Charles Heidsieck – Historien om sønderrivende succes, fallit og fortjent genopstandelse

Denne artikel er også tilgængelig som højtlæsning.
Klik herunder og lyt med, eller find RareWine Podcast i din foretrukne podcast app...

Tror man på skæbnen, vil slutningen på denne historie være en selvfølge. Gør man ikke, er følgende en noget nær fortryllende fortælling om en mand og et champagnehus, der skulle gå så grueligt meget igennem for til sidst at placere sig på champagnepodiet blandt verdens allerbedste producenter.

Historien om Charles Heidsieck fører os til den amerikanske borgerkrig og til Moskva. Endvidere skildrer den en kortvarigt falleret champagne-skaber reddet af diplomati og et sympati-jordlod. Dyk ned i eventyret om Champagnehuset Charles Heidsieck.

”Champagne Charlie” – historien om Heidsieck

Det forpligter at være søn af en champagne-købmand, der midt i Napoleonskrigene red ind i hjertet af Moskva lige før Napoleons ankomst for at kunne tilbyde champagne til den sejrende part. Efter sigende på ryggen af en hvid hingst, og efter sigende med en ordreblok parat til at nedskrive bestillinger.

Købmandens navn var Charles-Henri Heidsieck, og i 1822 fik han og Emilie Henriot sønnen, Charles Camille Heidsieck, der senere fik kælenavnet ”Champagne Charlie”. I dag er Charles Heidsieck et verdenskendt champagnehus, og vejen til berømmelse og legendestatus har været brolagt med både oversøisk vinsucces, spionageanklager og genopstandelse.

Historien om Charles Camille Heidsieck er endda så ekstraordinær, at filmen ”Champagne Charlie” i 1989 er baseret på hans unikke historie – med Hugh Grant i hovedrollen som den charmerende champagnepioner.

Charles Heidsieck og rejsen til Amerika

Da Charles Camille Heidsieck blot var 29 år gammel startede han sin egen champagnevirksomhed i 1852 med navnet Charles Heidsieck. På dette tidspunkt eksisterede der allerede mange champagnerivaler, der konkurrerede på det europæiske marked, og derfor besluttede Charles sig for at søge mod vest mod velhavende amerikanere, som endnu ikke var begunstiget med den boblende forførelse på flaske.

Beslutningen var god. Charles charmerede landets elite og pionerede sig vej gennem Amerikas champagnehjerter, hvorfor han hurtig fik kælenavnet ”Champagne Charlie”. Det amerikanske marked havde for alvor fået smag for champagne, og Charles havde fyldt kufferten med succes og berømmelse og rejste retur – direkte ind i sin hjemstavns rampelys. Charles havde erobret den amerikanske østkysts high society, men det var faktisk også lykkes ham at opnå succes i Louisiana, om end spændingerne voksede, og Den Amerikanske Borgerkrig var i sin spæde start.   

Fra Champagnetop til spionageanklage og fallit

”Champagne-Charlie” havde ikke blot et flot produkt, men han havde tydeligvis også arvet sin fars ihærdighed, hvilket desværre blev hans kortvarige nemesis. Den Amerikanske Borgerkrig fik fatale konsekvenser for Charles. Da krigen for alvor brød ud, mistede Charles sine champagnelagre i USA. Som sin far, trodsede han modigt krigen i jagten på at få sin champagne tilbage samt på at inddrive store gældsposter, som talte en markant del af virksomhedens aktiver.

Det skulle vise sig, at hans mission var alt andet en nem, men i New Orleans lykkedes det ham at bytte gæld til to bomuldsleverencer til Europa. Disse gik desværre tabt, og Charles var strandet i den sydlige del af Amerika. Charles ønskede at tage tilbage til Frankrig, hvorfor han søgte hjælp hos den franske konsul. Konsulen gav Charles en mission, hvor han skulle aflevere nogle diplomatiske dokumenter og derved kunne komme på en båd til Latinamerika.

I New Orleans blev han dog fanget af unionshæren, der havde overtaget byen. De diplomatiske oplysninger, Charles endnu ikke havde haft mulighed for at overlevere, blev beslaglagt. De indeholdt oplysninger om salg af bomuld til fremstilling af uniformer til den konfødererede hær, og Charles blev fængslet for spionage.

Charles Camille Heidsieck var nu både næsten fallit og fængslet. Og havde det ikke været for Napoleon III og Abraham Lincoln, var hans liv måske endt bag tremmer. Han blev benådet efter 7 måneders fængsling, men da han vendte retur til Reims, var rampelyset erstattet af mørke, og Charles havde mistet sin champagnesucces.

En Champagne-Fønix rejser sig fra asken

Historien om Charles Camille Heidsieck er både imponerende og barsk, og de færreste havde troet, at ”Champagne Charlie” ville rejse sig fra sit fattige leje, som en korkprop, der altid finder vej til overfladen. I 1863 modtog Charles et brev fra Amerika med skødet til en stor portion jord i den dengang søvnige stat Colorado. En bror til Charles’ tidligere agent havde forbarmet sig over champagnestaklen og sendt ham det, der skulle blive returbilletten til succes.

Med denne jordlod ejede Charles, som ved et trylleslag, en tredjedel af en landsby, der i dag er kendt som Denver. Colorado vågnede fra lur, og der blev fundet sølv i bjergene omkring Denver, hvilket forvandlede landsby til storby. Charles kunne sælge sit Denver-mirakel og dermed puste fornyet liv i sit Champagnehus.

Vinfokus og styrket position i Europa

USA-eventyret tog ikke modet fra Charles Heidsieck, og med en ny chance på hånden besluttede han sig for at styrke sin position i Frankrig og Europa. Han brugte derfor al sin energi på at forbedre sine vine, og i 1867 begik han lidt af en genistreg.

Her var han nemlig den første til at købe de fantastiske kalkgrotter (Crayères) der løber under byen Reims. Grotterne blev skabt, da Romerne gravede kalk ud til at bygge byen Reims. Herefter blev de ikke benyttet. Lige indtil, Charles Heidsieck besluttede sig for at bruge dem til opbevaring af sin champagne. Disse Crayères tilbyder perfekte temperaturer for lagring, og solstråler har absolut ingen adgang.

Disse kældre er ligeledes nogle af de længste i Champagne med rigelig plads til lagring – og de er tilmed klassificeret som verdensarv ifølge UNESCO. Det betød også, at kældrene fik stor betydning for den stil, der er blevet karakteristisk for husets vine. De er nemlig karakteriseret ved enorm fylde, der opstår, fordi huset benytter en stor andel af reservevin, som har været lagret i årevis efter høsten – lagret i de lange kældre under Reims, som Charles erhvervede.

Charles Heidsieck skabte et stærkt ry, som tiltog i styrke. Og snart var champagnehuset kendt vidt og bredt i aristokratiske kredse, hvorfor huset opnåede status som officiel leverandør til flere kongelige hoffer rundt omkring i Europa. ”Champagne Charlie” døde i 1893, og efterlod et både stærkt og blomstrende champagnehus til sine arvinger.

Charles Heidsieck i dag

Efter Charles død skiftede ejerskabet af champagnehuset hænder adskillige gange, og særligt familien Henriot holdt dirigentstokken varm. Joseph Henriot var efterkommer af Charles Heidsieck, og i 1975 overtog han kontrollen over virksomheden og påbegyndte det, mange vil beskrive som champagnehusets tredje akt. Joseph Henriots far døde i 1957, hvorfor Joseph som kun 21-årig skulle stå i spidsen for Henriot Champagne – helt uerfaren, men med tasken fyldt med gåpåmod og blodet varmt af nedarvet champagneånd. Senere var Joseph Henriot også en af hovedårsagerne til, at Veuve Clicquot Champagne blev et ikon i Champagne. Men først Charles Heidseick.

Joseph Henriot gav husets daværende chef de cave, Daniel Thibault, en udfordring. Nærmere bestemt lød opgaven på, at han skulle opfinde en ny prestigecuvée, der skulle tage huset til nye højder. Både stil og elegance skulle raffineres, og i 1979 resulterede det i skabelse af ”Champagne Charlie”, som blev efterfulgt af en cuvée i 1981, 1982, 1983 og 1985. Og selvom den nye prestigecuvée fik en flot start, blev den dog forsømt, da Rémy Cointreau i 1985 opkøbte Champagnehuset. Cointreau havde nemlig også Krug i sin portefølje, og Krug fik størstedelen af opmærksomheden.

Rémi Cointreau beholdt ejerskabet af Charles Heidseick indtil 2011, hvor de solgte champagnehuset til EPI Group, der blandt andet også ejer champagnehuset Piper Heidsieck og den italienske Brunellogigant, Biondi-Santi. Perioden fra 1990 til overtagelsen i 2011 var en periode med stort fokustab og dermed grunden til, at champagnehuset mistede 92 % af deres salg. Det ændrede sig heldigvis med EPI bag roret.

Den opmærksomme læser vil givetvis studse over, at der eksisterer andre champagnehuse med navnet Heidsieck, om end det for den velbevandrede champagneconnaisseur er en selvfølge. De tre huse bærer samme navn, og der er faktisk en forbindelse.   

Tre gange Heidsieck: Sådan hænger det sammen

I 1785 grundlagde Florens-Louis Heidsieck virksomheden Heidsieck & Co. Hans tre nevøer Walbaum, Charles-Henri og Christian Heidsieck blev hurtigt en del af virksomheden, og det er af denne stamme, Heidsieck-navnet forgrenede sig fra. Florens-Louis døde i 1823, og Charles-Henri fulgte efter i 1843, hvorefter de to resterende familiemedlemmer splittede sig op.

Christian startede sit eget, og opkaldte det Heidsieck, men desværre fik hans liv en ende blot seks måneder senere. Hans enke giftede sig efterfølgende med Monsieur Piper, og Piper-Heidsieck blev en realitet i 1838. Walbaum grundlagde i 1851 sit eget hus under navnet Heidsieck Monopole, og historien om Charles Henri, kender du allerede.

Således tre Heidsieck champagnehuse i et forgrenet rodnet, der starterede hos Florens-Louis Heidsieck. I dag er Piper- og Charles Heidseick dog genforenet hos EPI med Cécilie Bonnefond i front.    

Cyril Brun: Fjerde akt og rytmisk wienervals

Det er ikke tilfældigt, at Champagnehuset Charles Heidsieck beskriver deres kældermestre som ”Masters of their Art, Creators and Gatekeepers”, med massiv inspiration fra den dristighed og forkærlighed for det uudforskede. Hele 12 gange i løbet af de seneste to årtier er en kældermester fra huset nemlig blevet tildelt titlen som ”Best Sparkling Winemaker of the Year” ved London International Wine Challange.  

Daniel Thibault, Régis Camus og Thierry Roset har videreført husets stil, men fortolket den subjektivt. I dag står Cyril Brun i spidsen for at sikre husets succes, og han beskriver vinens bevægelser i glasset som båret af rytmen i en wienervals.

En wienervals skabt ud fra en nøjsom tilgang til champagnefremstilling.

Cyril Brun studerede og dimitterede fra det videnskabelige fakultet i Reims i slutningen af 1990’erne, og han kommer fra en familie fyldt med vindyrkere. Både hans far, farfar og tipoldefar var involveret i alt fra vindyrkning til vinfremstilling. I 2019 tilfaldt titlen som Best Sparkling Winemaker of the year” Cyril Brun, så noget tyder på, at han gjorde ret i at følge i sine forfædres fodspor.

Heidseick-stilen

Charles Heidsieck er kendt for at bruge reservevine, der er 20 % ældre end det, konkurrenterne opererer efter. Ydermere er de kendte for at anvende en betydelig mængde reservevine – faktisk hele 40 %, der i gennemsnit er 10 år gamle. Og det stopper ikke her. UNESCO-kældrene tilbyder perfekt lagring til vinene, og også ved lagringen, adskiller Charles Heidsieck sig fra sine konkurrenter. Vinene lagres nemlig 2-5 gange længere, end appellationsreglerne kræver, om end deres Brut Réserve non vintage champagner svarer til de fleste konkurrenters.

Cyril Brun forklarer da også, at husets vinfilosofi er baseret på to søjler: lang modning og en stor mængde reservevin.

Charles Heidsieck råder over 75 hektar, hvoraf 25 % er grand cru-marker. Endvidere er huset afhængig af partnerskaber med andre vinbønder, og her har de partnerskaber, der går flere generationer tilbage – baseret på tillid samt et fælles ønske til konstant at stræbe efter den ypperste kvalitet.

Siden 2015 er Charles Heidsieck ligeledes certificeret som ”Bæredygtig vinbonde i Champagne”, hvilket fordrer stor respekt for jorden. Huset anvender ikke kemikalier, ingen kemiske herbicider og udelukkende organisk gødning.

Overblik over champagnerne

Champagnehuset Charles Heidsieck producerer en række cuvéer, og ifølge huset selv har de hver sin personlighed, og hver sin egen tone. Reservevine sirligt lagt til side indgår i fuldendt symbiose med de champagner, der kommer fra Charles Heidsieck.

Brut og Rosé Réserve

Både husets Brut Réserve og Rosé Réserve skiller sig ud ved sin særegne og utraditionelle karakter. Brut Réserve betegnes som essensen af Heidsieck-stilen og refereres ofte blot som ”Charles”. Den karakteriseres ved kompleksitet, præcision, overbærenhed og dybde. Druerne er omhyggeligt udvalgt fra 60 vinmarker i Champagne, og ligeledes indeholder den 40 % reservevine og lagres i gennemsnit i 10 år.

Rosé Reserve udmærker sig også ved sin præcision, men betegnes også som værende meget intens. Den består af 5-6 % røde druer fra Les Riceys, og disse er valgt, fordi netop dette terroir giver et sublim udtryk for pinot noir, der giver en stærk stamme til netop denne Rosé Réserve.

Blanc de Blancs

Allerede i 1949 producerede Charles Heidsieck sin første Blanc de Blancs, fordi deres passion for chardonnay var stor. Her foretages en selektiv blanding af på den ene side meget unge chardonnay-årgange, og på den anden side mere tunge, chardonnay-årgange. Kunsten er at få modsætninger til at sameksistere på flaske – i 2018 blev netop denne Blanc des Blancs cuvée relanceret, og den er resultatet af 100 % chardonnay fra Cöte des Blancs, og den lagres i 3-4 år i den famøse kælder, hvilket overskrider normen i Champagne.

Årgangs-champagnerne og en konvertering

Hos champagnehusene står årgangschampagnerne ofte øverst i hierarkiet, og Charles Heidsieck har selvfølgelig også årgangschampagner i deres sortiment. De laver både en Brut og Rosé Millésimé, der er et udtryk fra de mere exceptionelle årgange. Og så laver de en Blanc des Millénaires, der høster stor anerkendelse. Vanen tro, er der dog undtagelser for reglen – særligt hos Charles Heidsieck. Dette har betydet, at en årgangschampagne faktisk er konverteret. Læs om begge her.

En legendarisk cuvée: Blanc des Millénaires

Daniel Thibault skabte i 1983 den første Cuvée med navnet Blanc des Millénaires, og mange vil mene, det kan betegnes som hans helt store livsværk. Efterfølgende kom årgang 1985, 1990 og 1995, hvoraf de sidste særligt har været med til at tiltrække opmærksomhed til Champagnehuset Charles Heidsieck.

Thibault døde i 2002, og siden hans død er der kun frigivet yderligere 3 Millénaires: 2004, 2006 og 2007. Disse cuvéer består udelukkende af vine fra samme år, og disse år er vurderet ekstraordinære af kældermesteren, hvorfor druerne herfra overhovedet får lov at blive til en Millénaires.

Tilbagekomsten af Champagne Charlie

Charles Heidsiecks cuvée ”Champagne Charlie” er som sagt kun frigivet i fem årgange under Thibaults vinger med 1985 som den sidste, og det er meget sjældent, at se et af disse eksemplarer i dag.

Da Cyril Brun kom til roret i 2015, blev han meget opsat på at genoptage den historiske ”Champagne Charlie”, og for at fejre tohundredeårsdagen for Charles-Camille Heidsiecks fødsel har champagnehuset valgt at genoplive ”Champagne Charlie” – men denne gang ikke som en årgangschampagne. Ifølge Brun ligger den virkelige skønhed i champagne netop i multi-årgange, fordi blandinger bidrager til at skabe en større identitet, end enkle årgange formår.

Brun finder inspiration i husets gigantiske bibliotek af reservevine, og således er den nyeste frigivelse (2022) baseret på 80 % reservevine fordelt over næsten to årtier. ”Champagne Charlie” kan desuden sagtens sameksistere med Blanc des Millénaires, da ”Champagne Charlie” ikke frigives hvert år. Desuden frigives der kun i omegn af 5.500 flasker ved hver frigivelse, hvoraf nogle af dem vil være både magnum og jeroboam.

Da ”Champagne Charlie” igen var en realitet, blev de første flasker fragtet fra kældrene i Reims om bord på en fragtbåd til New York, og nåede i land til tohundredeårsdagen for Charles fødsel den 16. juni. Som et symbol på Charles’ erobring af Amerika.

Charles har sat tydelige historiske spor

Det er de færreste hvis liv og karriere er så begivenhedsrige som Charles Heidsiecks var. Et liv fyldt med op- og nedture. Fyldt med gåpåmod i jagten på the American dream. Fyldt med ihærdighed og en stor portion held.

Charles Heidsieck populariserede Champagne i Amerika, hvilket mange producenter – og Champagne-connaisseurs i dag takker ham for. I sin samtid kunne han næsten ikke gå i fred uden en følgeskare af journalister i hælene, skulle han efter sigende have fortalt sin hustru. Opmærksomheden kunne være en plage, men det var også et afgørende element i jagten på berømmelse og salg. Charles Heidsieck havde trods alt 80 år som den bedst sælgende champagne i Amerika.

Historien om Charles Heidsieck er mageløs, og heldigvis blev Charles-Camille Heidsieck ikke skak mat under den amerikanske borgerkrig. Han rejste sig og fortsatte med det, han var født til – at skabe mageløs champagne, der i dag er til stor glæde for verdens champagneconnaisseurs.