Myten om Cristal: Krystalklar, eksklusiv og attentatsikret

Denne artikel er også tilgængelig som højtlæsning.
Klik herunder og lyt med, eller find RareWine Podcast i din foretrukne podcast app...

« A wine of pure pleasure and a sophisticated gastronomic wine, Cristal
is both powerful and delicate, combining subtlety and precision. »

— Jean-Baptiste Lécaillon, Cellar Master

I mere end 100 år har Cristal gået sejrsgang blandt alverdens champagneelskere. Gyldent ikonisk cellofan beskytter det anmelderroste indhold mod skadeligt lys, og på samme tid signalerer det ekstravagance, myte og storhed. Cristal er opstået som et ønske om at opnå fuldkommen champagneperfektion. Men myten om Cristal er ikke kun guld og luksus – det er fortællingen om en magtfuld mand, hans passion for franske bobler og berettiget paranoia.

Hvad zaren ønsker, skal han få

Er det underligt at kræve næsten utopisk luksus, når man til dagligt kalder Vinterpaladset for hjem? Det var i hvert fald det, Zar Alexander II af Rusland gjorde, da han i 1876 opsøgte Louis Roederer med et ønske om at få den bedste champagne, verden endnu havde set.

Få siger nej til en zar. Og da slet ikke, når zaren i forvejen er en flittig champagendrikker. Og hermed begyndte produktion af Cristal – en af de bedste champagner i verden.

På daværende tidspunkt var det også normalt, at de store champagnehuse ikke ejede særligt mange marker, men allerede på dette tidlige tidspunkt adskilte Roederer sig fra de øvrige producenter ved at eje en del vinmarker.

Disse marker havde familien været forudseende nok til at starte med at opkøbe i 1840erne, så de kendte de bedste parceller efter mange år i markerne. Mange af disse marker fik i den sidste ende grand cru-klassifikation, da det system blev indført i Champagne. Derefter var der blot arbejdet i kælderen tilbage.

Paranoia i fuldt flor

Zar Alexander II regerede i en turbulent tid, hvor attentater ikke var unormale. Derfor var han selvsagt altid på vagt – også når der skulle drikkes champagne. Af denne årsag stillede han nogle nærmest absurde krav til produktionen af den flaske, Louis Roederer havde fået til opgave at skabe indhold til.

Absurde krav, der bundende i frygten for attentat.

Zaren krævede, at flasken skulle være fremstillet af klar krystal, så han tydeligt kunne se, at vinen var klar og uden spor af gift. Dernæst krævede han, at bunden på flasken skulle være helt flad, så der ikke kunne gemmes en bombe under den.

Afslutningsvis ønskede han naturligvis en guldetiket, der skulle signalere eksklusivitet, når zaren serverede champagnen for sig selv og sine gæster. Og selv med disse krav blev Cristal en realitet.

Fra krystal til glas og fra vinterpalads til offentlighed

I dag er flasken ikke længere lavet af krystal, men klart glas, der afslører flaskens indhold. Og selvom den overhængende frygt for attentater ikke længere hænger over Cristal-flaskerne, er den flade bund bevaret. For at beskytte champagnen mod skadelige UV-stråler, pakkes Cristal i dag ind i gyldent cellofan.

Der var i øvrigt grund til paranoia, for et attentat blev faktisk Zar Alexanders endeligt i 1881. Og selvom attentatet ikke blev udført med champagne som våben, er zarens historie skrevet i Cristal. Og fordi Louis Roederer skabte en fantastisk champagne, valgte de at markedsføre Cristal til hele verden i 1945 – også selvom den russiske revolution satte punktum for zarens regeringstid.

Cristal i dag

I dag fremstilles Cristal stadig fra de bedste grand cru-marker, hvilke Louis Roederer ejer i syv forskellige kommuner. Fremstillingen kører på ingen måde efter en skarp recept, men tilpasses altid årgangen. Det er også derfor, fremstillingen af mousserende vin beskrives som en kunstart.

Kældermester Jean-Baptiste Lécaillon og hans hold smager alle de forskellige parceller, Louis Roederer ejer, og når årgangen er til det, og vinen smager, som den skal, kan den indgå i Cristal. Disse vine kommer fra flere hundrede parceller ejet af Roederer og smages efter gæring, hvor de stadig er hvide vine med høj syre og lav alkohol – såkaldt Vin Claire. Først når blandingen er lavet, vides det, hvor druerne kom fra, og hvad den præcise sammensætning er i årets udgave af Cristal.

I langt de fleste årgange er der en lille overvægt at pinot noir i blandingen i forhold til chardonnay. Det er ofte op mod 50 forskellige parceller, der har leveret druerne. I langt de fleste tilfælde udvælges druerne fra de forskellige parceller, alt efter hvad årgangen har at byde på. Alle de parceller, som leverer druer til Cristal, har været dyrket biodynamisk siden 2012.

Efter blanding lagres vinen med sit bundfald i seks år inden degorgering. Det er med til at skabe både balance og intensitet i vinen.

Louis Roederer og biodynamikken

Hos Louis Roederer betyder bæredygtighed meget, og de bedste marker dyrkes her biodynamisk – ganske som det er tilfældet hos eksempelvis Leflaive og Domaine Leroy i Bourgogne. Ydermere har Roederer en stærkt gennemarbejdet holdning til deres forbrug af vand og andre midler på vingården og i markerne. I dag har Roederer den 3. største beholdning af økologisk dyrkede vinmarker i Champagne.

Mængden af Cristal er naturligvis ikke helt kendt, men det ligger under 1 million flasker årligt, hvilket gør det til en ganske lille produktion for en prestige cuvée. Til sammenligning fremstilles Dom Pérignon formentlig i mere end 5 millioner flasker årligt.  

Cristals fantastiske formationer

Når en succes er etableret, er det ikke en indikation på at lade den være, som den er. I hvert fald ikke for Louis Roederer, der altid stræber efter at opnå det bedste. Derfor fremstilles Cristal i flere varianter, men selvfølgelig kun i de bedste årgange.

Cristal rosé

I mange år var der kun én Cristal, men i 1974 kom den første rosé-udgave af Cristal på markedet. Den fremstilles i endnu mindre mængder end den klassiske Cristal. I Champagne må man fremstille rosé både ved at blande rødvin i hvidvin, eller ved at lade skallerne ligge med mosten i en kort periode. Cristal rosé fremstilles efter Saignée-metoden, hvor man netop blander rødvin i hvidvinen. Dette gøres, inden vinen gennemgår andengæring på flaske i kælderen.

Cristal Vinothéque

Cristal Vinothéque er en frigivet vin, der især viser Cristals evne til at lagre i flasken. Vinene, der udvælges til Vinothéque-serien, degorgeres efter cirka 10 år i kælderen med en lidt lavere dosage. Herefter lægges de tilbage i de perfekte kældre hos Louis Roederer i yderligere 10 år, inden de frigives i små mængder til markedet. Dette er den ypperste release fra Cristal.

Cristal Rosé Vinothéque

Fortællingen om Cristal Rosé Vinothéque er stort set identisk med historien ovenfor. Vinen ligger først i en længere periode i kælderen efter sin andengæring. Derefter degorgeres den med lavere dosage, og så lægges flaskerne dybt i kælderen igen. Herefter er de berettiget at komme på markedet med Vinothéque-betegnelsen – det ypperste eksempel på, hvad Cristal rosé kan. Resultatet er en lille mængde af absolut højeste kvalitet lagret under perfekte forhold.

Huset bag Cristal Champagne

Cristal er prestigecuvéen fra champagnehuset Louis Roederer. De fleste store huse har en vin, som er deres absolut bedste, og som oftest er det også den, der gør dem kendte. For Louis Roederer har Cristal haft denne position siden Zaren bestilte første årgang i 1876. Hos andre champagnehuse skal der ofte indkøbes druer til de bedste vine, men hos Roederer har der altid været en ambition om at eje en stor del af egne marker. Dermed er der fuld kontrol over både kvalitet og prisudvikling. I dag ejer Roederer mere end 240 hektar vinmarker fordelt på mere end 410 parceller. Alle vinmarker dyrkes økologisk, og de bedste, som leverer druerne til Cristal, dyrkes biodynamisk.

Vinhuset blev grundlagt i 1776 som Dubois Pére et fils, men fik sit nuværende navn, da Mr. Louis Roederer arvede huset i 1833. Siden har det været i familiens hænder.

Louis Roederer var en visionær mand og forstod, at vinmarkerne var den vigtigste faktor, når den bedste champagne skulle fremstilles. Han opkøbte derfor tidligt vinmarker på de bedste placeringer i området.

I dag er Louis Roederer et af de absolut førende champagnehuse og deres vine fra bund til top regnes for referencepunkter i deres kategorier. Senest har Roederer indset, at klimaforandringer gør det muligt at fremstille stille vine på et højt niveau. Derfor har de genoplivet den gamle Coteaux Champenois-appellation, som er gældende for rød- og hvidvin produceret i Champagne-regionen. 

Champagne Louis Roederer er i dag en del af gruppen Roederer Collection. De ejer og driver berømte vinhuse i Champagne som Roederer, Deutz og flere andre. Ydermere ejer de Ramos Pinto i Portugal, Diamond Creek i Napa Valley, Delas i Rhonedalen og Domaine Ott i Provence. Alle er at regne blandt de bedste i deres respektive områder.

Ja, Cristal er virkelig så god

Blandt mange gode prestigecuvéer på champagnemarkedet befinder Cristal sig helt i top. Den har en evne til at udvikle sig fantastisk over tid samtidig med, at den smager forrygende fra start. Hos Louis Roederer har de gennem årene haft en evne til at holde kvaliteten helt i top i alle de frigivne årgange, hvorfor der meget sjældent tales negativt om Cristal.

Ydermere har musikkens verden og især hip-hop-miljøet haft en væsentlig betydning for Cristals berømmelse. Hele dette miljø placerede Champagne højt på en piedestal, og siden er Cristal blevet det ultimative symbol på succes. I Jay Z-hittet “Hard Knock Life” fra 1998 lyder en strofe: “And sip the Cris' and get pissy-pissy", og han var ikke den eneste prominente rapper, der elskede Cristal. Kanye West, 50 cent og Mos Def har også sendt kærlighed i retningen af krystalchampagnen.  

Verden kan takke en – med rette – paranoid russisk zar for at sætte Cristal i verden. Først til glæde for gæster på Vinterpaladset, men heldigvis nu til glæde for alle dem, der er så heldige at få fingrene i en cellofanindbundet klar glasflaske med flad bund og gylden ikonisk etiket.