Investeringstips - Bourgogne - 26. januar 2022

Stort udvalg af Dujac Chambertin: Men det kan blive de sidste i årevis

Stort brand, høj kvalitet, solide afkast, bourgognetørke… og så en bridgemester, der kan få stor indflydelse på Chambertin-investeringen..

Der er noget på færde hos Dujac og på Chambertin…

Det er på ingen måde nogen hemmelighed, at Domaine Dujacs vine hører til i verdenseliten samtidig med, at de ligeledes er ekstremt svære at opdrive – noget, der tit er to sider af samme mønt. Men der er noget på færde, der kan sætte dette endnu mere på en spids de kommende år. Kilder i vores globale handelsnetværk fortæller nemlig, at der er noget på færde hos Dujac og på Chambertin, der efter alt at dømme vil gøre disse i forvejen sjældne flasker endnu mere uopdrivelige.   

En lukrativ langsigtet investeringscase, der får et stærkt kortsigtet boost takket være en finansmand og bridgemester… 

Få overblikket over potentialet i Dujac, historiske prisstigninger og den unikke investeringsmulighed foranlediget af bridgemesteren i denne artikel.  

Domaine Dujac – kort fortalt

Domaine Dujac repræsenterer på mange måder, hvad der i RareWine-bogen er blevet en klassisk bourgogne-case. Casen baserer sig på et stærkt brand, høj efterspørgsel, sublim kvalitet og begrænset produktion – en produktion, der samlet set blandt domænets syv (SYV!) grand cru-vine normalvis begrænser sig til mindre end 100.000 flasker pr. årgang. 

Udover at Domaine Dujac har legitimeret sin egen status i vinverdens front igennem vin af sublim kvalitet fra bourgognes helt rigtige marker, har populærkulturen ligeledes kastet sig over Dujac, ligesom det har været sagen for eksempelvis Dom Pérignon, Cristal og Hennessy. Verdensstjerner som DJ Khaled og Jay-Z har nemlig kastet deres kærlighed over netop Domaine Dujac, givet domænet massiv eksponering og dermed givet Dujac nøglerne til et særdeles købestærkt segment.  

Riften om Domaine Dujacs vine er blevet enorm, men alt tyder på, at knapheden bliver endnu mere udtalt i fremtiden.  

De helt rigtige marker

Domaine Dujac er på rekordtid blevet en magtfaktor i Bourgogne. Siden domænets grundlæggelse i 1968, er jordbesiddelserne vokset og Dujac er i dag at finde nogle af de helt rigtige steder på tværs af Côte de Nuits og Côte de Beaune. Dujac producerer flere røde og hvide villages samt nogle hvide premier cru’er, som eksempelvis Les Combettes.  

Hertil kommer også hele fem røde premier cru’er, hvor blandt andet Les Beaux Monts og Aux Malconsorts skal nævnes. På toppen af cru-kagen finder vi vine fra Echezeaux, Bonnes-Mares, Chambertin, Charmes-Chambertin, Clos de la Roche, Romanée St. Vivant og Clos St. Denis.  

Vi anbefaler investering i Dujac, men investeringstippet her handler primært om Chambertin, der uden tvivl står som en af de mest prominente.  

Sådan er det gået med vores anbefalinger på Domaine Dujac

Over de seneste to år (2020-2021) har alt vin fra Domaine Dujac under administration af RareWine Invest* i gennemsnit givet et afkast på 23,7 %. Graver vi et spadestik dybere, er det en klar tendens, at det er hos de største vine, prisen er steget mest. 

Det er også i højeste grad blandt disse vine, at vores klare fokus har været. Herunder får du en gennemgang af, hvordan det er gået de vine, vi har anbefalet i vores investeringstips. Investeringstips, der alle ligger tilgængelig her på hjemmesiden:  

ÅrgangVinAnbefalingStigningAnnualiseret
2017Bonnes-Mares17-02-202013%7%
2017Charmes-Chambertin17-02-202050%24%
2017Clos de la Roche17-02-202025%12%
2017Echezeaux17-02-202029%14%
2013Chambertin MAG06-01-202158%61%
2009Chambertin MAG06-01-202150%53%
2007Chambertin06-01-202150%53%
2006Chambertin MAG06-01-202195%101%
2005Chambertin06-01-202162%66%
2018Les Beaux Monts20-07-202114%30%
2008Chambertin02-11-20210%0%
2008Chambertin MAG02-11-20210%0%
Note: Annualiseret afkast er blot taget med for sammenligningens skyld. Prisen på de to 2008 Chambertin fra investeringstippet d. 2/11 har ikke flyttet sig siden købstidspunktet.

Ovenstående tabel illustrerer tydeligt, at der blandt de største og mest prestigefyldte vine fra Dujac har været store afkast at hente.  

Men selvom vi isoleret set fortsat ser potentiale i casen om Dujac og Chambertin, forhøjes dette kun af en muligt forestående bourgognetørke og ham den førnævnte finansmand og bridgemester.. og ja, nu kommer vi til ham. 

*Baseret på knap 100 varelinjer i varierende årgange og formater på tværs af alle vine fra village til grand cru.  

Roy Welland – finansmand og bridgemester

Roy Welland er en amerikansk født Wall Street-trader, der senere fik en stor karriere som bridgespiller med et hav af titler bag sig. 

Welland er desuden en udtalt vinelsker, der blandt andet stod bag den feterede New York-restaurant, Cru, der blev destinationen for New Yorks vinelskere – en restaurant primært forsynet med vin fra Wellands private samling. Hans kærlighed til vin, og i særdeleshed til Bourgogne, ledte til, at han i 2005 erhvervede sig jordbesiddelse på Chambertin. Welland havde ingen ambition om at blive vinproducent og lejede parcellet til Domaine Dujac mod en del af den færdige Dujac-vin som betaling.  

Domaine Dujac, der har samme tilgang til vinproduktion som eksempelvis Domaine Leroy, frigiver ikke bare sine vine efter et fast og skemalagt mønster, men først når domænet mener, de er klar. Det er noget, der normalt tager længere tid end ved en konventionel tilgang. Samtidig ser man også ofte i disse situationer, at vinene bliver frigivet over længere tid og i meget mindre mængder ad gangen.  

Det vil sige, at langt størstedelen, hvis ikke alt Dujac Chambertin, der har været på markedet de senere år, kommer fra Roy Welland. Men fra årgang 2020 er det slut. Dette bliver nemlig første årgang, hvor Dujac overtager den fulde kontrol over hele produktionen.  

Alt tyder dermed på, at de vine herfra, der i forvejen er ekstremt sjældne og svære at opdrive, kun bliver endnu mere sjældne på markedet de kommende år. Det giver på en kortere bane et forhøjet potentiale. På den lange bane bliver den samlede mængde Dujac Chambertin formentligt ikke meget mindre, men bliver nærmere frigivet senere – i mindre mængder og mere drypvis – hvilket alt andet end lige vil gøre det endnu sværere at skaffe.  

Dujac Chambertin Dujac Chambertin

RareWine Invest mener

Vi har nu fornøjelsen af at tilbyde en større mængde Dujac Chambertin til investering i både forskellige formater og årgange.   

Som tidligere nævnt repræsenterer dissee en klassisk bourgognecase fra øverste hylde.  

De senere års afkast på både Dujac og isoleret set Chambertin validerer potentialet med en efterspørgsel og købekræft, der har sendt priserne opad. Dette ændrer dog på ingen måder vores forventninger til disse vines fremtidige potentiale.  

Hertil kommer krøllen med Dujac, der tager kontrollen over deres Chambertin og den mængde Dujac Chambertin, Roy Welland sendte på markedet, hvilke der med al sandsynlighed ikke vil komme på markedet i de kommende år. Med andre ord vil der i det tilfælde blive endnu større rift om de eksisterende mængder på markedet. 

For at dette ikke skulle være nok, truer bourgognetørken, og baseret på nogle af de seneste rapporter bliver det mere og mere klart, at vi står overfor et faldende udbud af de i forvejen ekstremt eftertragtede vine. 

Dette er en generel anbefaling på både Dujac og Chambertin, hvorfor vi ikke anbefaler en årgang fremfor en anden. Se priser og scores herunder.  

Vinene sælges efter først til mølle-princippet, og baseret på erfaringer fra de tidligere Dujac-anbefalinger forventer vi stor interesse og efterspørgsel. 

Bourgognetørken truer

Vi har ved flere lejligheder behandlet emnet. Senest i vores tilbageblik på 2021, hvor vi argumenterer for, at en bourgognetørke synes uundgåelig. Fra det franske landbrugsministerium lød det ligeledes, at høsten i 2021 blev endnu værre end den i 2020 - noget, vi desuden behandlede i august sidste år  

I tråd med dette har den britiske vinbørs Liv-ex for nyligt udsendt en artikel om Bourgogne 2020, hvori de skriver, at der i 2019 blev produceret 1,23 mio. hektoliter vin i Bourgogne. Tallet var 1,56 mio. i 2020, og i 2021 forventes produktionen at ligge mellem 900-950,000 hektoliter. Dette er et markant reduceret udbud, og i kombination med stigende efterspørgsel skaber det et lukrativt scenarie for vininvestoren – både når det gælder Dujac, men også Bourgogne generelt.   

Invester i forskellige formater og årgange Dujac Chambertin

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅrgangVinScoresVolPakningAntal flaskerPris/FL.*
2017Dujac Chambertin Grand Cru DMAGBH: 93-96 WA: 93-96 VI: 92-943.000OWC11 € 13.500
2014Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 93-95 WA: 92-94 VI: 94-961.500OWC39 € 6.500
2014Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 93-95 WA: 92-94 VI: 94-961.500OWC11 € 6.500
2013Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94-96 WA: 94-96 VI: 94-961.500OWC39 € 6.250
2013Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94-96 WA: 94-96 VI: 94-961.500OWC18 € 6.250
2012Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94-97 WA: 95-97 VI: 991.500OWC39 € 7.000
2012Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94-97 WA: 95-97 VI: 991.500OWC19 € 7.000
2010Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 98 WA: 96-98 VI: 96+1.500OWC36 € 9.250
2009Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94 WA: 98 VI: 991.500OWC36 € 8.250
2009Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94 WA: 98 VI: 991.500OWC16 € 8.250
2008Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 95 WA: 95 VI: 94+1.500OWC36 € 6.250
2008Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 95 WA: 95 VI: 94+1.500OWC110 € 6.250
2008Dujac Chambertin Grand CruBH: 95 WA: 95 VI: 94+750OC66 € 2.350
2007Dujac Chambertin Grand CruBH: 91-94 WA: - VI: 93750OWC618 € 2.250
2005Dujac Chambertin Grand Cru MAGBH: 94 WA: 96 VI: 94+1.500OWC66 € 9.000
2005Dujac Chambertin Grand CruBH: 94 WA: 96 VI: 94+750OWC612 € 3.700
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.