er af meget høj kvalitet, hvorfor nogle af dem fremhæves herunder.

Monts Luisants

Monts Luisants ligger over Clos de la Roche grænsende mod Gevrey-Chambertin. Den har et areal på 5,39 hektar med både blå og grønne druer, der leverer på højeste niveau. Domaine Ponsot har en parcel med aligoté, der er plantet i 1911 og formentlig bruges til at fremstille den bedste vin på denne drue. Dujac fremstiller også en hvidvin her – dog på chardonnay. Der fremstilles også flotte røde vine her, hvor især versionen fra Domaine Ponsot er værd at holde et vågent øje med.

Clos des Ormes

Clos de Ormes ligger i den nordlige ende af Morey Saint-Denis lige under Clos de la Roche, og dens areal udgør cirka 3 hektar. Dette er endnu en mark, der støder op til en grand cru og leverer vine på niveauet lige under. George Lignier ejer størstedelen af marken med sine 2 hektar.

Les Millandes

Midt i byen på flot eksponering ligger de 4,2 hektar Les Millandes premier cru. Det er en relativ stor mark i Morey-Saint-Denis, om end den er delt op mellem de fleste af de lokale vinbønder. En af de flotteste udtryk fra Les Millandes kommer fra Domaine Heresztyn fra Gevrey, der producere på +70 år gamle vinstokke.

Village i Morey-Saint-Denis

De almindelige marker, village markerne, har også tradition for at blive tappet med deres lieu-dit-navn på etiketten. Lieu-dit-navnet er navnet på en specifik parcel. Især en parcel som Clos Solon bruges bredt, da den med sine 5,58 hektar leverer en stor mængde druer. Tres Girard, som ligger lige nedenfor hotellet af samme navn giver også en god solid Morey-Saint-Denis village, der har den klassiske elegance for kommunen.

Morey-Saint-Denis i fremtidens aspekt

Morey-Saint Denis vil altid være kommunen, der ligger midt mellem Gevrey og Chambolle, men det tyder på, at identiteten kun bliver skarpere i årene, der kommer. Stilen i vinene er mere elegante end Gevrey-Chambertin, men knap så fine i udtrykket som deres nabo mod syd i Chambolle-Musigny. 

Det kan godt være Morey-Saint-Denis er smal i størrelse, men den er i sandhed stor i smag og potentiale. I Morey-Saint-Denis ligger mange markante domæner, hvor store vine bliver skabt. Den forventede og fremtidige øget kvalitet hos Clos de Tart og Clos des Lambrays er en interessant faktor. Både Clos de la Roche og Clos Saint Denis har holdt fanen højt i mange år, og det vil bestemt være eftertragtet, hvis fanebærerne blev flere.