Investeringstips - Italien - 11. august 2022
Ny frigivelse fra Ornellaia. Investeringscase med historiske veldokumenterede afkast
Notorisk stabile afkast kendetegner Ornellaia, og den nye 2019-frigivelse viser ikke tegn på afvigelse fra det faktum. Dyk ned og bliv klogere på investeringspotentialet.
“The 2019 Ornellaia is one of the most elegant wines I have ever tasted here”, Vinous
Antonio Galloni fra Vinous er begejstret for denne 2019 Ornellaia, som er nyeste frigivelse fra den Italienske Super-Toscaner. Og når Italien-eksperten viser entusiasme for en italiensk vin, er det med at spidse ører. Dette investerigstip er fortællingen om Ornellaia, som viser notorisk flotte takter – både i relation til scores, men også i forhold til afkast.
Ornellaia - Historien om en ægte Super-toscaner
Ornellaia er et af Italiens mest respekterede vinhuse med base i Toscana. Ornellaias topvin tager navn efter huset, og første årgang så dagens lys i 1985 – et Bordeaux blend af Cabernet Saugvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Faktisk var dette blend afgørende for Ornellaias status som en af de første og originale såkaldte Super-toscanere.
Ornellaia er naboer til Super-Toscaneren Sassicaia, Det geografiske naboslægtskab er dog ikke det eneste, der binder de to super-huse sammen. Faktisk er stifteren af Sassicaia, Mario Incisa della Rocchetta, onkel til stifteren af netop Ornellaia – Lodovico Antinori.
I dag er Ornellaia ikke længere ejet af Antinori, da han i 2002 solgte det til den prominente amerikanske vinproducent Robert Mondavi (kendt fra Napa Valley). Mondavi indledte et partnerskab med den historiske italienske vin-familie Frescobaldi. I 2005 overtog Frescobaldi-familien Mondavis aktier, hvorefter de havde det fulde ejerskab over Ornelleia. De ejer også Masseto og Tenuta Luce, hvorfor Ornellaia er kommet i fornemt selskab.
I dag er særligt de 5 originale Super-toscanere nogle af verdens mest eftertragtede vine, og de var om noget starten på Italiens vinrenæssance – de har været definerende for en helt ny ære i italiensk vinhistorie.
Super-toscanerne outperformer Italy 100-index
Ifølge den engelske vinbørs, Liv-ex, har alle fem Super-toscanere i Italy 100 indekset (Ornellaia, Sassicaia, Tignanello, Solaia og Masseto) outperformet det overordnede indeks de seneste tre år.
Liv-ex poOrnellainterer desuden, at styrken ved Super-toscanerne er deres brand-power, deres store tilgængelighed og deres relative prisvenlighed, hvilket underbygges med et eksempel om, at den gennemsnitlige pris pr. kasse (12x750ml) for en af de fem oprindelige Super-toscanere er € 3.184 mens gennemsnitsprisen på Barolo-vine i Italien er € 6336.
Det er således stadig muligt at købe Super-toscanerne til en fornuftig pris – både for forbrugeren og for investoren.
Ornellaia leverer afkast år efter år
2019 Ornellaia er den nyeste frigivelse, og den modtager flotte scores fra både Vinous, Wine Advocate og James Suckling, der alle giver 97 point, om end Antonio Galloni fra Vinous giver den 97+, og siger den er ”superb”. I nyere tid er denne 2019-udgave faktisk kun overgået af 2016, der på tværs af samme kritikere får 97,3 point i snit.
Der hersker derfor ikke tvivl om at denne Super-toscaner fra 2019 lever op til sit ry, og samtidig cementerer, at Ornellaias placering blandt Italiens bedste vine er velfortjent.
Og selvom rosende prosa yder Ornellaia retfærdighed, taler tallene et lige så tydeligt sprog. I tabellen herunder præsenteres Ornellaias prisstigninger YTD og samt de seneste 2 år ifølge Liv-ex:
Årgang | Point* | YTD | 2Y |
---|---|---|---|
2019 | 97 | - | - |
2018 | 96,3 | 14 % | - |
2017 | 96,7 | 2,6 % | - |
2016 | 97,3 | 9,7 % | 23,2 % |
2015 | 96,3 | 11,5 % | 32,9 % |
2014 | 93,3 | 18,3 % | 29,1 % |
2013 | 96,7 | 1,7 % | 40,2 % |
2012 | 95 | 9,7 % | 32,6 % |
2011 | 94,7 | 6,4 % | 33,1 % |
2010 | 96,3 | 23,4 % | 42,9 % |
Tallene siger det. Samtlige ovenstående årgange fra Ornellaia har givet afkast. Både YTD og på 2 år, om end hverken 2017, 2018 eller 2019 har været på markedet i to år, hvorfor deres afkast selvfølgelig endnu ikke er målbare.
Med de høje scores, der er tilfaldet 2019 Ornellaia, er der intet, der tyder på, at den skulle performe dårligere end sine forgængere. Læg hertil, at Ornellaia er nummer 41. på wine-searchers ”Top-100 most searched for wines”, hvilket blot understreger, at Ornellaia er i verdens søgelys.
*Point på tværs af scores fra Vinous, Wine Advocate og James Suckling.
RareWine Invest mener
Nyeste frigivelse fra Ornellaia lægger godt fra land med høje scores, der understreger høj kvalitet. Høj kvalitet, der faktisk er et generelt kendetegn for Ornellaia. Det betyder selvsagt, at efterspørgslen på Ornellaia er høj, hvilket 41. pladsen på Wine-searchers top-100 most searched for wines også maler et tydeligt billede af.
Ægte interessant bliver det selvsagt, når prisudviklingen på de seneste 9 Ornellaia-frigivelser anskues. Resultatet er tydeligt – prisen stiger over hele linjen.
Vi ser derfor ingen indikationer på, at det skulle gå 2019 Ornellaia anderledes end årgangene før. Særligt taget i betragtning af, at den placerer sig blandt de bedste fra huset. Vi har vanlig stor tiltro til denne Super-Toscaner, der i nyere tid har været notorisk garant for stigninger.
Invester i 2019 Ornellaia
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2019 | Ornellaia | 750 | OC6 | € 180 |