Markedsanalyser - Italien - 13. juli 2023
Barolo analyse: 2019 og de efterfølgende årgange markerer en ny era for vininvestering
2019 markerer en stjerneårgang i Barolo, mens et paradigmeskift kan gøre det mere lukrativt end nogensinde at investere i Barolo. Også 2020 og 2021 har et lukrativt potentiale
De store vine fra Barolo står overfor en rigtig spændende fremtid, uanset om du er vinelsker, -investor, eller begge. Men for at forstå hvad det er, der foregår, hvad det er, der er ved at ændre sig, og hvorfor det rent kommercielt kan blive så spændende, som det kan, er det nødvendigt at forstå lidt af baggrunden for Barolo for at forstå, hvor det er på vej hen.
Hvordan er det nu lige med Barolo…
Barolo er som den eneste blandt de store europæiske vinregioner skabt – snarere end udviklet over tid. Først i midten af det 18. århundrede begyndte de første vine, der blev flasket under navnet "Barolo", at dukke op. Arkitekten bag dette var en betydningsfuld mand ved navn Cavour. Han opfordrede til ensidig dyrkning af vinstokke og anvendelse af andre franske teknikker, som han havde observeret på sine rejser. Resultatet heraf blev det, vi i dag kender som den traditionelle Barolo. Hvis du vil lære mere om Barolo så klik her og læs vores artikel om de kongelige vine fra Barolo.
Men siden begyndelsen af 1990'erne er der opstået en form for polarisering i regionen. På den ene side er der dem, der sætter pris på de processer, der fulgte efter Cavour og betragtes som det traditionelle. Og på den anden side er der dem, der er tilhængere af moderne metoder med eksempelvis lagring i barrique-fade og fokus på mere ”fruityness”. Klik her og Læs den fulde artikel om Traditionalisterne og Modernister i den såkaldte ”Barolo krig”.
Den eneste konstant i Barolo er, at de udelukkende er produceret af nebbiolo-druen. Denne tyndskallede drue er tidlig til at spire og sent til at modnes. Den producerer vine med høj syre og vigtigst af alt tannin. Det er især denne komponent, der har dikteret Barolos traditionelle produktionsmetode.
Barolo er en lille region på blot under 2.000 ha vinstokke og cirka 1.000 growers. Til sammenligning er der cirka 29.500 ha vin i hele Bourgogne. Men trods sin lille størrelse, vinder Barolo større terræn på den store scene for eksklusiv vin, og det begrænsede omfang af produktionen sammen med et muligt paradigmeskift gør netop Barolo mere interessant end nogensinde, hvis anskuet gennem investeringsbrillerne.
Hvad kendetegner en god Barolo?
Dette er i virkeligheden et godt spørgsmål og samtidig en form for et religionsspørgsmål.
Med den traditionelle tilgang dikterer nebbiolo-druen et højt ekstraktionsniveau for at opnå den krævede farve og fylde. Dette dikterer dog en længere modningsperiode i store tønder for at løsne de ekstremt hårde tanniner.
Modernisterne, der udfordrede dette mantra, hævder, at for meget tannin blev ekstraheret, og at en kortere, men hurtigere ekstraktion (normalt med den frygtede rotofermenter, der er blasfemi for traditionalisten) resulterer i vin, der er mere tilgængelig, og at lagring på små tønder mindskede virkningen af oxidering – samtidig med at den erstatter noget af den manglende garvesyrestruktur. Denne bevægelse var i høj grad foranlediget af et skift i vinsmag mod mere tilgængelige vinstile, der tidligere bliver drikkeklar.
Men man kan som bekendt ikke få i både pose og sæk og sat lidt på spidsen resulterer for traditionel produktion vin, der forbliver for tanninske, hvor smag og karakter fra frugten forgår før tanninerne gør det. Omvendt set vil modernisternes hurtigere ekstraktion fjerne noget af nebbiolo-druernes unikke og ekstraordinære aromaer, der på berømt vis beskrives som tjære og roser, samtidig med at meget brug af meget ny eg ligeledes kan overskygge denne.
Så hvad der er bedst, er et smagsspørgsmål, men det, der her er interessant for vininvestoren, er, at der kan være ved at ske et paradigmeskift, der kan få stor kommerciel betydning.
Men først en tur omkring den sublime årgang 2019.
Barolo giver større indsigt til den moderne konsument
Barolo har mere til fælles med Bourgogne end blot forbogstavet. Som man kender det fra Frankrig så har man siden 2010 gjort en dyd ud af at få kortlagt og klassificeret vinmarkerne i Barolo - præcis som man kender det fra Bourgogne, hvor hver enkelt vinmark kan kendes på sit unikke smagsudtryk.
Dette medfører en naturlig øget interesse for den enkelte vinmark, der formentlig følges op af stigende priser. Oprindelse er nemlig nøgleordet for vinelskere fra hele verden. De vil helst kunne tage telefonen frem og zoome helt ind på den enkelte vinstok for at få en fornemmelse af stedet. Totaloplevelsen af jordbunden, skråningerne og historiens vingesus er med til at skabe interesse for et vinområde.
I Barolo har man med kortlægning af markerne skabt grundlaget for øget interesse, da området er relativt lille, men med store nuancer i de enkelte underområder. Der går nok et par år inden flertallet kan sammenligne Monforte og Serralunga d’Alba, på samme måde som man sammenligner Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Indenfor vin er tid et vigtigt begreb, så den forandring man oplever i disse år, vil smitte af mange år ud i fremtiden og kun øge interessen for vinene fra Barolo.
Derudover kan man nu opdele druernes oprindelse i tre niveauer. Dette skal grundlæggende ikke forstås som en kvalitativ rangordning, men kun som en indikation af oprindelsen;
Comune – én af de 11 kommuner kan oplyses på etiketten.
MGA eller Cru – én af de 170 definerede MGA-zoner kan påføres etiketten.
Vigna – vinmarkens navn kan nævnes, men kun når den står sammen med en MGA.
Alessandro Masnaghetti er manden bag kortlægningen af området, og hans hjemmeside går i dybden med detaljer på vinmarkerne i området.
2019: En sublim årgang og måske starten på en ny æra?
Antonio Galloni fra Vinous, der med rette kan betragtes som den største specialist i italiensk vin blandt de mest fremme vinkritikere, har undersøgt Barolos årgang 2019, og der ligges ikke skjul på begejstringen.
Ifølge Galloni er Barolo tilbage ovenpå en mere problematisk årgang 2018 med en ”stellar” årgang 2019, som han mener meget vel kan repræsentere begyndelsen for en ny cyklus af stærke og fremragende årgange.
Galloni har været i dialog med flere af områdets førende producenter, der alle påpeger, at parametrene for hvad en varm årgang er, har ændret sig de senere år, og selvom 2019 i et historisk perspektiv var varm, var årgangen koldere end de foregående årgange. Sammen med udeblivelsen af ”chok vejr” og mulighed for den optimale sene høst placerer årgang 2019 sig i kategori med benchmarkårgangene 2016, 2005 og 1999, der sammen med et nyt paradigme gør 2019 mere attraktiv end som så.
Vil du gerne rigtig grundigt ned i stoffet, får du her Gallonis noter om 2019-årgangen. Ellers kan det anbefales at hoppe videre til afsnittet om, hvad dette betyder for Barolo-investering.
- A Long Growing Season
A long growing season, defined as the period from bud break to harvest, is essential for achieving full physiological ripening of the fruit, skins and seeds. Since Nebbiolo is already a tannic grape, less than full physiological ripeness is heavily penalizing. The growing season was within normal parameters, while harvest was on the later side, and good physiological ripeness was achieved (for various reasons), so the first condition was met.
- Diurnal Shifts
The final phase of ripening must be accompanied by diurnal shifts, which are the swings in temperature from warm days to cool nights. Diurnal shifts create aromatic complexity, full flavor development and color. Evening temperatures cooled down at the end of the season to balance the daytime high and stayed cool during the critical harvest period. Thus, the second condition was met.
- The Absence of Shock Weather Events
Frost and hail can severely and irreparably damage the crop. Similarly, periods of uninterrupted elevated heat can block maturation. Several weeks of rain in spring made vineyard work challenging but appear to have been less severe than in 2018. Hail was an issue in several places in and around Alba, Grinzane Cavour, Serralunga and La Morra. Therefore, the third condition was only partially met.
- Stable Weather During the Last Month
The last month of the growing season makes the quality of the vintage. Stable weather without prolonged rain episodes is essential for harvesting a healthy crop. The end of the growing season saw warm days alternating with cool nights. There was some rain at the end of October, but most of the crop was in by then. The fourth condition was mostly met.
- A Late Harvest
Harvest must take place in October (possibly late September in some areas), with the final phase of ripening occurring during the shorter days of late September and October, as opposed to the longer, hotter days of August. By present-day standards, harvest was on the later side, so the fifth condition was met.
Hvad betyder det for Barolo-investering?
Galloni argumenterer, at 2019 Barolo formentligt vil medbringe et paradigmeskift, der vil få vidtrækkende konsekvenser i fremtiden. Det der tænkes på her, er at producenter og vinstokke/terroir tyder på at have tilpasset sig et ”new normal” mht. til eksterne faktorer såsom hård varme der ligeledes understøtter den føromtalte moderne stil, som vinder mere og mere tilpas i vinverden.
Om man som vinelsker sværger til den klassiske eller morderne stil er en ting, men rent kommercielt vil mere moderne Barolo betyde øget omsætning og konsum. Det er utvivlsomt, at en mere tilgængelig stil og gode vine, der bliver drikkeklar endnu tidligere, end man er vant til med Barolo, vil motivere øget konsum og tiltrække langt flere vinelskere end blot de hardcore Barolo-tilhængere.
Og dette er ikke blot gisninger, men nærmere årsagsforklaringer på, hvad vi allerede har set begyndelsen af. Ifølge den britiske vinbørs, Liv-ex har vinene fra Piedmonte historisk set været de bedst præsterende i forhold til prisudvikling med vine som eksempelvis Monfortino Barolo og Rinaldi Barolo. Men andelen af Piedmonte-handel hos Liv-ex sammenlignet med handlen af Toscana-vine har været ganske moderat, blandt andet grundet meget mindre mængder produceret. Med en kombination af høj kvalitet, flot volumen og et stærkt brand har Supertoscanerne været regnet for, hvad der bærer den italienske kategori på det sekundære marked.
Men dette mønster er ved at skifte. Ifølge Liv-ex steg Pidmontes andel (Barolo og Barbaresco) af den samlede omsætninger fra Italiensk vin målt på værdi fra 11,4 % i 2015 til 43,4 % i foråret 2021*, mens antallet af unikke Piedmonte-vine handlet er steget med 653 % til over 700 stk. (i 2020) på bare fem år. Barolo er her den største driver og står for langt størstedelen af handlen – fortsat målt på værdi.
Handelsaktiviteten vidner om en øget interesse for vinene fra området, der i øvrigt ofte sammenlignes med Bourgognes Cotes de Nuits (hjemstedet for Romanée-Conti, Chambertin, Musigny etc.) da de er næsten lige store i areal, hvilket ligeledes gør, at der kan trækkes paralleler til eksklusiviteten.
Kombineres dette med stærke årgange og det nye paradigme om en mere tilgængelig vinstil og kortere modningstid, står Barolo overfor en ekstremt spændende fremtid, som vininvestoren skal være opmærksom på.
*nyere tal ikke tilgængelige
Ikke kun 2019! Også 2020 og 2021 er enestående årgange.
Årgang 2019 er allerede tilgængelig på markedet selvom enkelte frigivelser lader vente på sig til efteråret. 2020 bliver frigivet i 2024 og forventeligt ser vi 2021 årgangen på markedet i 2025.
2019 skiller sig ud grundet de gunstige vejrforhold som nævnt ovenfor. I forhold til vejret er det værd at notere sig at 2021 er sammenlignelig. Begge årgange nyder godt af de næsten identiske vejrforhold og det medfølgende topresultat.
Derimod var 2020 præget af varme og en vegetativ cyklus, der begyndte lidt tidligere end normalt. På trods af varmen forblev syreniveauet på et fornuftigt niveau, og ophobningen af anthocyaniner og polyfenoler nød godt af de ideelle vejrforhold i september, som bød på friskere og køligere nætter. 2020 årgangen er smidig og massiv med en behagelig kompleksitet og tilgængelighed, der appellerer til et bredt publikum.
I 2021 satte, en kold og snefyldt vinter og rigelig vandforsyning i løbet af vinteren og foråret, scenen for en robust vegetativ cyklus, der startede senere end det foregående år, 2020. Den efterfølgende sommer var præget af vedvarende varme uden ekstremt høje temperaturer, suppleret med kølige nætter og isolerede byger.
Den exceptionelle kvalitet af 2021-årgangen er tydelig gennem dens bemærkelsesværdige finesse, elegance og imponerende struktur. Med sin gode kompleksitet og ekstraordinære lagringspotentiale forventes 2021 endda at overgå den højt ansete 2019-årgang.
RareWine Invest mener
Årgang 2019 i Barolo er sublim – det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Det ekstra spændende er dog, at tendenserne er, at stilen i vinene synes at skifte i retning af noget, der appellerer til mange flere vindrikkere.
Har man smagt en purung, klassisk Barolo, vil man vide, at det ikke er for alle, og ikke noget man drikker meget af. Bliver disse vine tværtimod mere tilgængelige og ikke nødvendigvis skal have flere årtier i kælderen, er det noget, der vil skubbe til efterspørgslen og konsumet.
Det gode er, at vi lige nu står med en fabelagtig årgang 2019 og formentlig kigger på en fremtid med nogle gode årgange. Til gengæld er begejstringen for vejr og varme i denne tid ikke uden ende, da producenterne i høj grad frygter for, hvad klimaforandringerne vil medføre bare fem og ti år ude i fremtiden, hvilket kan gøre vinene fra i dag endnu mere værdifulde.
En ting er i hvert fald sikkert: Vi ved, hvad der er tilgængeligt i dag og det er af tårnhøj kvalitet og vil unægtelig blive nogle af fremtidens vinskatte – såfremt de kan fremskaffes.