Investeringstips - Champagne - 23. februar 2023

2009 Cristal MAG: +74,6 % på 3,5 år, men potentialet ligger fortsat forude

Moden champagne er dyrt. Moden Cristal på magnum stikker helt af. Gentager historien sig selv, og det har den det med at gøre, bliver årgang 2009 meget dyrere.

Velkommen tilbage, 2009 Cristal på magnum

Leder man som champagneinvestor efter valideret og stort potentiale er der en håndfuld vine, man ikke kommer udenom. Én af dem er Louis Roederers prestigecuvée Cristal, der foruden at være et af vinverdens helt store superbrands, ligeledes er et benchmark man gerne måler andre store champagner op imod.

Cristal formår at kæle for og tiltrække kulturelitære connaisseurs mens den også gør fabelagtig figur i pop-kultur, med natklubber, fashionabel livsstil og hvad der ellers hører til.

Vi har opdrevet et parti 2009 Cristal på magnum, du nu kan tilføje eller starte din vinportefølje med. For ca. 3,5 år siden kunne vi første gang tilbyde 2009 Cristal på magnum. Siden da er prisen steget med 74,6 %, men med blik på hvornår vinen modnes, tilgængelighed, efterspørgsel og prisen på sammenlignelige ældre årgange, er det fortsat i fremtiden det helt store potentiale ligger.

Interesseret i den fulde historie om Cristal? Læs vores portræt her: Myten om Cristal: Krystalklar, eksklusiv og attentatsikret

Invester i 2009 Cristal Magnum

Opsummering: Hvad er der sket med Cristal på det seneste?

Cristal som helhed er uden tvivl populær, men det er ikke blot som investeringscase her hos RareWine Invest – Cristal er særdeles efterspurgt og Liv-ex omtaler i deres Power 100 2022-liste endda Cristal som grundstenen og fundamentet for hele champagnekategoriens performance på det sekundære marked.

Noget der også er værd at bemærke er, at kun tre champagner/brands er at finde i 2022-listens top-10: Krug på en 10. plads. Cristal (Louis Roederer) på en 7. plads og Dom Pérignon på en 6. plads.

Listen rangeres på baggrund af en kalkule bestående af blandt andet prisudvikling, handelsaktivitet målt på både værdi og volumen, enhedspriser og over-all brand score.

Cristal, der i øvrigt på i 2021 klatrede fra en rangering som nummer 10 til 9 og nu altså ligger som nr. 7, var i 2022 den mest handlede vin hos Liv-ex, målt på volumen og den 3. mest handlede vin målt på værdi.

Kort sagt: Cristal er efterspurgt, der er høj handelsaktivitet og det er ikke blot et forbigående fænomen.

Middelmådig Cristal? Og blandt de absolut bedste

Taler vi Cristal, er det nærmest blasfemisk at inkludere ”middelmådig” i terminologien, og det gøres også her med et respektfuldt glimt i øjet.

Tager vi gennemsnittet af scores på tværs af champagneguruen Richard Juhlin, Wine Advocate og Vinous på de seneste 10 frigivne årgange af Cristal hører årgang 2009 faktisk til i bunden, sammen med årgang 2007 og 2005. Bevares, med 96 point i gennemsnit:

Cristal champagne scores Score: Gennemsnitscore på tværs af Richard Juhlin, Wine Advocate og Vinous

Graver vi lidt dybere, er der dog foruden Cristals stabile høje niveau, en interessant observation at gøre angående årgang 2009. Champagnespecialisten Richard Juhlin, har nemlig givet årgang 2009 97 point, hvilket kun er overgået én gang blandt ovenstående 10 årgange (årgang 2002 med 98 point). Dermed vurderer Richard Juhlin kvaliteten i årgang 2009 på lige fod med årgang 2008, men også ældre legendariske årgange som 1996 og 1988 der også er belønnet med 97 point.

Generelt set er champagne af Cristal-karakter i verdenseliten, om end årgang 2009 ”kun” får 96 point i gennemsnit. Dog mener verdens mest specialiserede champagnekritiker, at årgang 2009 hører til i bås med nogle af de bedste Cristal-frigivelser i nyere tid.

Cristal har leveret solide afkast til champagneinvestorerne

Som sagt har investorer der investerede i 2009 Cristal MAG første gang vi kunne tilbyde den til investering, kunne nyde et afkast på 74,6 %.

Kigger vi i et bredere perspektiv, er historien ikke meget anderledes. Ifølge Liv-ex har de seneste 10 årgange, der har været på markedet i minimum fem år*, de seneste fem år givet et gennemsnitligt afkast på 94,5 %, hvilket svarer til 14,3 % i gennemsnitligt årligt afkast.

*2009, 2007, 2006, 2005, 2004, 2002, 2000, 1999, 1997, 1996. Årgang 2008 er ikke inkluderet, da den endnu ikke har været på markedet i fem år/blev frigivet efter 2009.

Hvorfor investere i 2009 Cristal og hvorfor magnum?

Et simpelt svar er ganske enkelt fordi du lige nu har muligheden, fordi rent faktisk er tilgængelig. Samtidig giver årgang 2009 dig mulighed for at investere i en årgang der allerede har været i markedet i nogle år hvor udbuddet er reduceret mens den allerede har set fire efterfølgende årgange.

Magnum-formatet er desuden særdeles velegnet til langtidslagring, da forholdet mellem andelen af ilt og champagne i flasken er anderledes end almindelige flasker. Dette fordrer flottere modning og øget gemmepotentiale.

Desuden er det svært, ikke at kigge på hvad andre årgange, der ligeledes har fået 97 point af Richard Juhlin, koster:

VinRichard Juhlin-scorePris*
2009 Cristal MAG97€ 550
2008 Cristal MAG97€ 1.100
1996 Cristal MAG97€ 1.500
1988 Cristal MAG97€ 1.750
*Pris ex. told, afgift og moms, i hele kasser og perfekt stand. Egne vurderinger.

Prisen har aldrig været højere. Men tør du at vente?

Prisen på en 2009 Cristal MAG har aldrig været højere. Og måske kigger vi ind i en periode hvor prisstigningerne vil være mindre eksplosive. Eller også gør vi ikke. Spørgsmålet er hvor længe man tør vente. Lige nu er årgang 2009 tilgængelig og mens tiden går, nærmer denne sig blot sit optimale drikkevindue og bliver endnu mere eftertragtet alt imens udbuddet løbende reduceres. Moden champagne er dyrt. Moden Cristal på magnum stikker helt af, hvilket ovenstående tabel er et vidnesbyrd om. Gentager historien sig selv, og det har den det med at gøre, bliver årgang 2009 også endnu dyrere end den er i dag.

Men den skal ifølge Wine Advocate og Vinous altså drikkes inden hhv. 2040 og 2049, hvis man spørger dem. Hvis det var almindelige flasker altså. Dette drejer sig om magnum, der har et endnu længere liv foran sig.

RareWine Invest mener

Når det handler om investering, skal man som investor, uanset aktiv, aldrig forvente garantier. Alligevel får en her: Cristal var fedt i går, det er fedt i dag og det vil også fedt i fremtiden.

Cristal er et samsurium af eksklusivt brand, store armbevægelser, finkultur og konsekvent, tårnhøj kvalitet, der tiltrækker alle lag af publikum fra vinverden. Uanset om man er natklubgænger, vinanmelder, rapper, forretningsmand eller generel livsnyder er en flaske Cristal altid fedt. Og en magnumflaske er bare dobbelt så fed.

Kvaliteten er der, efterspørgslen er der og de historiske data er der. Det handler faktisk kun om hvorvidt du tror på Cristal-casen, den generelle champagne-case og hvor længe du tør at vente.

Invester i 2009 Cristal på magnum

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2009Cristal Magnum1.500OC1€ 550
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.