Investeringstips - Øvrige - 27. september 2022

Spritny frigivelse: Invester i 2019 Spottswoode Cabernet Sauvignon

Vær med fra start i denne Napa Valley-frigivelse, der udover høje point også synes alt, alt for billig = Investorens foretrukne udgangspunkt for investering.

Napa Valley tiltrækker sig altid positiv opmærksomhed. Det skyldes selvsagt, at de bedste Napa-vine er garant for ekstremt høj kvalitet. I dette tilfælde er den høje kvalitet tilmed krydret med en særligt lukrativ pris.

Årgang 2019 af Spottswoode førstevin, deres Cabernet Sauvignon, er lige blevet frigivet, hvorfor dette er en unik mulighed for at komme med helt fra start. Dens forgængere har leveret flotte afkast og fremtiden synes lys for nyeste skud på stammen.

Dette er en klassisk investeringscase – en såkaldt nobrainer med et tvist. 2019 Spottswoode har nemlig modtaget 100 point fra Wine Advocate, som ”forsvandt” med Perotti-Browns exit. Læs mere om den sag, samt investeringspotentialet her.

Spottswoode Cabernet Saugvignon

Spottswoode Estate i Napa Valley kan dateres tilbage til 1882, men det var faktisk først i 1972, da Jack og Mary Novak overtog den historiske ejendom St. Helena, at kvaliteten af vinene for alvor opnåede topniveau. Nogle vil faktisk postulere, at deres vineventyr og tilhørende succes opstod ved en tilfældighed.

Faktum er dog, at de ønskede et mere landligt liv til deres familie, som talte to voksne og fem børn. Derfor flyttede de fra San Diego til Spottswoode Estate og plantede cabernet saugvignin-druer på ejendommens vinmarker. De var nu blevet vinbønder, og de solgte deres cabernet saugvignon og saugvignon blanc til Heitz, Duckhorn, Robert Mondavi og Caymus, der om nogen er ikoniske navne i Californiens vinmekka.

Efter Jacks død i 1977, dedikerede Mary sig vinproduktionen, og hun skulle blive en af de vigtigste wine makers i Napa Valley. Særligt da hun valgte at producere sin egen cabernet saugvignon-vin fra de spektakulære Spottswoode-vinmarker. Og i 1982 hyrede hun vinmageren Tony Soter til at hjælpe hende på rejsen mod at lave vin i høj kvalitet. Resten er smuk historie indbundet i høje point.

Høje point, der fortjener sit helt eget narrativ i denne investeringcase.

Da Lisa Perotti-Brown og de 100 point ”forsvandt”

Hos RareWine Invest har du tidligere haft mulighed for at investere i både 2016 og 2018 Spottswoode Cabernet Saugvinon, der begge fik 100 point af The Wine Advocate (WA). De 100 point blev også tildelt denne årgang 2019, men der er et men.

Anmelderen bag de 100 WA-point er Lisa Perotti-Brown – tidligere editior-in-chief hos Wine Advocate. Og da hun i 2022 forlod Wine Advocate for at forfølge drømmen om at drive eget medie, tog hun sine ratings med sig, om end de stadig figurerer i Wine Advocates database.

De tre vine er smagt ny hos WA, hvilket har resulteret i nye scores. Årgang 2016 får 96+, 2018 får 97+ og årgang 2019 får 98 point, hvilket placerer den som de bedste af de tre i det nyeste WA-perspektiv.  

Hos RareWine Invest tages der altid udgangspunkt i de seneste vurderinger, om end dette tilfælde er helt unikt. Havde Lisa Perotti-Brown ikke forladt WA, stod de 3 x 100 point stadig ved magt. Den nye rating placerer dog stadig alle tre årgange i toppen af pointskalaen med 2019 øverst på podiet.

Både Vinous og Suckling tildeler 96 point til 2019 Spottswoode Cabernet Sauvignon, hvilket på tværs af de tre anmeldere giver en score på 96,7 point. 2018 får i gennemsnit 96,7 og 2016 får 95,7.

Vi er naturligvis tro mod vores vanlige metodik. Havde Lisa Perotti-Brown selv devalueret sin score, havde sagen været en ganske anden, men i dette helt unikke tilfælde kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at vi her har at gøre med en 100 point-vin.

Afkast på 2016 + 2018 i RareWine Invest-regi

Selvom både 2016, 2017 og 2018 har fået nye scores, er kvaliteten stadig sublim. Ydermere vurderes de tre årgange på stort set samme niveau, hvorfor det er oplagt at se på, hvordan 2016 og 2018 har klaret sig i RareWine Invest-regi.

Siden januar 2021 er 2016 steget 27,3 %, mens årgang 2018 er steget 26,5 % i samme periode. Dette altså på under to år, hvilket indikerer to ting: Prisen på SpottsWoode er lav i forhold til kvaliteten, og efterspørgslen på Napa Valleys finest er i høj grad til stede blandt verdens vinelskere.

Ifølge Liv-ex steg handelsandelen på amerikansk vin fra 7,2 % til 11,4 % i juli 2022, og her var det netop Spottswoode og Screaming eagle, der stod i spidsen for handelsaktiviteten.

2019 Spottswoode Cabernet Sauvignon

Pris og kvalitet stemmer ingenlunde overens

… Sådan har argumentet været de sidste to gange, Spottswoode har været tilgængelig til investering gennem RareWine Invest, og argumentet står stadig ved magt.

Sammenlignes Spottswoode med nogle af de andre vinmastodonter fra Napa Valley, synes priserne vidt forskellige, men kvaliteten stort set identisk. Sådan var det også med 2016 Spottswoode Cabernet Sauvignon, der med sine 100 point befandt sig i fornemt selskab:

Årgang 2016WA-scorePris*
Screaming eagle 100€ 3.750
Harlan Estate100€ 1.582
Opus One98€ 275
Hundred Acre Ark98€ 525
SpottsWoode100€ 210
*seneste vurderinger fra RareWine Invest. Dog undtaget Harlan Estate, hvor prisen er den gennemsnitlige pris jf. Wine-searcher.com. Alle uden told moms og afgifter i hele kasser og perfekt stand.

Ovenstående WA-scores er alle givet af Lisa Perotti-Brown, og faktisk er Spottswoode den eneste af ovenstående, der er blevet vurderet på ny af en anden WA-anmelder. De andre har bibeholdt sine 100 Perotti-Brown-point. I dette investeringstip handler det om 2019 Spottswoode Cabernet Saugvinon, og det samme scenarie synes at udspille sig, om end alle scores ikke er tildelt endnu.

Spottswoode er stadig den billigste, og kvaliteten, ifølge Perotti-Brown, er identisk. Ifølge wine-searcher.com er billigste tilbud på 2019 Spottswoode Cabernet Sauvignon lige nu € 233*, mens gennemsnitsprisen er € 260. Din investeringspris er € 225*, hvorfor dette er en unik mulighed for at være med helt fra start, til en yderst lukrativ pris.  

*Uden told moms og afgifter i hele kasser og perfekt stand.

RareWine Invest mener

Det kan ikke diskuteres, hvorvidt 2019 Spottswoode Cabernet Sauvignon kan pynte sig med en 100-pointsrating, for det er et faktum. At denne case til gengæld belyser, at de professionelle kritikere har subjektive præferencer, er interessant, men naturligvis ikke en nyhed. Lisa Perotti-Brown har i årevis været editor-in-chief hos Wine Advocate og har været mediets spydspids og specialist, når det kom til amerikanske vine. Uden på nogen måde at skulle underminere Joe Czerwinski, kommer vi ikke udenom, at Perotti-Brown stemme i denne sag har tyngde.

Men heldigvis er det ikke afgørende for denne case, om du tillægger Czerwinskis eller Perotti-Browns stemme mest vægt i denne investeringscase. 100 point eller ej – denne befinder sig pointmæssigt stadig blandt de bedste.

Det, der er mest væsentligt her, er, at du kan være med helt fra start. Tilmed til en pris, der ligger under den laveste pris på wine-searcher.com. Læg hertil, at både 2016 og 2018 Spottswoode Cabernet Sauvignon begge har giver flotte afkast til investorerne. Nu er det årgang 2019, der er på programmet.  

Invester i 2019 Spottswoode Cabernet Sauvignon

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2019Spottswoode Cabernet Sauvignon750OWC6€ 225
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.