Investeringstips - Champagne - 7. april 2022
Ny frigivelse: 2012 Salon bider skeer med de allerstørste årgange
To- og trecifrede afkast – det er resultatet for de investorer der har fulgt vores anbefaling af Salon. Nu er årgang 2012 frigivet…
”Salon 2012 unleashes its seductive powers on the palate, with notes of pineapple, lychee, a touch of smoke; caressing with a knowing smile as beguiling and mysterious as the Mona Lisa, Salon does not reveal every secret”
- Salon
Salon er meget mere end en champagne, og det er besjælingen i ovenstående citat et godt eksempel på. Salon er en champagne, der kan smile mystisk som Mona Lisa. Salon kan holde på hemmeligheder. Salon er forførende.
Salon har længe været en af vores helt store kæpheste. Faktisk er det også den vin, vi har udsendt allerflest investeringstips på, og generelt har en stående anbefaling på. Resultaterne og afkast taler for sig selv, men nu drejer det sig om husets seneste frigivelse; årgang 2012 – en årgang der bider skeer med de største.
Se resultaterne af vores Salon-anbefalinger i denne artikel, og bliv klogere på, hvorfor vi nu anbefaler 2012 Salon til investering.
Eugéne-Aime Salon havde en drøm
En drøm om at fremstille mageløs champagne til sig selv og sine allernærmeste. I 1905 lykkedes det ham at præsentere sin første årgangschampagne udelukkende på chardonnay, hvilket både blev starten på historien om Salon samt første gang, Blanc-de-blancs så dagens lys.
Kvalitet var det absolutte mål for Eugéne-Aime. Mængderne i de første årgange kunne derfor kun tilfredsstille meget få. I 1920’erne begyndte Salon dog at sælge sin champagne på de mest eksklusive steder i Paris. Steder, han selv frekventerede. Med succes.
Stædigt fortsatte Salon sin søgen efter champagneperfektion, hvorfor Salon kun blev sendt på markedet i de allerbedste årgange. Sådan er det stadig. Og selv når en perfekt årgang stikker snuden frem, kommer kun cirka 60.000 flasker Salon på markedet. Salon er dermed stadig kun for de få – og det er der potentiale i.
I dag klinger Salon eksklusivt hos verdens champagneelskere og champagneinvestorer. En kompromisløs tilgang til champagnefremstilling har resulteret i champagne i den absolutte elite.
Bliv meget klogere på historien bag Salon i artiklen: Salon champagne er så rent, som champagne kan være
Seneste frigivelse: 2012 Salon imponerer
Salonpublikummet er storhungrende og foreståligt tørstige. Derfor har verdens vinelskere selvsagt også ventet på kritikernes dom over den seneste frigivelse fra Salon. Og Kritikerne er begejstrede. Richard Juhlin giver 96 point, Vinous 97 point, Wine Advocate 98+ point, og James Suckling tildeler 98 point.
Det resulterer i en flot samlet score på 97,2 point, hvilket kun er overgået af årgang 2008 (99 point) og 1996 (98,3 point), som er to af de absolut største og mest legendariske årgange i Champagne.
Salon er som udgangspunkt altid garant for høje scores fra ovenstående kritikere, men det er selvfølgelig ikke et givet udgangspunkt. De høje scores forpligter og viser, at kompromisløsheden og jagten på perfektion stadig er den absolutte drivkraft for Salon. Og netop derfor, vil der formegentlig altid være efterspørgsel på Salon, og 2012 placerer sig i toppen.
Champagnetørke
En pandemi rystede verden, og Champagne gik ikke fri. I dag er det blevet mere vanskeligt at opdrive champagne, og ifølge Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC) faldt efterspørgslen på champagne i 2020 som en reaktion på Covid. Det betød, at salget i 2020 faldt med 18 % målt på volumen, sammenlignet med året forinden.
Pandemiens greb løsnedes heldigvis, og i slutningen af 2020 steg efterspørgslen igen på den boblende vin. Denne tendens fortsatte ind i 2021 og medførte prisstigninger og rekordafkast for investorer, men en ny udfordring opstod. CIVC sætter nemlig årligt grænsen for, hvor meget champagne, der må produceres. Som reaktion på den faldende efterspørgsel reducerede de champagneproduktionen med 25 % i 2020 sammenlignet med 2019.
Denne reducering i produktion kan ikke bare lige ændres over natten og reduceret produktion og stigende efterspørgsel gennem 2021 har skabt et skævt forhold mellem efterspørgsel og udbud. Ydermere har forsyningsproblemer ramt stort set alle, hvilket betyder, at selv hvis produktionen blot kunne øges, så skaber mangel på eksempelvis glas og emballage store udfordringer for producenterne. Gabe Barkley, der er CEO i LMVH-koncernen, forudser, at den reducerede produktion vil påvirke markedet i mange år fremover.
Læs vores analyse af vinmarkedet her.
To- og trecifrede afkast på alt Salon i tidligere investeringstip
Tallene taler et tydeligt og indiskutabelt sprog. Tabellen herunder viser, hvordan Salon har performet under administration af RareWine Invest.
Salon har tradition for at levere flotte afkast til investorer, hvilket nedenstående tal tydeligt bekræfter. Foruden at være et verdenskendt brand, er disse afkast også årsagen til, at Salon igen er på investeringsprogrammet.
Investeringstip | Dato | Afkast |
---|---|---|
1) Salon – Skaberen af Blanc-de-Blancs | 3/11 2017 | 77,78% |
2) Salon – et must-have i en vinportefølje | 1/9 2018 | 178,15% |
3) Perfekt timing for investering i Salon | 2/5 2019 | 129,50% |
4) Guldægget i Champagne: Salon stiger + 17 % på tre måneder | 5/10 2019 | 81,35% |
5) Enestående Salon med monumental frigivelse: kun 8.000 flasker årgang 2008 | 18/10 2019 | 28,20% |
6) Late release Salon: Invester i moden Salon uden merpris! | 24/6 2020 | 61,90% |
7) 2002 Salon: Exceptionelt sjælden og ekstremt attraktiv | 17/8 2021 | 66,70% |
8) +49-57 % afkast på sublime Salon. Invester i årgang 2008 i særlig Oenotheque-kasse | 18/11 2021 | 17,60% |
*Læs de tidligere investeringstip her.
RareWine Invest mener
Mon Mona Lisa ville drikke Salon? Salon startede som eksklusiv champagne for de få, og det er stadig tilfældet. Udbuddet er minimalt og efterspørgslen stor, hvilket også priserne med rette afspejler. Der er dog intet der tyder på at dette stopper med Salons generelle karakter og forestående champagnetørke taget i betragtning.
Salon under administration af RareWine Invest har set både to- og trecifrede afkast de seneste år. Dette validerer potentialet og vores stående anbefaling på Salon er urokkelig. Vi bliver ved med at anbefale Salon til investering – tallene cementerer, at Salon ikke lader sig slå ud af udefrakommende tendenser, der kunne ryste dens opadgående kurs.
Nu er den nyeste frigivelse tilgængelig til investering. Og som altid, er mængderne ganske små. Lige nu er der generelt stor rift om champagne. Både på verdensplan og hos RareWine Invest. Derfor anbefaler vi at slå til, hvis du har interesse i 2012 Salon.
Invester i 2012 Salon Mesnil
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2012 | Salon Mesnil | 750 | OWC3 | € 1.150 |