Investeringstips - Champagne - 23. maj 2023

2012 Cristal Rosé på Magnum: “Truly Magical”

Rosa High-end-champagne i limiteret format har leveret stabile afkast. Men det er fremtidens rosé-tørst og det sparsomme udbud, der for alvor booster potentialet.

”The 2012 Cristal Rosé is magnificent […] Readers who can find the 2012 should not hesitate, as it is truly magical”. Antonio Galloni, Vinous, 98+ point

”A little shy so that many may miss the grandeur of this ultra-elegant super-sophisticated surreal floating and sublime wine […] but to enjoy its full potential we have to wait until at least 2025. – Richard Juhlin, 98 point

 

Louis Roederer er et af verdens største champagnehuse, hvis champagner tiltrækker opmærksomhed fra enhver high-end champagne-connaisseur verden over. Dette investeringstip tilbyder muligheden for investering i 2012 Cristal Rosé på Magnum, som befinder sig blandt de absolut bedste Cristal rosé-champagner.

’Steady price performance’ karakteriserer Cristal Rosé, men Liv-ex varsler rosé-kategorien som potentiel fremtidig ’best price performers’. Læs meget mere om potentialet i en limiteret rosé-kategori her.

Læs desuden hele historien om Cristals fabelagtige historie i artiklen: Myten om Cristal: Krystalklar, eksklusiv og attektatsikret

2012 Cristal Rosé er næsten perfekt

Det er en kunst at holde liv i superlativer på kanalen her, fordi selv de ”mindst sublime” vine du stifter bekendtskab med her, befinder sig blandt verdens bedste. Så indtil, der kommer ord, der kan overgå ’magnificent’, ’legendarisk’ og ’sublim’, må disse tages i brug lidt endnu med håb om, at de i dette tilfælde har pondus nok til at beskrive roséchampagner fra et elitehus, der i husets bedste årgange er et mulehår fra perfektion.

2012 Cristal får 98 point fra Richard Juhlin, 98 point fra Wine Advocate og 98+ point fra Vinous, og med en gennemsnitsscore (avg.) der således ender på 98, befinder den sig i top-5 over de bedste Cristal rosé-champagner nogensinde*. Læg hertil, at alle årgange i diagrammet herunder har en bedre avg.-score end husets hvide Cristal – og det siger ikke så lidt.

diagram-DK+ENG+SE.png

Af de i ovenstående listede årgange, er der meget tæt løb mellem årgang 2012, 2002 og 1996. Ifølge prisudviklingen rapporteret af wine-searcher.com er prisen på 2002 Cristal Rosé steget 100,9 % på 10 år, mens tendensen er 127 % på 1996 Cristal Rosé. Kvalitetsmæssigt er de tre årgange ens, og de to forgængere har fordoblet deres pris på et årti…

*Hverken årgang 1988 eller 1979 er medregnet her, da de ikke er vurderet af alle de tre ovennævnte kritikere, om end 1989 får 99 point af Vinous, og 1979 ditto af Richard Juhlin.

Liv-ex: ”Rosé Champagne’s steady price performance”

I slutningen af februar 2023 gjorde Liv-ex status over roséchampagnes præstation. Her påpeger de, at roséchampagne-indekset over det seneste år er steget 7,1 %, hvilket næsten svarer til de +7,6 %, champagne 50 indekset er steget – om end roséchampagne-indekset har været mere stabilt.

Champagne 50 har nemlig haft nogle tumultariske måneder, domineret at større udsving end normalt, mens rosé-champagne ikke har oplevet de samme udsving. Indekset for roséchampagne havde en stærk start på 2022, hvorefter det faldt med 1,8 % i juli 2022, men steg så 3,4 % mellem august og oktober. Læg hertil, at handlen med roséchampagne ifølge Liv-ex er steget med 17,5 % i løbet af 2023.

Rosé-champagne er blevet en mere betydelig del af markedet for high-end champagne over det seneste årti, men hvorfor indekset for roséchampagne er mere stabilt end Champagne 50-indekset, er svært at fastslå med sikkerhed – den mest sandsynlige årsag synes dog at være høj kvalitet og meget lavt udbud. I 2019 blev der eksempelvis kun produceret 15,4 millioner flasker roséchampagne, og det repræsenterede kun 5 % af den totale samlede champagneproduktion.

Og denne 2012 Cristal Rosé er tilmed på magnum-format, hvorfor den allerede ved frigivelse er endnu mere limiteret, end sine sidestykker i almindeligt format.

2012 Cristal Rosé Magnum

Performance på Cristal Rosé

Ifølge Liv-ex har de seneste 10 årgange* Cristal Rosé, der har været på markedet i minimum fem år, i gennemsnit givet et afkast på 60,5 % de seneste fem år, hvilket giver et gennemsnitligt årligt afkast på 9,9 %. Dette scenarie udspiller sig også hos RareWine Invest, hvor al Cristal Rosé**, vi har anbefalet til investering i gennemsnit har givet et årligt afkast på 9 % siden første dato for investeringstip.

Her er det også værd at påpege, at du i september 2020 kunne investere i 2012 Cristal Rosé på Magnum. Havde du investeret dengang, havde du i dag opnået et afkast på 38 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 13 %.

Ovenstående underbygger blot Liv-ex’ konstatering af, at rosé-champagnerne præsterer på et solidt og stabilt niveau. Men stiger efterspørgslen blot en smule, vil udbuddet ikke kunne følge med – og det er her, rosé-kategorien for alvor bliver interessant.

*Årgange: 1995, 1996, 1999, 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007, 2009

**Årgange: 2013, 2012, 2012 (MAG), 2008, 2008 (MAG) og 2005

Fremtidig bedste pris-performer?

Citatet øverst i artiklen her knytter sig til Antonio Gallonis smagning af 2012 Cristal Rosé på Magnum – og her italesætter Galloni magnumformatets eksklusivitet i en i forvejen luksuriøs kategori: Kan du få fat i 2012 Cristal rosé på Magnum, skal du ikke tøve med at slå til.

Rosechampagnerne produceres i langt mindre mængder fordi produktion er væsentligt mere krævende – Og Liv-ex beretter, at købere, der leder efter andre muligheder end de hvide champagner, vil søge brands som Comtes de Champagne, Dom Pérignon og Cristal, fordi disse har stor troværdighed.

”However, as this market segment evolves this lack of liquidity, if it is coupled with rising demand, could one day make roséchampagnes some of the best price performers around”, udtaler Liv-ex.

Der er rift om verdens bedste champagner. Og handlen med de rosa, eksklusive pendanter, vokser.

RareWine Invest mener

Magnum-formatet er bare lidt mere sejt, men de sikrer også bedre modning og gemmepotentiale, mens de produceres i mere limiteret omfang end de almindelige flasker, hvilket samlet set gør dem særdeles egnede til investering _ og nu foreligger muligheden. Hvornår den opstår igen – vides ikke. 2012 Cristal Rosé har nemlig allerede haft nogle år i markedet, og den er siden blevet efterfulgt af årgang 2013, og 2014 Cristal Rosé er på trapperne.

Årgang 2012 har et langt liv foran sig og ifølge Juhlin bør denne tidligst nydes fra 2025 (vurderet på almindelig flaske vel at mærke). Wine Advocate stemmer i, og sætter et drikkevindue på 2025-2065, ligeledes vurderet på baggrund af en almindelig flaskestørrelse.

Cristal Rosé har historisk leveret en stabil pris-performance, og leverer denne 2012 samme præstation, består den. Det mest interessante aspekt ved denne case er dog forventningen om, at den fremtidige efterspørgsel på de eksklusive rosa bobler ikke kan slukkes af udbuddet.

Og så er Cristal bare et af verdens mest eftertragtede champagnebrands, og 2012 Cristal Rosé befinder sig blandt de allerbedste.

Invester i 2012 Cristal Rosé på Magnum

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2012Cristal Rosé MAG1.500OC1€ 1.150
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.