Domaine Arnoux-Lachaux: Bourgogne-revolution og verdensberømmelse på rekordtid

Denne artikel er også tilgængelig som højtlæsning.
Klik herunder og lyt med, eller find RareWine Podcast i din foretrukne podcast app...

“In the vineyards as in the cellar, Lachaux continues to push the boundaries, and it's immensely gratifying to see someone who considers that inheriting some of the greatest vineyards in the world imposes an obligation to take risks that others can't, rather than merely entitling him to a high bottle price.”

– Robert Parker

Om natten drømmer han om, hvad de bør gøre i vinmarken. Han er en pionér i Bourgogne. Han er en Rising Star i vinverdens højborg Côte de Nuits, og han har fastnaglet sin Bourgogne-berettigelse med massive træstokke, radikalt reduceret udbytte og solid druesymbiose.

Charles Lachaux udfordrer konventioner – hans mod og risikovillighed har løftet domænet Arnoux-Lachaux til en helt ny liga, hvor også Madame Leroy forædler og formidler vinekstravagance. Der er massiv efterspørgsel på vinene fra Arnoux-Lachaux, men hvordan er det egentlig gået til, at et relativt anonymt Bourgogne-domæne nærmest over natten har opnået verdensomspændende berømmelse?

Det skal være vildt, det skal være individuelt, og vincyklussen skal respekteres til fulde. Dyk ned i historien om, hvordan en enkelt mands navn kom til at overtrumfe domænets. Her er en moderne vinhistorie om Charles og Domaine Arnoux-Lachaux.

Domaine Robert Arnoux – begyndelsen

Domaine Robert Arnoux blev født under et andet navn i 1858, hvor Charles Arnoux og hans hustru Renée Salbreux grundlagde domænet Arnoux-Salbreux. De kom begge fra familier med stærk tradition for vindyrkning, så det var naturligt, at deres skæbne blev den samme. De byggede deres første vinkælder i slutningen af 1880, og i dag er det den mindste kælder hos domænet – men den var stor nok til at opbevare de få tønder, de selv beholdt.

Charles og Renée modtog ikke stor hæder, mens de levede, men det er alligevel deres kvalitetstunge fundament, domænets nuværende succes er bygget på.

Siden begyndelsen har seks generationer været ved roret, og særligt det seneste skud på Arnoux-stammen har løftet niveauet til vinperfektion – men mere om ham senere. I det 19. århundrede blev Arnoux-vinene solgt til andre i Vosne-Romanée, men i 1950’erne begyndte domænet at tappe vinen på flaske i eget navn.

Robert Arnoux overtog styringen af domænet efter sin fars død i 1957. Og sammen med sin hustru Clotilde Truchetet førte de vinstokken sikkert videre. Til stor fornøjelse for efterkommere udvidede de i 1984 domænet med en erhvervelse af 0,34 hektar på Romanée-Saint-Vivant. I dag råder domænet over 14,5 hektar på velrenommerede vinmarker i Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges, hvorfra de primært producerer røde vine.

Endnu et skridt i perfektionens retning

Robert Arnoux tog sin svigersøn Pascal Lachaux i mesterlære. Og faktisk arbejdede Pascal som farmaceut med speciale i homøopati, før han blev vinbonde. Det var først da, Pascal mødte sin hustru Florence Arnoux, han for alvor forelskede sig ind i en vinfamilie og dens mange facetter. Som datter af Robert Arnoux var Florence nemlig vokset op blandt Bourgognes magiske vinstokke, og her havde hun slået rod. Og således også Pascal. Robert og Pascal arbejdede sammen helt indtil Roberts død i 1995. Herfra overtog Pascal og Florence styringen af domænet, og her lagde de enorme mængder energi og kærlighed. I 2005 byggede de et nyt vineri, hvilket også betød en udvidelse af vinkælderen.

Efter Roberts død blev domænets navn ændret, og i 2007 blev den første årgang aftappet under domænets nye navn: Domaine Arnoux-Lachaux. Og med erhvervelsen af 0,53 hektar på Latriciéres-Chambertin i 2008 var domænet godt på vej mod nutidens ry – men helt i mål var de ikke. Pascal og Florence løftede domænets renommé, selvom de slet ikke kom i nærheden af at opnå samme kvalitet, som deres nærmest sagnomspundne naboer: Domaine Leroy og Domaine de la Romanée-Conti.

I virkeligheden var parrets største genistreg at lade sønnerne Antoine, Max og Charles vokse op blandt vinstokke. Og særligt en af knægtene gik i symbiose med nedarvet vinpassion – og hans forældre lod ham tidligt få fuld kontrol over vinproduktionen.

Sønnen hedder Charles Lachaux, og det er på ham, vinverdenens begejstrende og misundelige øjne sukkende hviler.

Charles Lachaux: Nøgleoverdragelse – men først dannelsesrejse

I 2016 fik Charles Lachaux overdraget nøglerne til sine forældres domæne, om end hans mor stadig er fuldt involveret i virksomhedens administrative opgaver, høst-holdet og domænets vigtige allokationsarbejde. Charles arbejdede ligeledes tæt sammen med sin far i markerne, indtil Pascal og Florence blev skilt i 2019, hvorefter Pascal gav afkald på sin andel i domænet.  

Først tog Charles en uddannelse i vindyrkning og ønologi på Lycée Viticole (vinskole) i Beaune efterfulgt af en bachelor i handel på INSEEC Business School i Bordeaux. For en kort stund arbejdede han ved en vinhandler i London, hvorefter han i 2010 fik arbejde hos legendariske Domaine Armand Rousseau – her fik han kyndig vejledning af selveste Eric Rousseau. Han tjente penge til at rejse, og på sin rejse hoppede han fra vingård til vingård i både Oregon, New Zealand og Sydafrika for at suge vigtig vinerfaring til sig.

Og så vendte han hjem til Bourgogne og familiedomænet – og ligesom sin mor slog han rod her. Heldigvis for Arnoux-Lachaux. Heldigvis for Bourgogne. Heldigvis for verdens vinelskere.  

Fra traditionel til ultradynamisk og organisk

Charles er sjette generation af vinsmagere på Domaine Arnoux-Lachaux, og det er hans fortjeneste, at domænet er gået fra at operere i et relativt traditionelt setup, til nu at operere både ultra-organisk og dynamisk. Med forrygende succes til følge.

Det siges ofte, at Charles Lachaux er biodynamikkens drivkraft, og selvom han opererer efter mange biodynamiske forskrifter, er det ikke er prædikat, han vil identificere sig hundrede procent med. Charles mener nemlig, at biodynamikken ofte kommer til at handle for meget om, hvad du sprøjter med – hvorimod han langt hellere vil fokusere på, hvordan han arbejder i marken.

Når Charles Lachaux arbejder i sine marker, opererer han selvfølgelig med en immanent videnskabelig tilgang til vinkunsten, men den får hverken stort eller frit spillerum. Han arbejder nemlig i langt højere grad efter en empirisk tilgang, hvor observation er nøglen til de gode resultater.

Der er foretaget mange ændringerne i markerne, siden Charles kom til roret, og med disse ændringer kom intens medgang og massiv efterspørgsel – dette har fået priserne på Arnoux-Lachaux-vine til at fordobles, tredobles og faktisk meget mere end det.

Like Lalou, men helt sin egen

“Charles Lachaux has been making waves since taking over the re-named domaine from his father and radically altering the modus operandi to create wines inspired by the tenets of Lalou Bize-Leroy, who took Lachaux under her wing.”

– Neal Martin, Vinous

Selvom Neal Martin i ovenstående afsnit udtaler, at Madame Leroy tog Charles Lachaux under sine vinger, er det dog en sandhed med modifikationer, og Charles ville affeje postulatet med det samme. Da Charles for flere år siden smagte Domaine Leroys 2006 Savigny-les-Beaune Les Narbantons, blev han væltet omkuld af benovelse, og han skrev et brev til selveste Madame Lalou Bize-Leroy. Og selvom Lalou ifølge Charles ikke er interesseret i nye venskaber, svarede hun alligevel på hans henvendelse.

Charles vil ikke betegnes som Lalous efterfølger, og ifølge ham spiser de frokost fra tid til anden og taler om deres store, fælles passion for vin. De har ikke et arbejdsforhold, og de deler efter sigende ikke detaljer om deres vinproduktion. Leroy er inspirerende, og selvom de ikke vidensdeler, deler de vinlidenskab.

Appellationerne taler…

Måske træder Lachaux ubevidst og sirligt i Madame Lalou Bize-Leroys legendariske fodspor – måske bevidst? Dog lader de begge appellationerne tale. De søger forskellighederne i hver enkelt vinstok og behandler dem dermed forskelligt. De lader begge vinstokke vokse lidt mere vildt, og lader ikke deres vækst begrænse af hegn og andre afskærmninger. Begge lader de beskæringen foregå sent, og den eksekveres manuelt. Lachaux mener, at processerne skal være mere præget af håndarbejde, at mængden af maskinel hjælp skal reduceres, og at vinproduktion skal simplificeres. Like Lalou.

Lalou Bize-Leroy er beskrevet som genial og gal, men faktum er, at hendes vine er blandt de allerbedste i hele verden. Så at lade sig inspirere af dronningens tilgang til vinfremstilling har vist sig genialt, men selvfølgelig går det også galt. Fordi Lachaux observerer og intuitivt eksekverer, vil han også fejle – og det har han da også gjort. Men når han lykkes, leverer han vin i absolut verdensklasse.

Og meget tyder på, at han er ved at have fundet sin helt egen og rette melodi: Inspireret af dronningen eller ej.

Risikofyldt, progressivt og et ikke eksisterende sikkerhedsnet

Den empiriske tilgang til vinfremstilling betyder, at Charles Lachaux hverken bærer famøse seler eller livrem. Det værst tænkelige scenarie for Lachaux er nemlig, at han kommer til at arbejde sikkert. Han mener, at de ekstremt høje Bourgognepriser får mange producenter til at arbejde risikofrit – og det er der ifølge Lachaux ikke meget progression i. Han mener, det er nemt at lave god vin uden fejl, og den vej er aldeles ufarbar for ham.

Lachaux tager chancer for at tage vinproduktionen til det næste niveau. Chancer, der dog er baseret på empiri, indøvet intuition og logik. Men hvordan gør han så?

The Arnoux-Lachaux Gobelet

Den mekaniske metodik er ikke noget for Charles Lachaux. Derfor vil besøgende på domænets vinmarker ikke blive mødt af sirligt pæne og indhegnede vinstokke. Charles lader græsset vokse frit, og så beskærer han efter Gobelet-Poussard-metoden, hvilken domænet selv kalder ”The Arnoux-Lachaux Gobelet”. Det er en hjemmelavet metode, der tager afsæt i den mere kendte Goyot-Poussard-beskæring.

Beskæringen foregår således, at Charles Lachaux lader vinstokken have to y-formede gaffelgrene, der beskæres hvert år i marts. Vinplanten har således kun to åbne ”sår”, der mindsker risikoen for infektioner i planten. Virus vil nemlig altid være en stor trussel for en vinmagers vinstokke, og denne Gobelet-Poussard-beskæring muliggør, at Lachaux kan kontrollere de seks skud, der får lov at gro – han lemlæster dermed heller ikke vinstokken.

Poussard-metoden vinder mere og mere anerkendelse. Den understøtter i bund og grund vinplantens eget naturlige flow af saft. Lachaux har modificeret metoden og gjort den til sin egen. Han lader espalieringen blive væsentligt højere, end de traditionelle 100-110 centimeter. Hos Arnoux-Lachaux bliver skuddene tilladt at vokse sig helt op til 1,6 meter høje.

Og hvorfor så det? Logikken bag er i virkeligheden meget simpel. Røddernes vækst under jorden er forbundet med væksten over jorden. Hvis man beskærer skuddene for kraftigt, begrænses rodvæksten – og på den måde fratages næringen fra druerne. Den høje espaliering betyder dog også, at almindelige enjambeurs (spændetraktorer) ikke kan operere i vinmarker, hvor Gobelet-Poussard-beskæringen finder sted. Charles Lachaux vælger ikke den lette løsning – han vælger den mest givtige.

Paisseaux og individets plads til udfoldelse: lad dem vokse, lad dem bue

Charles Lachaux har indført drastiske og vigtige ændringer i sine vinmarker. En af disse foretog han i 2016, da han begyndte at eksperimentere med såkaldte Paisseaux-modeller, hvor vinstokkene opbindes på en enkeltstående stok. Disse går også under navnet enchalas i Côtie Rotie eller einzelpfahlerziehung i Mosel. Stokkene muliggør, at vinstokkene kan vokse uhæmmet, og nå en længde på flere meter – Tyngdens kraft får ofte disse til at bue trofast mod jorden.

Paisseaux giver desuden mulighed for, at tætheden på vinstokkene bliver meget større med hele 17.000 vinstokke pr. hektar. Charles behandler hver vinstok, som var det et individ med egne unikke behov. Ved Paisseaux-metoden bliver vinstokkene fastgjort til en individuel lang pæl, og det kræver en stor arbejdsbyrde, men ifølge Charles er det al besværet værd.

Og lige som man troede, Charles Lachaux ”blot” havde adopteret en metode andetsteds, kan man selvfølgelig godt kaste den overbevisning langt væk. Charles har selvfølgelig modificeret metoden og anvender pæle, der er langt højere end gennemsnittet. Hans pæle er op til 2 meter høje, og de forbedrer efter eget udsagn kvaliteten i vinmarken. Lalou Bize-Leroy besøgte sågar hans Aux-Reignots-mark og lod sig inspirere af de høje pæle, hvorefter hun selv indførte dem i sine marker. Like Charles, men…

Markering af generationsskifte: Ny visuel identitet

Charles Lachaux har fået frie tøjler til at ændre domænets stil – og dette i mere end en forstand. En radikal ændring i vinen blev også markeret ved at give etiketterne et helt nyt sprog. Før 2018 var etiketterne på flaskerne fra Domaine Arnoux-Lachaux kendetegnet ved en smal rødbrun stribe hvorpå der stod: Domaine Arnoux-Laxhaux.

I 2018 blev etiketten ændret, og ifølge Charles Lachaux selv var den beslutning rodfæstet i et ønske om at hjælpe folk med at forstå den nye filosofi og den nye måde, Arnoux-Lachaux arbejder på. Etiketten er da også markant anderledes. Den er stadig simpel og lys, men på de nye etiketter ses et blåt våbenskjold med en gylden løve i midten.

Charles Lachaux siger, at den nye etikette afspejler domænets praksis. Våbenskjoldet signalerer, at domænets styrke og personlighed er forankret i fortiden og i traditioner. Den lyse etikette og nye skrifttyper skal vise, at domænet også er innovativt og moderne, selvom Charles Lachaux faktisk har udtalt, at den gamle etikette var for moderne. Der er et Arnoux-Lachaux før og efter Charles Lachaux – markeret med ny visuel identitet.

Designeren bag den nye etikette hedder Louise Lachaux-Voarick, og hun har før skabt unikke designs til Domaine Nicolas Faure, Heitz-Lochardet og Maison de Joncs. Og nå ja – så er hun også hustru til Charles Lachaux, hvorfor hun om nogen forstår, domænets enkle, elegante og markante stilskifte.

Fra Japansk kogekunst til vinfremstilling

Charles Lachaux har lært af sine forældre, at for at blive en god vinmager, må man arbejde i marken. Og det er netop her, Charles placerer alt sin energi, sine visioner og sin dybdegående kærlighed til vinfremstillingens kunst.

For Charles Lachaux er det nemlig kedeligt at lave vin, så jo mindre tid, han skal bruge i kælderen, des bedre har han det. Og det er i virkeligheden det faktum, der afspejler alle de processer og ændringer, der er foretaget i Arnoux-Lachaux’s marker. Ingen trimning af vinstokke. Ingen slåning af græs. Udelukkende for at skabe biodiversitet, der hjælper med at udtrykke hver enkle vinstoks unikke karakter og potentiale.

Charles Lachaux har søgt inspiration i det japanske køkken, hvor der altid søges at finde de bedste råvarer. I det japanske køkken kan overtilberedning ødelægge et måltid, og det er disse to principper, Charles overfører til sin egen vinfilosofi. Druerne skal være så fantastiske, at arbejdet i kælderen er sekundært og minimalt. Af samme årsag begyndte Charles i 2020 at eksperimentere med speciallavede keramiske sandstensbeholdere – som den eneste i Bourgogne. Keramik giver ikke vinene ekstra smag – modsat egetræsfade, som kan ændre vinens smag fra årgang til årgang. Charles ser ikke nogen mening i at ændre årgangssignaturen ved at anvende egetræsfade.

Keramikbeholderen tørrer ikke ud. Den giver mulighed for udveksling af luft, og dermed kan Charles forlænge élevage-tiden til 30 måneder – resultatet er fine, komplekse og præcise vine, der kan lagres i mange, mange år.

Hos Arnoux-Lachaux skal vinen afspejle den kærlighed, der ligges i marken. Den gode råvare (druen) er essentiel. Ellers kunne man lige så godt bare drikke vand. Derfor er udbyttet hos Arnoux-Lachaux lavere end hos andre producenter i Bourgogne, og Lachaux’s høst ligger faktisk mellem 13-23 hl/hk.

Dyk ned i de famøse vine fra Domaine Arnoux-Lachaux her

Yes, Mr. Præsident

Ovenstående er beretningen om, hvordan Charles Lachaux revolutionerede Domiane Arnoux-Lachaux. Men hvornår blev han egentlig så berømt uden for Bourgognes grænser?

Det hele tog for alvor fart, da Charles Lachaux i juli 2021 vandt Golden Vines World’s Award - Best Rising Star. 442 medlemmer af vinbranchen fra 55 forskellige lande afgav stemme, og de kunne stemme på lige dem, de ville. Da Charles modtog sit trofæ tre måneder senere, begyndte telefonerne at ringe. Og et helt særligt telefonopkald fik den simrende Lachaux-hype til at koge over. Den franske præsident Macron ringede til Charles, og inviterede ham med til en koncert i Château du Clos de Vougeot – sammen med Angela Merkel. Charles sagde ja, og snart gav Lachaux-navnet genlyd i hele Frankrig – Macron var forståeligt forført af vintalentet.

Efterspørgslen på Charles Lachaux’ vine eksploderede, og priserne blev sendt på himmelfart – også selvom der stadig hersker delte meninger om Charles’ egentlige talent. Om det bunder i misundelse eller fakta, vides ikke. Faktum er dog, at vinene fra Arnoux-Lachaux siden Charles’ revolutionerende ændringer i marken har modtaget flotte scores fra verdens vinkritikere. Og de næste årgange bliver afgørende for, om kvaliteten, hypen og ditto prisniveau består.

Arnoux-Lachaux: Risikofyldt eventyr med spektakulære resultater

En mands navn er for alvor kommet til at overtrumfe domænets, og på ganske få år har Charles gjort det, få formår at gøre på et helt liv i vinmarken. Men alle ændringer, han har foretaget, kommer naturligvis med en pris. Hans udbytte er ekstremt lavt – han fremstiller i alt 25.000 flasker pr. årgang, og dette udbytte kunne med lethed have heddet 100.000 flasker. Ydermere er hans manuelle tilgang til arbejdet i marken tidskrævende. Og det er dyrt af sætte pæle på hver vinstok.

Charles er gået mod konventionerne. Og det har kostet ham økonomisk. Og grundet sit lave udbytte, tjener han ikke så meget, som han kunne. Eller gør han? Charles tager chancer, og han aktiverer alle sine sanser i marken for at opnå det bedst mulige resultat. Et resultat, hele verden ønsker del i. 

Ifølge Charles selv, kommer berømmelsen med massiv interesse i det lille domæne – både positiv og negativ. Og som et resultat, trækker han sig mere og mere fra rampelyset og fokuserer på samvær med sin hustru, sine to små børn og sin dedikation til vinfremstilling. Like Lalou, men helt sin egen.